Det sunde menneske, bind II

Det sunde menneske, bind II

Dette er 2. bind af lærebogen Det sunde og Det syge menneske. Bogen indeholder kapitel 13-24 af i alt 24 kapitler om Det sunde menneske.

Pris: 500,00 kr.
Køb
Læs mere

Det sunde og Det syge menneske er et lærebogsværk i naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag for sundhedspersonale. 2. udgave af værket består af fire bind, og stoffet er opbygget omkring organer og organsystemer.

Det sunde menneske, bind II fortsætter med gennemgang af de forskellige organsystemer på samme måde som i Det sunde menneske, bind I .
I Det sunde menneske, bind II drejer det sig om nervesystemet,  bevægeapparatet, huden, infektionsforsvaret, kønsorganerne samt svangerskab, fødsel og barselsperiode. Den sidste del af Det sunde mennske, bind II beskriver det særlige ved børn og gamle og afsluttes med et kapitel om det sunde menneske set i et helhedsperspektiv.

Kap. 13 Nervesystemet            
Kap. 14 Øjet
Kap. 15 Øret            
Kap. 16 Bevægeapparatet
Kap. 17 Huden
Kap. 18 Immunforsvaret
Kap. 19 Mandens kønsorganer
Kap. 20 Kvindens kønsorganer
Kap. 21 Svangerskab, fødsel og barselsperiode
Kap. 22 Børn
Kap. 23 Gamle
Kap. 24 Det sunde menneske – et helhedsperspektiv

 
Læs mere om hele værket her

Det sunde og Det syge menneske er et lærebogsværk i naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag for sundhedspersonale. 2. udgave af værket består af fire bind, og stoffet er opbygget omkring organer og organsystemer.

Det sunde menneske, bind I og II beskæftiger sig med normale forhold med hovedvægt på bygning (anatomi), funktion (fysiologi) og regulering af funktionen med henblik på at opretholde organismens indre ligevægt.

Det syge menneske, bind I og II omhandler sygdomme i de forskellige organer med gennemgang af de bagvedliggende årsagsmekanismer, patofysiologi, mikrobiologi, undersøgelser og behandling, inklusiv farmakologi. For at sikre en korrekt og opdateret fremstilling inden for alle fagområder har forfatteren i denne udgave samarbejdet med en række lægefaglige specialister.

Det sunde og Det syge menneske er især skrevet til grunduddannelsen i sygepleje. Værket vil dog også være nyttigt for studerende inden for andre sundhedsfag som medicin, odontologi, fysioterapi, ergoterapi, ernæringsfysiologi mv. og i forbindelse med forskellige typer videre- og efteruddannelse. Desuden kan værket anvendes som opslagsværk for færdiguddannet sundhedspersonale.

Det sunde og Det syge menneske er rigt illustreret. Teksten er gennemgående suppleret med sygehistorier (cases) for at demonstrere forbindelsen mellem forskellige fagområder og den praktiske anvendelse af teoretisk viden.

I forhold til grunduddannelsen i sygepleje er noget af stoffet at betragte som tilvalgsstof. Dette er præsenteret i tekstbokse og er beregnet for de studerende, der er særligt interesserede i emnet eller for færdiguddannede, der anvender værket som opslagsbog. Disse tekstbokse kan springes over uden at miste sammenhængen i stoffet.

Hvert kapitel indeholder forslag til supplerende litteratur. Talrige krydshenvisninger formidler sammenhæng i stoffet og lægger det tilrette for repetition. Et righoldigt stikordsregister gældende for alle fire bind er anbragt i hvert enkelt af de fire bind og medvirker til at gøre værket værdifuldt som opslagsværk.

De fire bind kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Det anbefales dog at starte med kapitel 1 i Det sunde menneske, idet den pædagogiske tænkning bag værket er beskrevet her. Det skal dog nævnes, at man først får det fulde udbytte af de mange krydshenvisninger og det samlede stikordsregister, når man er i besiddelse af alle fire bind.

Det sunde og Det syge menneske går nytænkende til formidlingen af de naturvidenskabelige fag, som hører til sygeplejerskeuddannelsen og andre sundhedsfaglige uddannelser. Efterhånden som man fordyber sig i værket, er det tydeligt, at formidlingen foregår i krydsfeltet mellem de forskellige natur- og sundhedsfaglige discipliner og sygehistorier, som er hentet fra den kliniske hverdag.

Det er nødvendigt at kende det sunde for at kunne forstå det syge – dén helhedstænkning vil den norske læge Vegard Bruun Wyller styrke i dagens sundhedsvæsen ved at gøre den synlig lige fra starten af sygeplejerskeuddannelsen. Mere end 200 sygehistorier bringer bogen tæt på den kliniske virkelighed og gør indlæringen integreret og problembaseret.

Anmeldelser og omtale

"Nytænkende, fagligt og pædagogisk stærk lærebog (...) I stedet for de traditionelle faggrænser er denne lærebog imidlertid bygget op med organer og organsystemer som omdrejningspunkt, ligesom en mængde patienthistorier og praktiske eksempler er med til at påvise det nyttige af det indlærte stof og medvirke til integration og forståelse (...) DSUM giver en grundig indføring i grundlæggende biologi og medicin, mens DSYM giver den studerende et overblik over sygdomsprocesser, undersøgelser og behandling (...) Ovennævnte disponering resulterer i, at lærebogen stort set kan erstatte kravene til pensum i fagene anatomi, fysiologi, biokemi, genetik, mikrobiologi, farmakologi og sygdomslære (...) Netop helhedsperspektivet på det sunde og det syge menneske er vellykket, og forfatterens formidling af faglig entusiasme og faglig relevans er stærkt motiverende for læringen i det spændende univers, som kroppen unægtelig er." - Cand.scient. Sonni Thelmark i Sygeplejersken 18, 2008
 
"Et glimrende opslagsværk." - Fysioterapeut Benedikte Steinrud

Kapiteloversigt

Det sunde menneske, bind I
Grundlæggende biologi og medicin
     1 Det sunde menneske – en indføring    
     2 Cellen
     3 Væv og organer
     4 Arv og evolution
Kredsløbsorganerne
     5 Blodet
     6 Karrene
     7 Hjertet
Respirationsorganerne
     8 Luftvejene og lungerne
Fordøjelsessorganerne
     9 Fordøjelseskanalen, spytkirtlerne, pancreas og galdevejene
     10 Leveren
Nyrer og urinveje
     11 Nyrerne og urinvejene
Hormonsystemet
     12 Hormonproducerende organer

Det sunde menneske, bind II
Nervesystemet
     13 Nervesystemet
     14 Øjet
     15 Øret
Bevægeapparatet
     16 Bevægeapparatet
Huden
     17 Huden
Immunforsvaret
     18 Immunforsvaret
Kønsorganerne
     19 Mandens kønsorganer
     20 Kvindens kønsorganer
     21 Svangerskab, fødsel og barselsperiode
Børn og gamle
     22 Børn
     23 Gamle
     24 Det sunde menneske – et helhedsperspektiv

Det syge menneske, bind I
Grundlæggende biologi og medicin
     1 Det syge menneske – en indføring
     2 Sygdomsprocesser
     3 Undersøgelser
     4 Behandling
Kredsløbsorganer
     5 Blodsygdomme
     6 Karsygdomme
     7 Hjertesygdomme
Respirationsorganerne
     8 Sygdomme i lungerne og luftvejene
Fordøjelsesorganerne
     9 Sygdomme i fordøjelseskanalen, spytkirtlerne, pancreas og galdevejene
     10 Leversygdomme
Nyrer og urinveje
     11 Sygdomme i nyrer og urinveje

Det syge menneske, bind II
Hormonsystemet og nervesystemet
     12 Sygdomme i hormonproducerende organer
     13 Sygdomme i nervesystemet
     14 Øjensygdomme
     15 Øresygdomme
Bevægeapparatet
     16 Sygdomme i bevægeapparatet
Huden
     17 Hudsygdomme
Immunforsvaret
     18 Sygdomme knyttet til immunforsvaret    
Kønsorganerne
     19 Sygdomme i mandens kønsorganer
     20 Sygdomme i kvindens kønsorganer
     21 Sygdomme knyttet til svangerskab, fødsel og barselsperiode
Børn og gamle
     22 Børn og sygdom
     23 Gamle og sygdom
     24 Det syge menneske – et helhedsperspektiv

Læsevejledning til hele værket

Helhedsforståelse af mennesket
 
Mennesket ses ofte ud fra enten et naturvidenskabelig eller et humanistisk perspektiv. Med denne lærebog er det forfatterens ønske at præsentere mennesket ud fra en helhedsforståelse. Værket præsenteres i den læringsform, der kaldes problembaseret læring (PBL).
 
Hvert kapitel indledes med sygehistorier, som netop betoner opfattelsen af mennesket som en helhed og tillige ofte også sætter det i samfundsperspektiv. Kapitlet fokuserer herefter på de natur- og sundhedsvidenskabelige fag, som er dette værks ærinde, men der vendes altid tilbage til patienten i sygehistorien, hvorved helhedsperspektiver atter belyses.
 
Helhedsforståelse i forhold til de enkelte fag
 
De enkelte fagområder inden for natur- og sundhedsfagene præsenteres også i et helhedsperspektiv, idet fagene integreres i hinanden. De studerende lærer derved stoffet i den sammenhæng, de vil møde det i under deres kliniske uddannelse. Fagene mikrobiologi, farmakologi, patofysiologi og sygdomslære beskrives i Det syge menneske, bind I , og den grundlæggende anatomi, fysiologi og cellebiologi beskrives i Det sunde menneske, bind I .

 Helhedspædagogik
 
Den pædagogiske tilgang til værket kalder forfatteren helhedspædagogik og begrunder det med, at han har taget det bedste fra den moderne pædagogik og bevaret det bedste fra den mere traditionelle pædagogik. Den moderne pædagogik tager udgangspunkt i helheden, og bevæger sig mod enkeltdelene, mens den mere traditionelle pædagogik tager udgangspunkt i enkeltdelene og bevæger sig mod helheden og præsentationen af stoffet afspejler begge tilgange.

Det betyder, at stoffet præsenteres, så det giver mening, og at stoffet forekommer relevant. Der bygges på allerede erhvervet viden, de studerende aktiveres, og der er mulighed for kundskabsoverføring. Samtidig er der fortsat struktur på stoffet samt tænkt på motivation og mulighed for repetition.
 
Værkets struktur
 
Stoffet er gennem hele værket præsenteret på tre niveauer:

•    Niveau I er den almindelige brødtekst, som er det egentlige lærestof.
•    Niveau II præsenteres i rammer og er stof, som det ikke er nødvendigt at læse for at forstå sammenhængen. Det er beregnet til den meget interesserede læser eller den, der gerne vil bruge bogen som opslagsbog, hvilket den også er velegnet til. Her præsenteres fx meget detaljerede fysiologiske funktioner eller meget sjældne sygdomme.
•    Niveau III udgøres af den supplerende litteratur, som afslutter alle kapitler.

For at lette de studerendes arbejde med værket er der en meget ensartet kapitelsstruktur. I Det sunde menneske beskrives hvert organ/organsystem ud fra:

•    opbygning
•    funktion
•    regulering

I Det syge menneske er strukturen således, at de enkelte sygdomme under hvert organ/organsystem beskrives hver for sig ud fra:

•    bagvedliggende processer og årsagsmekanismer
•    undersøgelser
•    behandling

Repetition og opslagsværk
 
Repetition af stoffet og muligheden for at bruge bøgerne som opslagsbøger lettes på flere måder:

•    De mange margentekster opsummerer det vigtigste indhold på siden.
•    Mange kapitler slutter med opsummeringstabeller, som opridser hovedpunkterne i teksten.
•    Der er i hvert bind et stikordsregister, der omfatter hele værket.

Stikordsregister

Hent stikordsregister her .

Bogens forfatter

Dr.med. Vegard Bruun Wyller (f. 1972)  specialist i pædiatri, arbejder som læge og forsker ved Barneklinikken, Rikshospitalet, Oslo. Hans faglige interesser er særlig knyttet til medfødt hjertefejl og kronisk træthedssyndrom/myalgisk encefalopati (CFS/ME)  hos børn og unge. Bruun Wyller har lang erfaring med undervisning af sygepleje- og medicinstuderende. Han er faglig medarbejder ved Tidsskrift for Den Norske Legeforening, og han havde en central rolle i arbejdet med det nye integrerede, problembaserede lægeuddannelse i Osko (Oslo ’96). Under udarbejdelsen af Det sunde og Det syge menneske har han samarbejdet med en lang række medicinske professorer, der har fungeret som konsulenter på værkets enkelte kapitler.

Webbaseret materiale

Log ind til webbaseret materiale.

90 af illustrationerne fra Det sunde og Det syge menneske kan findes online i PowerPoint-format. 

Uddannelsesinstitutioner, der anvender værket, kan rekvirere et password på reception@gad.dk. Dette vil give institutionen adgang til illustrationerne. 
PowerPoint-illustrationerne er velegnede til undervisningsbrug eller repetition, idet de som udgangspunkt toner frem uden uddybende tekst på detaljerne – lige indtil man klikker eller scroller videre, hvorved en uddybende betegnelse toner frem på illustrationen.
 
Klik på Eksempler herunder for at få et indtryk af de illustrationer, der kan gives adgang til.  

                   
Eksempler

         

   
   
     
Appendiks B

I appendiks B er der sket en forskydning af sidetallet i Det sunde menneske I og II og Det syge menneske I og II.

Her kan du finde en PDF-fil af appendiks B med de rigtige sidetal.


Appendiks B

Appendiks C

I appendiks C er der sket en forskydning af sidetallet i Det sunde menneske I og II og Det syge menneske I og II.

Her kan du finde en PDF-fil af appendiks C med de rigtige sidetal.

Appendiks C


Det sunde menneske, bind II
Vegard Bruun Wyller
2. udgave 2011
ISBN: 9788712046424
Antal sider: 454 sider, ill., flexicover
Pris: 500,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag

  

Lignende bøger