Ytringsfrihed
Ifølge Grundlovens § 77 og menneskerettighedserklæringens artikel 19, er det tilladt alle at ytre sig og offentliggøre sine tanker i tale og skrift. Staten bestemmer ikke, hvad den enkelte må sige og ikke må sige. Ytringsfrihedens grænser kan dog overskrides, hvis man for eksempel kommer med racediskriminerende udtalelser. Alle har i princippet ret til at sige og skrive, hvad de vil i det offentlige rum. Når man bruger sociale medier, kan man tale om offentliggørelse, da de sociale medier kan betragtes som et offentligt rum, et sted, der er tilgængelig for mange og hvor udbredelse og kopiering ikke kan forhindres. Selvom der er ytringsfrihed, skal man undgå injurier og tænke på faglige etiske hensyn. Injurier er udtalelser om en person, som opfatter udtalelserne som beskyldninger, ringeagtende, fornærmende eller ærekrænkende. Persondataloven beskytter i forhold til, hvad man må ytre om enkeltpersoner gennem tale, skrift og billeder. Som offentlig ansat kan der være yderligere begrænsninger for ytringsfriheden. Hvis der foregår politiske beslutningsprocesser på den arbejdsplads, man er ansat på, må man ikke udtale sig offentligt, så længe dialogen og den interne beslutningsproces er i gang. Først når beslutningerne er taget, kan man ytre sig. Det skal dog foregå i henhold til tavshedspligten. Hvis politikerne har besluttet, at der skal spares i daginstitutionerne i en kommune, og institutionerne skal udarbejde et spareforslag, så må de ikke udtale sig beslutningsprocessen på fx Facebook. Først efter beslutningerne er taget, må de ansatte tilkendegive deres holdning offentligt.
Tavshedspligt
Ansatte inden for offentlig forvaltning har tavshedspligt. Betegnelsen offentlig forvaltning er bred, men arbejdspladser med et læringsmæssigt og pædagogisk virke hører under betegnelsen, eksempelvis vuggestuer, børnehaver, skoler og døgninstitutioner. Tavshedspligten gælder alt personale, også praktikanter. For selvejende institutioner gælder samme regler for tavshedspligt. Tavshedspligten gælder både under ansættelsen, og når man har forladt arbejdspladsen. I bekendtgørelsen af forvaltningsloven står bl.a. følgende: ”§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold” (Retsinformation 2014). Private forhold kan være seksuelle forhold, sociale problemer, religiøsitet, strafbare forhold og helbredsoplysninger. Disse oplysninger må ikke videregives uden udtrykkeligt samtykke. Oplysninger om private forhold er fortrolige, og må ikke videregives til nogen uden for den offentlige forvaltning (Retsinformation, 2000, § 7 og § 8). Oftest må man videregive personlige oplysninger til kollegaer i institutionen, kommunens pædagogiske konsulenter eller sagsbehandlere i samme forvaltning, ellers skal man have samtykke fra den, oplysningerne vedrører eller personens værge. Det kan variere fra kommune til kommune, hvilken forvaltning den pædagogiske arbejdsplads hører under. I særlige tilfælde er der underretningspligt, og i disse tilfælde kan der videregives oplysninger. I serviceloven står, at der for offentlige ansatte er underretningspligt, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det gælder, hvis et barn har behov for særlig støtte pga. forældres forhold, eller er blevet udsat for vold eller andre overgreb (Retsinformation 2015a). Det kan være en god idé at drøfte underretningens indhold mundtligt, før det skriftliggøres. Når man har en mailkorrespondance om fortrolige personlige, private forhold, skal der altid vælges en sikker mail. Det er ikke tilladt at benytte sin webmail. Det er heller ikke alle arbejdsmæssige mailadresser, der kan sende sikre mails. Spørg altid, hvis der er den mindste tvivl.
Tavshedspligten handler grundlæggende om:
- hvad man kommunikerer gennem det talte ord, skriftlig tekst og billeder
- og hvem man siger eller formidler det til
Når man som medarbejder kommunikerer digitalt internt eller eksternt på sociale medier, er det vigtigt at være opmærksom på tavshedspligten, så den ikke overtrædes. Tavshedspligten overtrædes, hvis børnene og deres pårørende ikke har givet samtykke til, at der videregives oplysninger om dem, eller at der bliver lagt billeder ud af dem på hjemmesider og sociale medier. Tavshedspligten et etisk omdrejningspunkt, der sørger for, at medarbejderen viser respekt for individet. Tavshedspligten og persondataloven beskytter den enkelte, der er i berøring med det offentlige system.
