Den tyske filosof Alexander Gotlieb Baumgarten (1714-1762) anses som grundlæggeren af den nyere tids definition af æstetik eller læren om det skønne, orden og harmoni. Han har beskrevet æstetik som videnskaben om sansningen og det skønne, hvor oplevelsen af indhold, orden og udtryk er en fuldkommen enhed. Baumgartens moderne definition af æstetik åbnede op for en subjektivering. Vi ser ikke kun tingene ud fra den egenskab, de har, men vi lader os samtidig påvirke af tingen og bliver inspireret ud fra det (denstoredanske.dk).

Det er muligt at tale om tre retninger inden for en definition af æstetik.

  1. Det skønne og harmoniske

Denne forståelse af æstetikbegrebet går helt tilbage til oldtiden, hvor harmoni blev skabt gennem etik og moral, religion, videnskab og kunst. Når disse elementer var bragt i orden, kunne man opnå det gode liv. Fra oldtidens Grækenland stammer udtrykket ”den skønneste orden”. Det henviser til forståelsen af en samklang og harmoni mellem detskønne (kunst), det sande (religion) og det gode (etik og moral).

Det gode liv vil være forskelligt alt efter, hvilken tidsalder vi befinder os i. Det som betragtes som god etik og moral i oldtiden, var ikke nødvendigvis det samme som i middelalderen og slet ikke i nutiden. Religion har også haft en afgørende betydning for, hvad man betragtede som god etik og moral. I dag tænkes æstetikbegrebet ikke som målstyrende for at opnå detgodeliv. Vi finder ikke kun glæde og ro ved at beskæftige os med det skønne. Vi finder også fornøjelse og glæde i at betragte obskure kunstværker, film, digte og andre ting, der provokerer os eller vækker direkte afsky. Filosofihistorikeren Peter Thielst skriver, at man ikke kan tale om det skønne i dag, hvor bizarre kunstinstallationer og splatterfilm er noget nogen finder skønt at betragte (Thielst 2001).

  1. Smag (hverdagsæstetik)

Denne forståelse af æstetikbegrebet relateres til vores hverdag. Dagligt vurderer vi vores tøj, hår, madindtag ud fra vores subjektive mening om, hvorvidt det falder i vores smag eller ej. Vi lader indtryk påvirke vores sanser og vurderer, om vi synes om det. Denne forståelse af æstetikbegrebet tager udgangspunkt i detskønne. Vi bruger udtrykket at noget er æstetisk, hvis det tiltaler os, eller vi kan udtale, at en person har æstetisk sans, hvis vedkommende kan sætte farver og genstande sammen i boligen. Denne forståelse af æstetikbegrebet retter sig mod alle livets forhold. Udseendet på en bil, ingredienssammensætningen i en ret, indretningen i et rum. Enhver kan udtale sig om hverdagens ting ud fra sin mening om, hvorvidt det er skønt eller ej.

  1. Erkendelse via sanserne

Udviklingspsykologer som bl.a. Jean Piaget og Daniel Stern beskriver, hvordan al menneskelig udvikling går via en sensomotorisk bearbejdning af oplevelser. Læs mere i faget Psykologi. Denne bearbejdning sker i hjernen, hvor oplevelserne og indtrykkene bliver sorteret og sat i forbindelse med gammel viden, eller der skabes skemaer til helt ny viden. Derpå læres der nyt og den eksisterende viden udvides, jf. Jean Piaget.