Fine Gråbøl

Fine Gråbøl

Fine Gråbøl (f. 1992) debuterer med Ungeenheden. Hun er en del af skriftkollektivet BMS, som i fællesskab har udgivet digtsamlingen Knoglemarv lavendel (2018).

Q&A med forfatteren

Hvordan begyndte dit forfatterskab?
Jeg har skrevet siden jeg var barn, og altid læst meget. Det har været en nødvendighed for mig at skrive, og ikke altid lystfuldt. Jeg havde lidt svært ved at finde frem til min form, altså finde frem til den skrift der føltes naturlig. Men da jeg begyndte at arbejde med BMS og vi udviklede vores kollektive skriftpraksis sammen: først i form af Manifestation fra 2017 og senere Knoglemarv lavendel fra 2018, opstod en helt anden form for legende, sjov og åben skrift, end hvordan jeg ind imellem følte det var at skrive alene. Dén energi, BMS-energien, har jeg taget med mig i arbejdet med Ungeenheden. Selvom det (også) er en alvorlig bog der arbejder med alvorligt stof, så har det været helt vidunderligt og meget nydelsesfuldt at skrive den.

Hvad inspirerer dig?
Jeg har læst mange bøger om psykiatrien i forbindelse med arbejdet med Ungeenheden. Men også bøger om steder eller boformer, hvor man opholder sig i længere tid, fx kostskoler eller hoteller. Jeg kan godt blive inspireret af sådan et ret formelt sprog, altså sådan et instruktions agtigt sprog, et kommunesprog, hvis det giver mening! Der er en kølighed og en henvendelse som kan være spændende. Og så bliver jeg meget inspireret når jeg opdager nye forfatterskaber, som jeg ikke har hørt om før. Jeg kan næsten blive helt besat, må vide alt om forfatteren, læse alle bøger. Sådan havde jeg det, da jeg opdagede den newzealandske forfatter Janet Frame, hun betød utrolig meget for Ungeenhedens tidlige udformning. 

Hvordan er din skriveproces? 
I arbejdet med Ungeenheden var det en meget struktureret arbejdsproces, som passer mig rigtig godt. Det første jeg gjorde om morgenen, efter morgenmad og kaffe, var at sætte mig og skrive. Og helst ikke længere end to timer, der skal helst være lidt mere skriveenergi i hænderne inden jeg stopper, så jeg har noget at gå i gang med næste dag, så jeg ikke føler mig udtømt. Om eftermiddagen læste jeg. Jeg opbyggede et slags pensum for bogen, forskellige bøger jeg oplevede som vigtige at gå i dialog med. Så for mig er læsning og skrivning helt uadskillelige.

Har du en absolut yndlingsbog?
Jeg har ikke en yndlingsbog – det kan skifte efter humør eller årstid eller længsler, men jeg har meget længe haft en noget nær besættelse af den amerikanske forfatter Shirley Jackson. Hvis jeg føler mig fortabt, eller føler mig langt fra mig selv, så læser jeg hende og kommer tilbage. Jeg kan læse hendes bøger igen og igen og opdage nye ting. Lige nu er jeg i gang med hendes biografi skrevet af Ruth Franklin, den er især fantastisk fordi den indeholder en stor mængde dagbogsnotater. Der er jo et eller andet lidt grænseoverskridende i at læse et andet menneskes dagbøger, lige meget om de er forfattere eller ej. Men jeg føler mig bare så tæt på Shirley, som om jeg alligevel kender hende, at hun jo i virkeligheden bare er en halvfjern tante. 

Hvad laver du, når du ikke skriver?
Til daglig læser jeg en kandidat i litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Og så går jeg rigtig mange klapvognsture i Sydhavnen med min etårige datter og kigger på fugle, hun elsker fugle.