Spørgsmål 1
Beskriv med egne ord inflammationsprocessen. Inddrag gerne supplerende viden fra mikrobiologi, så de aktive elementer, der deltager i processen, kategoriseres som tilhørende
a. Det uspecifikke immunforsvar eller
b. Det specifikke immunforsvar.
Spørgsmål 2
Definer begreberne:
a. Hyperton
b. Isoton
c. Hypoton
Spørgsmål 3
Du passer en 75-årig patient, der er indlagt med pneumoni. Hun har fået antibiotika de sidste tre dage, og skal formentlig udskrives i eftermiddag. Alle hendes blodprøver har været helt normale bortset fra infektionstallene (CRP og leukocytter).
Her til morgen kommer svarene på de sidste blodprøver, der lige skal kontrolleres, inden hun kan sendes hjem til videre antibiotikabehandling de næste fem dage. Prøven viser nu en p-K på 5,7 mmol/l. Ved indlæggelsen var den 3,8 mmol/l.
a. Hvad gør du?
Spørgsmål 4
En ung kvinde indlægges med ødemer af begge underekstremiteterne. Hun er ellers rask og har aldrig tidligere fejlet noget. Hun er noget overvægtig og fortæller, at hun de sidste tre uger har været på slankekur. Kuren består i, at hun har omlagt sin kost, så hun nu spiser mange grøntsager og slet ikke rører slik og kager. Derudover har hendes veninde rådet hende til at drikke et stort glas vand, hver gang hun føler sult, da det tager den værste trang til at småspise. Det har virket rigtig godt.
Der er kommet svar på hendes væsketal. P-K er normal, men P-Na er 129 mmol/l.
a. Hvad kunne være forklaringen?
Spørgsmål 5
En ældre, dehydreret kvinde indlægges pga. et brækket håndled. Hun har i forvejen en kendt hjerteinsufficiens, så hun har tydelige ødemer af begge underekstremiteter.
Der ordineres isoton glukoseinfusion, da hun har svært ved at drikke tilstrækkeligt. Hun får sat en liter glukose op ved indlæggelsen om formiddagen, og da den er løbet ind lidt over middag, sætter man den næste liter op. Klokken 16.30 kommer du ind til patienten. Hun er konfus og rodende.
a. Hvad kan være årsagen?
Spørgsmål 6
Forklar den patofysiologiske problemstilling bag ødemerne ved følgende patienter:
a. En patient med kendt hjerteinsufficiens og udtalte ødemer af begge underekstremiteter.
b. En patient med kendt alkoholmisbrug og ascites.
c. En patient med mammacancer og ødem af den ene overekstremitet.
Spørgsmål 7
Hvad er den såkaldte ”afværgerefleks”, og hvad er dens funktion?
Spørgsmål 8
Ved udredningen af mulig cancersygdom anvendes både cytologiske og histologiske undersøgelser. Hvad er forskellen på disse to undersøgelsesmetoder, og hvilke oplysninger kan de give?
Spørgsmål 9
Beskriv forskellen på lymfogen og hæmatogen spredning.
Spørgsmål 10
Forklar kort princippet i TNM-klasssifikationen.
Spørgsmål 11
Hvilke symptomer ses hos en patient vil kunne rejse mistanken om begyndende septisk shock?