Kreativitet er mere end ”at tænke med hænderne”
Kreativitet er ikke kun at bruge hænderne til at sy og male med eller at bruge kroppen til at synge og danse med. Kreativitet kan i lige så høj grad ske, når man udvikler eksisterende arbejdsgange og rutiner. Et eksempel fra den pædagogiske verden kunne være en pædagogiske assistent, Brian, som er nyansat på et bosted. Han har observeret, at beboerne er utrygge ved morgenmaden, når de samles for at spise. Brian har under sin uddannelse lært om relationer og om at skabe trygge rammer. Han undrer sig over uroen, for der er stille og roligt om morgenen, dæmpet, hyggelig belysning og stille snak. Alt sammen noget, der skulle være med til at skabe trygge rammer og rum for opbygning af gode relationer. For at Brian kan løse problemet, må han ”tænke ud af boksen” (horisontalviden/tænkning). Nogle gange ligger løsningen ikke i nabohuset og deres fremgangsmåde ved morgenmaden, eller i den teori han har tilegnet sig på skolen (vertikalviden/tænkning). Så han må tænke udover det. Brian tænker på sin gamle mormor, da hun kom på plejehjem. Hun brød sig ikke om de fælles måltider, hvor alle sad i den store spisesal. Hun blev urolig og ville ikke spise. Han kan huske, at hun fortalte, der var mange andre lyde, end hun var vant til. Dét gav Brian den idé, at der skulle sættes små indendørs ”huse” eller afkroge op i fælleskøkkenet. Disse små huse eller afkroge skabte rum, der dæmpede lydene. Pludselig var uroen væk fra bostedets morgenmåltid. Eksemplet viser, at kreativ tankegang kan være andet end klippeklistre og produktudvikling. Alle rummer muligheden for at være kreativ.

Hvad kan hæmme den kreative proces?
"Er jeg god nok?" Kreative processer kan blive påvirket af mange ting, men den sociale dimension spiller en afgørende rolle for processen (Hansen & Byrge 2013). Vi er alle usikre på, hvordan andre modtager vores idéer, om vi nu er gode og kloge nok, og om vi rent faktisk tænker noget nyt og smart. Derfor tier vi ofte frem for at tale, eller vi tilslutter os andres idéer, bare for at være sikre. Der er imidlertid stor værdi i, at man kan udvikle sammen, for på den måde inspirerer man hele tiden hinanden til at tænke nyt og få skæve idéer.

Diskussion
I vores kultur er det normalt at diskutere i gruppearbejde. Idéer bliver fremlagt og man diskutere for og imod, om de er gode eller ej. Kan man ikke argumentere for sin idé, bliver den let forkastet i de indledende processer. Men det kan netop være de idéer, hvor man ikke lige kan komme med argumenterne for, der har den nye, gode, smarte kreative vinkel. Det er ikke altid muligt at vide, hvad der vil fungere i praksis, og det er heller ikke altid muligt, at argumentere for sin idé, selvom man kan mærke, den er god. Derfor skal der gives plads til alle idéer. Som Holt skriver: kreativitet er anvendt fantasi (Holt 2015). Man ved ikke på forhånd, hvordan fantasien vil udvikle sig og ende med at se ud, før den bliver afprøvet, jf. den æstetiske proces. Idéerne bunder i den horisontale tænkning, og man kommer med intuitive (sanselig) løsninger. Det er ikke et færdig tænkt produkt, det er under udvikling, så bliver idéen kasseret allerede i de indledende faser af den kreative proces, bliver forståelsen af idéen aldrig synlig, og den når ikke at vise sit værd.

Rationel tænkning
Børn lader sig ikke begrænse af, om noget kan lade sig gøre eller ej. Voksne bliver ofte begrænset af egen rationelle tænkning om. Denne begrænsning er dræbende for kreativiteten og den innovative tankegang.

Vores egne idéer
Det hæmmer også en kreativ udfoldelse, at vi faktisk bedst kan lide vores egne idéer. Vi åbner ikke op for andre muligheder, og har vi først sporet os ind på vores egen idé, så kan vi næsten ikke rokkes væk fra den igen (Hansen & Byrge 2013).

Faktorer, der hæmmer den kreative udvikling (Ringsted og Froda 2008):

• Hvis der lægges stor vægt på, hvad der er rigtig og forkert anvendelse, når børnene, de unge eller de voksne undersøger nye (digitale) redskaber.
• Hvis det pædagogiske personale ikke giver plads til, at børn, unge eller voksne selv kan træffe selvstændige beslutninger.
• Hvis der er for mange fastlagte planer og mål for børnenes, de unges eller de voksnes dag.

Tid
Kreative processer kræver tid. I en helt almindelig skole i dag, vil dagen være inddelt i moduler, så det kan være svært at få tid til at opnå den flowtilstand, der skal til, for at tænke nyt og være kreativ. I en daginstitution er man ikke på samme måde ”hængt op” på moduler, men dagen igennem er der konstant afbrydelser: morgensamling, formiddagsaktivitet, samling, frokost, middagslur eller leg på legeplads. Så ønsker samfundet en udvikling af det kreative og innovative menneske, må vi nødvendigvis indrette os anderledes og skabe muligheder til fordybelse og leg.