Principper og værdier

Principper og værdier kan være en del af en etisk teori. Nogle etiske retninger har meget bestemte principper eller grundregler, andre har ikke. Nogle gange kan der være enighed om bestemte principper, selvom alle ikke har helt samme værdier. Andre gange er værdierne grundlag for principperne. Værdierne er ofte ”blødere og bredere” end principperne, der er mere ”faste” og indeholder handlemulighed. En værdi kan være at se det enkelte barn som unikt og respektere forskelligheder, og princippet kan være at fremme børnenes nysgerrighed og stimulere deres kreativitet og fantasi gennem leg og læring vha. børnenes medindflydelse. Stort set alle pædagogiske og offentlige arbejdspladser har et værdigrundlag. Det er ikke altid principperne er formuleret, men hvis der er en bevidsthed om værdier, vil der oftest blive handlet på grundlag af dem. De pædagogiske handlinger afspejler ofte nogle principper, som ikke er bevidste, men som er udspringer af værdierne. De pædagogiske opgaver skal løses i fællesskab og ofte i et miljø, hvor medarbejderne har forskellig baggrund. Som ansat skal man tage hensyn til andres værdier. En vigtig del af den etiske pædagogiske refleksion er fællesdrøftelser. Ens egne værdier sættes i spil i kombination med arbejdspladsen, professionsetikken og borgernes værdier. Handlinger og moralske vurderinger er påvirket af tidligere erfaringer, normer, opvækstmiljø (familie, venner og skole) og ens nuværende forhold (de mennesker man er omgivet af privat, på arbejdspladser og i uddannelse) (se eventuelt figur 6.2, s. 115). Samtidig påvirker medier og tidsstrømninger etiske vurderinger og handlinger. Hvis man er opmærksom på, hvor egne værdier og principper kommer fra, og om de har ændret sig over tid, så er det nemmere at vurdere, hvor vigtige de er. Etiske vurderinger kan være påvirket af en umiddelbar følelsesmæssig tilstand. Hvis man handler ud fra sin første intuition kan det være på baggrund af etiske vurderinger, som er fejlagtige, dobbeltmoralske, eller som vi af andre grunde ikke kan stå inde for, når vi tænker os om. Et umiddelbart ubehag eller en spontan glæde kan påvirke en etisk vurdering (Ryberg 2013). Træd derfor et skridt tilbage og vurdér situationen en ekstra gang. Vær opmærksom på din egen tilstand, når du skal vurdere en problemstilling. Gem og udsæt evt. beslutningen og tænk over den på et tidspunkt, hvor du ikke er lige så følelsesmæssigt påvirket. Det, du er påvirket af, har måske ikke noget at gøre med det, der skal vurderes. Du kan være påvirket af larm eller dårlig lugt i lokalet, et skænderi fra tidligere på dagen, eller et smil fra et andet menneske. Både negative og positive stemninger og sansepåvirkninger kan påvirke etiske og moralske vurderinger. Drøft problematikken med dig selv og kollegaerne. Undersøg argumenter og holdninger, både andres og egne. Vend og drej dem.