Kap. 1 Den interaktionelle sygeplejepraksis

Spørgsmål  1
Hvad forstås ved fagets genstandsområde?

Spørgsmål  2
Forklar sammenhængen mellem fagets egenlogik og samfundslogikken.

Spørgsmål  3
Hvad ligger der i de tre fornufts- eller handletyper;
a. den kognitivt-instrumentelle fornuft?
b. den æstetisk-ekspressive fornuft?
c. den moralsk-praktiske fornuft?

Spørgsmål  4
Hvilken betydning får de tre fornuftstyper i forhold til den praktiske udførelse af sygepleje?

Spørgsmål  5
Redegør for de to forskellige retninger inden for sygepleje;
a. Den vidensbaserede eller fundamentalistiske sygepleje
b. Den relativistiske sygepleje

Spørgsmål 6
Hvilken betydning lægger Merry Scheel i begrebet interaktionel sygepleje?

Spørgsmål  7
Hvad forstår Merry Scheel ved et sygeplejefagligt skøn?

Spørgsmål  8
Forklar, hvad Merry Scheel mener med, at der er et dialektisk forhold mellem teori og praksis.

Kap. 2 Omsorg - med udgangspunkt i Kari Martinsens...

Spørgsmål   1
Omsorg er noget grundlæggende i livet og karakteriseret ved en enhed af det relationelle, det praktiske og det moralske.
a.  Diskuter med dine medstuderende, hvad der sker, hvis denne enhed opsplittes.
b. Eksemplificer med situationer, I har observeret eller på andre måder har erfaringer med fra dagliglivet eller arbejdslivet.
c. Hvor kan omsorg komme til udtryk i professionelle sammenhænge for sygeplejersker, lærere og læger?

Spørgsmål 2
Nogle gange hører man, at sygepleje passiviserer patienten. Andre gange er det sygeplejen, der er årsag til, at patienten bliver træt.
a.  Hvad er din mening om den professionelle hjælp, når noget sådant sker?
b. Hvordan kan det faglige skøn bidrage til god og rigtig omsorg til patient og pårørende?
c. Hvad lægge Kari Martinsen i begrebet personorienteret professionalitet?

Spørgsmål 3
Martinsen er selv tilbageholdende med at give anvisninger på, hvordan man skal handle i konkrete sygeplejesituationer.
a.  Hvad betyder ”at tænke med” begreber og teorier, og hvordan kan du ”anvende” omsorgstænkningen i din sygeplejefaglige praksis? Eksemplificer med patient- og pårørendesituationer, som du har erfaring med.
b. Hvordan kan Martinsens omsorgstænkning inspirere din faglige udvikling?

Spørgsmål 4
Martinsen henter inspiration fra forskellige filosoffer i sin omsorgstænkning
a. Hvilken relevans kan filosofi have i et praktisk fag son sygepleje?

Spørgsmål 5
De filosoffer, som Martinsen henviser til, bidrager på forskellig måde. Nogle bidrager både på personniveauet og samfundsniveaet, men andre bidrager mere på det ene end på det andet niveau. 
a.  Hvordan vil du placere filosoffer som K.E. Løgstrup, K. Marx. M. Heidegger og M. Foucault?

Kap. 3 Katie Eriksson - sundhed, omsorg og lidelse

Spørgsmål  1
Hvordan kan sygeplejen tilrettelægges til en patient, der netop har fået anlagt en colostomi:
a. Så det opleves værdigt for patienten?
b. Så der ydes støtte i forhold til patientens livs- og sygdomslidelse, og man samtidig undgår at påføre patienten plejelidelse?
c. Hvordan kan omsorgens at passe og pleje, at lære og de forskellige former for leg inddrages i denne situation?

Spørgsmål 2
Er et menneske i henhold til Katie Erikssons tanker sundt eller sygt, hvis det
a. har brækket et ben?
b. har diabetes?
c. har blindtarmsbetændelse?
d. er forkølet?
e. hører stemmer, som fortæller ham, at han skal samle skrald op fra veje og busser, og mener, at der udsendes radiosignaler fra væggene, som kan registrere alt, hvad han foretager sig, og læse hans tanker?

Spørgsmål 3
Emilie på 15 år er begyndt på en kemo-behandling mod leukæmi, og hendes hår begynder at falde af. Emilies mor fortæller:

Det gik så hurtigt. Hendes lange, kraftige hår begyndte at falde af og lå i uhyggelige totter overalt i hendes seng og mest selvfølgelig på hovedpuden. Det værste var, når jeg kunne se, at hun bare så på det uden at sige noget. At hun affinder sig.

Som for bare fem dage siden, hvor Doddy kom og skulle klippe hende korthåret. Jeg havde aftalt med hende, at hun skulle lave den sejeste frisure til hende, så hun kunne få et helt konkret billede af, at hun kunne blive sig selv igen og komme til at se godt ud, uden at det ville kræve, at hun skulle vente, til håret var helt langt.

Doddy var ikke kun dygtig til det med håret. Hun snakkede og snakkede med Emilie på en fuldstændig dagligdags måde, som om det, de skulle til at gøre, var noget, de havde gjort hundrede gange før. Hun redte hendes lange hår uden at kommentere, hvor smukt og kraftigt, det var. Så satte hun en elastik om det helt oppe ved hovedbunden, og som en tandlæge, der trækker tanden ud i et øjebliks uopmærksomhed, klippede hun det hår af, der havde taget mange år at blive så langt. Hun gav mig diskret hestehalen, og jeg så, at mine hænder rystede, da jeg stod med den i hånden.

Identitetstab, tænkte jeg og sank en klump i halsen.

Doddy klippede og skar, som var hun en kunstner, der modellerede en skulptur. Og hvilken skulptur. Hun klippede hende, så det så ud, som om hun var skabt til lige præcis den frisure. Jeg holdt vejret, for det eneste der betød noget nu, var, at Emilie kunne lide det. Det kunne hun, og reaktionerne fra hendes veninder var ikke til at tage fejl af. Hun var sej.

Fem dage siden. Mere er det ikke. Og nu sidder hun her i sengen og skal til det næste. Her er så underligt stille og koncentreret. Ikke i rummet, men i Emilie. Sygeplejersken forsøger også at skabe en stemning af, at det, hun skal i gang med, er lige så dagligdags som at børste tænder. Men det er det ikke. For det er ikke en tandbørste, der ligger her på toiletbordet. Ikke engang en kanyle eller sprøjte, som det hundrede gange hellere måtte have været. Det er en barbermaskine. Sygeplejersken snakker. Emilie siger ingenting. Og så sker det. Den seje frisure falder af i totter, efterhånden som barbermaskinen bevæger sig i symmetriske baner, fra nakke til isse. Emilie bøjer hovedet let, så sygeplejersken nemmere kan komme til.

Det kommer bag på mig, hvor voldsomt det påvirker mig. Hun bliver så forfærdelig nøgen. Så ufattelig sårbar. Så ubærligt skrøbelig at se på. ”Uskyldstab”, tænker jeg. Og det er lige præcis, hvad det er, på trods af hele situationens enkle, pragmatiske handling: et uskyldstab så konkret og mærkbart at Emilie har fattet det langt mere, end jeg bryder mig om.

For da sygeplejersken spørger hende, om hun vil have et spejl og se sig selv, siger Emilie roligt og fattet: ”Nej tak”!

(Kløvedal A 2009: Ingenmandsland – om afmagt og kærlighed. København: Tiderne skifter, s.46-47).

a.  Overvej, hvordan livslidelse, sygdomslidelse og plejelidelse viser sig i fortællingen.
b. Tænk over, hvordan lidelsens drama udspiller sig i fortællingen.
c. Hvilken betydning kan patientens alder have for lidelsen og for at gå ind i lidelsens drama?
d. Er livslidelse, sygdomslidelse og plejelidelse samt lidelsens drama forbeholdt patienter?
e. Hvordan ser du disse lidelsesformer i forhold til pårørende?
f. Hvilke roller spiller hhv. Doddy og sygeplejersken i lidelsens drama over for Emilie?
g. Hvordan kunne sygeplejersken have handlet, så der ikke blev tale om plejelidelse?
h. Hvordan tror du, Emilies og hendes mors lidelse påvirker sygeplejersken i situationen? Har du selv oplevet situationer, hvor du blev påvirket af patienters lidelse?
i.Hvordan ser du lindring af lidelse vise sig i fortællingen?

Kap. 4 Krænkende omsorg

Spørgsmål  1
Gør rede for det objektive og det subjektive vidensperspektiv.

Spørgsmål  2
Diskuter med dine medstuderende, hvad der skal til for at få til et godt samarbejde mellem bruger og bistandsyder.

Spørgsmål  3
Overvej, hvad du mener, kan bidrage til at dæmpe oplevelsen af skam og generthed hos borgeren.

Spørgsmål  4
Tag udgangspunkt i Gerd eller i en anden borger, du kender, og overvej, hvordan du kan du øge Gerds indflydelse på og deltagelse i omsorgsarbejde?

Spørgsmål  5
Hvordan kan du se Gerd som noget andet end en krop, der skal gøres noget med?

Spørgsmål  6
Diskuter med dine medstuderende, hvorfor det er vigtig at tage udgangspunkt i Gerds oplevelser og erfaring i omsorgen.

Kap. 5 Identitet

Spørgsmål  1
Hvilke grundlæggende forudsætninger skal være til stede for at fremme en positiv identitetsproces?

Spørgsmål  2
Hvad indebærer det for den enkelte person, at identitet er en social konstruktion?

Spørgsmål  3
Hvilken betydning kan forekomsten af ”usamtidige tendenser” have for relationen mellem patient og sygeplejerske?

Spørgsmål  4
Hvad er forskellen mellem sygeplejerskers professionsidentitet og sygeplejerskens personlige faglige identitet?

Spørgsmål  5
Forklar dilemmaet mellem fællesskab og frihed og sæt det i relation til din forståelse af sygeplejerskers professionsidentitet og din personlige faglige identitet.
Kap. 6 Patientforløb i teori og praksis

Der er flere tegn på, at der er behov for en gennemgang af patientforløbet i en given region for patienter med apopleksi. En undersøgelse af patienternes tilfredshed med forløbet viser en markant lavere tilfredshed end i andre geografiske områder – især i overgangene mellem de forskellige aktiviteter og sektorer i behandlingen. Samtidig er der flaskehalse i forløbet, som medfører unødig ventetid.

Spørgsmål  1
Foretag en interessentanalyse – vær kritisk over for, om du har husket alle interessenter på tværs af faggrupper og sektorer.

Spørgsmål  2
Hvordan vil du sammensætte den arbejdsgruppe, som skal arbejde med kvaliteten i patientforløbet?

Spørgsmål  3
Hvilket relevant materiale vil du inddrage for at få viden om henholdsvis den faglige, den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet?

Spørgsmål  4
Hvilke barrierer for implementering af det færdige patientforløb kan du forvente at møde – og hvad er din strategi for at håndtere dem?
Kap. 7 Accelererede operationsforløb

Spørgsmål  1
Hvad er det overordnede formål med accelererede operationsforløb?

Spørgsmål  2
Nævn seks af de hyppigst forekomne postoperative gener.

Spørgsmål  3
Nævn de fem overordnede indsatsområder i accelererede operationsforløb.

Spørgsmål  4
Hvordan kan patientens individuelle psykosociale behov tilgodeses, når der arbejdes med accelererede operationsforløb?

Spørgsmål  5
a.  Kan alle patienter indgå i et accelereret operationsforløb?
b.  Begrund svaret.

Spørgsmål 6
Hvilke kvalifikationer kræves af sygeplejersken, der arbejder med accelererede operationsforløb?

Kap. 8 Dokumentation i sygepleje – fra dengang til i dag

Spørgsmål  1
Beskriv de tre perspektiver på kvalitet og deres betydning.

Spørgsmål  2
Beskriv og diskuter, hvordan de tre perspektiver måles.

Spørgsmål  3
Beskriv og diskuter metoder til udvikling af klinisk praksis.

Spørgsmål  4
Hvad er god kvalitet i sundhedsvæsenet? Har du nogen erfaringer fra dig selv eller dine pårørende?

Spørgsmål  5
Hvorfor skal vi måle kvaliteten i sundhedsvæsenet? Til gavn for hvem og hvorfor?

Spørgsmål  6
Beskriv de tre perspektiver på kvalitet og deres betydning.

Spørgsmål  7
Beskriv og diskuter, hvordan de tre perspektiver måles.

Spørgsmål  8
Beskriv og diskuter metoder til udvikling af klinisk praksis.

Kap. 9 Kliniske retningslinjer

Spørgsmål  1
Diskuter med dine medstuderende forskellen mellem en klinisk retningslinje og en retningslinje.

Spørgsmål  2
Diskuter med dine medstuderende udfordringerne ved implementering af en klinisk retningslinje.

Spørgsmål  3
Diskuter med dine medstuderende fordele og ulemper af evidensbegrebet.

Spørgsmål  4
Hvad betyder evidens? Er der evidens for alt i sundhedsvæsenet?

Spørgsmål  5
Hvem udvikler og godkender de kliniske retningslinjer i Danmark?

Spørgsmål  6
Diskuter med dine medstuderende udfordringerne ved implementering af en klinisk retningslinje.

Spørgsmål  7
Hvilke instrumenter bruges til vurdering af en klinisk retningslinje?

Spørgsmål  8
Diskuter med dine medstuderende fordele og ulemper af evidensbegrebet.
Kap. 10 Velfærdsteknologi og innovation i sundhedsvæsnet

Spørgsmål  1
Hvorfor er der så meget fokus på den demografiske udvikling og velfærdsteknologi i forhold til sundhedsvæsnet?

Spørgsmål  2
Hvilke andre sektorer kan den demografiske udvikling få indflydelse på?

Spørgsmål   3 
I kapitlet nævnes regeringens digitaliseringsstrategi.
Beskriv med egne ord, hvad regeringens digitaliseringsstrategi “Den digitale vej til fremtidens velfærd” kan bidrage med på dit fagfelt. Du kan finde strategien her: 
http://www.digst.dk/Digitaliseringsstrategi/~/media/Files/Digitaliseringsstrategi/Digitale_vej_til_fremtidens_velfærd.pdf

Spørgsmål  4
Hvad ser du af muligheder og udfordringer i strategien?

Spørgsmål 5
I kapitlet anvendes følgende definition på velfærdsteknologi:
”Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres brugere.” ((Wikipedia, 2013) siden blev senest ændret den 8. april 2013)

a. 
Giv ud fra definitionen eksempler på, hvad velfærdsteknologi er – også ud over det du kender i forhold til dit eget arbejdsfelt – nemlig sundhedsvæsnet.

Spørgsmål  6
Hvad er innovation, og hvilken forbindelse har dette begreb til velfærdsteknologi?

Spørgsmål  7
Hvad er værdikæden, og hvilke elementer består den af?

Spørgsmål  8
Hvorfor er det vigtigt, at mange arbejder sammen, når ny velfærdsteknologi skal udvikles?

Spørgsmål 9
I 2010 skrev en bruger følgende på Region Syddanmarks og Region Midt’s ideopsamlings website, INVIA:

”I forbindelse med at jeg har trænet mig op fra nul til at kunne løbe 5 km uden problemer har jeg brugt en podcast, der nøjagtigt har fortalt mig hvad jeg skulle gøre, hvor længe, hvorfor osv. Dette koncept tænker jeg, at man sagtens kan bruge i forbindelse med genoptræning efter diverse operationer, skader osv.
Det kan spare sundhedspersonale og give patienter muligheden for at træne i eget hjem og derfor større fleksibilitet”  (reference: www.invia.nu)

Ideen blev forelagt innovationspanelet, der består af medarbejderrepræsentanter fra sygehuse og alle relevante stabe (sundhedsøkonomi, IT og Regional Udvikling) samt eksterne repræsentanter. Desuden blev kommuner, samt fysioterapeuter inddraget undervejs i processen. Det hele endte med udviklingen af Genoptræn.dk.

a.  Opstil ud fra casen om genoptræn.dk en værdikæde, som du tænker den kan have set ud.

Spørgsmål  10
Hvorfor er brugerdrevet innovation centralt i forhold til sundhedssektoren?

Spørgsmål  11
Hvorfor satser regeringen så meget på velfærdsteknologi?

Spørgsmål  12
Diskuter med dine medstuderende, hvilke etiske overvejelser brugen af velfærdsteknologi afføder.

Kap. 11 Patientsikkerhed

Spørgsmål  1
Redegør for, hvordan lovgivningen om patientsikkerhed understøtter, at fejl og utilsigtede hændelser kan forbedre sikkerheden for patienterne?

Spørgsmål  2
a.  Forklar hvordan der drages læring af de rapporterede utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet?
b.  På hvilken måde kan man drage systematisk læring af utilsigtede hændelser?
c.  Hvordan bidrager dette til læring og forbedring af patientsikkerheden?

Spørgsmål  3
a.  Hvordan kan man drage læring af utilsigtede hændelser inden hændelsen sker?
b.  Hvilke styrker og svagheder ser du ved metoderne?

Spørgsmål  4
Diskuter med dine medstuderende, hvordan data fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) kan blive bruges på en meningsfuld og lærende måde i sundhedsvæsenet.
a.  Hvilke fejlkilder der kan være forbundet med statistiske opgørelse fra DPSD?
b.  Hvordan data fra DPSD kan bruges til læring og forbedring af patientsikkerhed?

Spørgsmål   5
En sygeplejerske fortæller, at hun ofte i travlhed glemmer at gennemføre rutinehandlinger som håndhygiejne før og efter patientkontakt, patientidentifikation, administration af medicin og tjek af svar fra blodprøver osv.
a.  Hvordan vil du på baggrund af teorien om patientsikkerhed forklare, at sygeplejersken glemmer at gennemføre rutinehandlinger, når hun arbejder under pres?
b. Hvordan kan det blive nemmere for sygeplejersken at huske at gennemføre alle relevante rutinehandlinger under pres?
c. Hvilke konkrete tiltag kan iværksættes for, at sygeplejersken ikke glemmer at gennemføre rutiner fx administration af medicin ved travlhed?
d. Hvordan vil du forklare, at sygeplejersker på nogle sygehuse i sundhedsvæsenet husker alle de relevante handlinger i sygeplejen også under travlhed?

Spørgsmål 6
En patient i blodfortyndende behandling med Marevan udvikler tarmblødning. INR blev målt til 5,9 (normalt skulle INR for denne patient ligge mellem 2,5 og 3,5). Sygeplejersken videregav mundtligt resultatet, som lægen imidlertid opfattede som 3,9. Han ordinerede pause med Marevan i tre dage; herefter vanlig dosis. Sygeplejersken forklarede pauseringen med Marevan  til patienten, som ikke helt forstod, hvad hun mente. Patienten fortsatte derfor med vanlig dosis og fik en overdosering med Marevan.
a. Hvordan kan denne alvorlige utilsigtede hændelse ske?
b. Hvor svigter kommunikationen i dette patientforløb?
c. Hvad kan der gøres for at forebygge svigt i kommunikationen?
d. Hvad kan sygeplejersken og læge gøre i fremtiden?
e. Hvad kan ledelsen gøre?
f. Hvad kan sygeplejersken og patient gøre i fremtiden?

Spørgsmål 7
En kirurg nægter at udføre time out inden operation, som retningslinjen foreskriver. Operationsteamet forsøger forgæves at overtale kirurgen til time out. Det viser sig efterfølgende, at patienten bliver opereret i venstre fod i stedet for højre.
a.  Forklar, hvordan dette kan ske ud fra din viden om Ikke Tekniske Færdigheder og typer af fejl?
b. Hvad skal der ske med kirurgen?
c. Hvad skal der ske med operationsteamet?
d. Hvordan kan kulturen omkring sikkerheden ved operationer forbedres over tid, så lignende situation undgås i fremtiden?

Spørgsmål 8
Du er nyansat på en afdeling og hæfter dig ved, at dine kollegaer ikke rapporterer utilsigtede hændelser, og drager læring af dem med henblik på forbedringer af sikkerheden for patienterne. Når der endelig bliver rapporteret en utilsigtet hændelser er det ofte anonymt. Du undrer dig over dette, fordi du har været i klinisk undervisning på en afdeling, hvor afdelingssygeplejersken og afdelingslægen opfordrede til at rapportere utilsigtede hændelser og havde månedlige fokusområder omkring sikkerheden fra rapporterede utilsigtede hændelser i afdelingen. På personalemøder var der tilbagemeldinger på, hvad afdelingen havde lært af rapporterne fra DPSD. Medarbejderne, som rapporterede utilsigtede hændelser var ikke anonyme, og blev værdsat af såvel kollegaer som ledere.

a. Har du erfaringer med sådan en situation?
b. Hvad er dine overvejelser som sygeplejerske ved de to forskellige måder, hvorpå man forholder sig til fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet?
c. Forestil dig, at du var en del af afdelingsledelsen og havde et medansvar for patientsikkerheden. Kom med forslag til, hvad du som leder af sygeplejen kan gøre i en situation med manglende praksis for at drage læring af fejl og utilsigtede hændelser.

Spørgsmål 9
Du er sygeplejerske på et plejehjem og bliver involveret i et forløb med en utilsigtet hændelse, hvor konsekvensen var genindlæggelse og smittespredning af multiresistent bakterie på plejehjem. Hændelsen er forsinket behandling af tarminfektion med multiresistent clostridium difficilie hos 82-årig borger på grund af informationstab af svar på paraklinisk prøve ved udskrivelsen fra hospitalet. Borgeren var indlagt på hospitalet til behandling for en dobbeltsidig lungebetændelse. Inden den planlagte udskrivelse var borgeren plaget af hyppig diarré med grønlig slimet afføring. Hospitalet tager prøver fra fæses pga. mistanke om tarminfektion med clostridium difficilie, men prøvesvaret bliver ikke set inden udskrivelse til plejehjem. Hospitalet følger ikke op på prøvesvaret, efter patienten er udskrevet, og hverken plejehjem eller egen læge er orienteret om, at prøve er taget mhp. mistanke om tarminfektion med en multiresistent bakterie. Borgeren er efter udskrivelsen til plejehjemmet fortsat plaget af hyppige grønlige slimede afføringer og bliver mere og mere afkræftet. Patienten bliver via egen læge genindlagt på hospitalet fire dage efter udskrivelsen. Ved genindlæggelsen ses positivt prøvesvar på clostridium difficilie i fælles akut modtagelsen på hospitalet, og patienten bliver straks sat i behandling herfor.

a. Hvad er dine erfaringer med kontinuitetsbrud og informationstab i sektorovergange i patientforløb?
b. Hvordan kan man undgå tab af vigtig information om parakliniske prøvesvar ved udskrivelse fra hospital til kommune ved plejehjem?
c. Hvad kan personalet på hospitalet gøre?
d. Hvad kan egen læge evt. gøre?
e. Hvad kan personalet på plejehjemmet gøre?
f. Ser du evt. mulige tekniske løsninger?

Spørgsmål 10
Midt i en travl vagt ringer en meget bekymret pårørende til dig på din sidste vagt inden påskeferien. Den pårørende har ringet tre dage i træk og er blevet lovet en tilbagemelding på ægtefælles udredning for kræft. Der er ikke sket noget, og påskeferien nærmer sig. Ved nærmere undersøgelse af sagen erfarer du, at patienten har været på konferencen dagen i forvejen, hvor der er lagt en plan for behandlingen af den nydiagnosticerede kræft. På konferencen er det aftalt, at patienten og hans ægtefælle bliver indkaldt til en samtale inden påske, men det er ikke sket noget endnu. Det viser sig, at journalen med besked om den nydiagnosticerede kræft og den foreslåede behandlingsplan er lagt i en bestemt lægekasse. Lægen har desværre ikke set journalen i kassen, inden hun er gået på påskeferien. Ægteparret er meget oprevet over, at de ikke kan få svar på undersøgelsen for kræft inden påske.

a. Hvordan vil du som sygeplejerske håndtere denne henvendelse fra pårørende?
b. Hvilke konsekvenser kan det have for patienten?
c. Hvordan ser det ud i forhold til behandlingsgarantien for kræft?
d. Hvilken læring kan der drages af denne utilsigtede hændelse i form af forsinket behandling af kræft?
e. Hvad kan der gøres på kort og lang sigt for, at undgå lignende hændelse i fremtiden?

Kap. 12 Sygepleje til patienter med smerter

Spørgsmål  1
Hvordan defineres smerte?

Spørgsmål  2
Hvilke faglige kvalifikationer skal sygeplejersken besidde for at kunne drage omsorg for en patient med smerter? 

Spørgsmål  3
Hvad er en smerteanamnese?

Spørgsmål  4
Hvilke data vil du indsamle hos patienten med akutte smerte?

Spørgsmål  5
Hvilke observationer vil du foretage hos patienten med akutte smerter?

Spørgsmål  6
Hvilke fysiologiske begrundelser er der for disse observationer?

Spørgsmål  7
Hvad er smertetyper og smertekvaliteter?

Spørgsmål 8
På hvilken måde adskiller akutte smerter sig fra kroniske smerter?

Spørgsmål  9
Hvilke forskelle er der på den primære dataindsamling og den kontinuerlige

Spørgsmål  10
Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til farmakologiske tiltag til den akutte smertepatient? 

Spørgsmål  11
Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til farmakologiske tiltag til den kroniske smertepatient?

Spørgsmål  12
Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til farmakologiske tiltag hos cancerpatienten?

Spørgsmål  13
Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til non-farmakologiske tiltag til smertepatienter i henhold til "Totalsmertemodellen"?

Kap. 13 Sygepleje til patienter med søvnforstyrrelser ifm. sygdom

Spørgsmål  1
Redegør for insomni:
a. Hvad er insomni, og hvilke kriterier skal være opfyldt for at der er tale om insomni?
b. Redegør for forskellen mellem primær og komorbid insomni?
c. Hvorfor er det vigtigt at søvnproblemet betragtes komorbidt til andre lidelser
d. Hvilke konsekvenser kan insomni have?

Spørgsmål  2
Søvnproblemer kan opstå i alle aldre. Redegør for hvad der kan forårsage søvnproblemer specielt hos:
a. teenagere
b. ældre
c. kvinder

Spørgsmål  3
Hvordan vil du vurdere, om en patient har problemer med sin nattesøvn?
Overvej og diskuter med dine medstuderende:
a. Hvilke problemer kan der være ved ensidigt enten at benytte sig af patientens eget udsagn om søvn eller at benytte de naturvidenskabelige målemetoder i forhold til at udrede patientens søvnproblemer?
b. På hvilke tidspunkter af døgnet har du oplevet, der rutinemæssigt er blevet målt vitale værdier på patienterne?
c. Hvilke forhold er det vigtigt at være opmærksom på, når vitale værdier (puls, blodtryk og temperatur) måles jævnt hen over døgnet?

Spørgsmål  4
Forestil dig, at du er i aftenvagt på en lungemedicinsk afdeling. Du er i gang med natterunden hos patienterne og kommer ind på stuen hos en 65 årig kvindelig patient, der er indlagt med KOL i eksacerbation. Hun virker forvirret og meget angst. Hendes respiration er meget påskyndet, og hun klager over problemer med at trække vejret. Du ved fra kardex, at hun de sidste døgn har haft lignende problemer ved sengetid. Når sengetid nærmer sig og lyset på stuen bliver slukket, sker der en forværring af hendes respirationsproblemer, og hun bliver meget angst. Dette har bevirket, at hun ikke har fået sovet ret meget de sidste nætter, og hun er meget træt og sengeliggende. Derfor småblunder hun det meste af dagen.
a. Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til at hjælpe denne patient?
b. Hvilke handlinger vil kunne hjælpe denne patient?

Spørgsmål  5
Deltag i – eller forestil dig at du deltager i en nattevagt.
a. Hvilke søvnhæmmende faktorer er der i patientens/beboerens omgivelser?
b. Er det muligt at reducere nogle af disse faktorer?
c. Diskuter dine observationer med din kliniske vejleder i afdelingen og / eller med dine medstuderende i klassen – er der mulighed for at reducere eller ændre nogle af disse faktorer?

Spørgsmål 6
Læg mærke til, hvilke aktiviteter der er mulighed for under indlæggelse på sygehus eller som beboer på et plejehjem.
a. Undersøg, om der kan skabes alternative muligheder for aktivitet.
b. Hvordan kan du medvirke til at skabe rammer for aktivitet?

Spørgsmål  7
Undersøg sygeplejekardex/patientens journal.
a. Hvordan beskrives patienters/beboernes nattesøvn og søvnproblemer?
b. Hvis patienten/beboeren har haft problemer med at sove: hvilke sygeplejehandlinger er sat i værk?

Spørgsmål  8
Undersøg hvor mange patienter/beboere, der får sovemedicin i den afdeling eller på det plejehjem, hvor du er.
a. Hvad angives som årsagen til, at de får sovemedicin?
b. Hvilke andre løsningsforslag kan du umiddelbart se?

Spørgsmål 9
Diskuter med dine medstuderende:
a. Hvad kan være årsag til, at sygeplejersker tilsyneladende ikke prioriterer den ikke-farmakologiske pleje og behandling i forhold til søvnproblemer særlig højt?
b. Overvej, hvordan du kan medvirke til at skabe interesse for og opmærksomhed på den ikke-farmakologiske pleje og behandling i forhold til søvnproblemer i plejegruppen.

Spørgsmål  10
Søg det nyeste inden for søvnforskning.
a. Hvad findes der af interessant information omkring insomni og sygdomme på internettet? Søg evt. på nogle af nedenstående internetadresser?
b. Hvad findes der af internationale og nationale artikler omkring insomni og sygdomme? Anvend evt. nogle af nedenstående databaser – og søg ved hjælp af nogle af søgeordene

Søgestrategi.
Søgeord.
Søvnens funktion; søvn og alder; søvn og sygdom; søvnproblemer; søvn og sygeplejehandlinger; søvn; hvile; insomni; afslapning; massage; søvnhygiejne; natsygepleje.
Sømn; sømnvansker; sleep; inpatient; experience; patient care; elderly; nursing care; nursing science; sleep assessment; medical and surgical patients; sleep effectiveness;  somnologi; insomnia; disturbance; in-patient nights.

Forslag til databaser:
SweMed; PubMed; Blackwell-Synergy; Cochrane.

Internetadresser:

Dansk center for søvnmedicin:
http://www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Soevncenter/

Dansk Søvnselskab:
http://xn--svnselskabet-vjb.dk/

Den norske søvnforenings hjemmeside:
www.soevnforeningen.no/

The National Sleep Foundation:
www.Sleepfoundation.org

www.sleep.com 

www.videnskab.dk

Kap. 14 Sårbehandling

Spørgsmål  1
Hvilke tanker gør du dig om begrebet Body Image?

Spørgsmål  2
Er Body Image relevant i forhold til patienter med sår?

Spørgsmål  3
Hvordan beskrives de tre sårhelingsfaser samt sårets morfologi inden for hver af faserne?

Spørgsmål  4
Hvilken betydning har ilten for sårhelingen?

Spørgsmål  5
Hvilke faktorer indvirker på sårhelingen?

Spørgsmål  6
Hvilken forskel er der på en steril og en ren procedure?

Spørgsmål  7
Hvilke krav stilles der til vandkvaliteten ved en sårrensning?

Spørgsmål  8
Hvilken betydning har tilstedeværelsen af biofilm i et sår?

Spørgsmål 9
Hvad forstås ved henholdsvis kirurgisk, autolytisk, osmotisk og biologisk debridering?

Spørgsmål  10
Hvornår skal en sårnekrose på en hæl fjernes?

Spørgsmål  11
Hvorfor renser man et sår?
 

Spørgsmål  12
Må der anvendes sæbe i forbindelse med sårrensning?

Spørgsmål  13
Beskriv forskellige sårrensningsmetoder
 

Spørgsmål  14
Hvilken sårrensningsmetode kan anvendes ved et traumesår i inflammationsfasen? 

Spørgsmål  15
Hvad er V.A.C.-terapi – og hvornår anvendes denne metode? 

Spørgsmål  16
Hvad forstår man ved henholdsvis ”tør” og ”fugtig” sårheling? 

Spørgsmål  17
Hvordan kan telemedicin anvendes i forhold til sår?

Kap. 15 Præ- og postoperativ sygepleje

Lars Larsen er 52 årig mand, der gennem flere år har været plaget af galdesten. Han er nu indlagt til elektiv operation. Lars Larsen vejer 120 kg og er 170 cm høj. Han er ryger og dyrker ingen form for motion.

Ved indlæggelsen er respirationsfrekvensen 18, iltmætningen 96%, blodtryk 150/90, puls 90, temperatur 37° C, urinen er uden albumin, sukker og blod.

Der ordineres præoperative prøver, og undersøgelserne tyder på, at Lars Larsens hjerte er belastet og hans lungefunktion postoperativt kan være svækket bl.a. pga. hans høje vægt.

Lars Larsen informeres om den planlagte operation, det vanlige præ- og post-operative regime og risici. Han giver sit samtykke til operationen, men gør opmærksom på, han er bange både for at skulle bedøves og for selve operationen. Han har en kammerat, der i forbindelse med en operation fik mange komplikationer, bl.a. mistede han en fortand, kastede op i flere dage efter operationen og fik infektion i såret.

Spørgsmål  1
Hvilke præoperative risikovurderinger skal foretages?

Spørgsmål  2
Hvad siger Sundhedsloven om informeret samtykke?

Spørgsmål  3
Hvordan forberedes Lars Larsen i forhold til hans angst?

Spørgsmål  4
Hvordan klargøres Lars Larsen til operationen (i sengeafd.)?

Spørgsmål  5
Hvilke fasteregler gælder for Lars Larsen?

Spørgsmål  6
Hvilke komplikationer kan opstå i forbindelse med operation og anæstesi?

Spørgsmål  7
Hvilke observationer og interventioner skal foretages postoperativt?

Spørgsmål  8
Hvilke komplikationer kan opstå lige efter operationen?

Spørgsmål  9
Hvilke komplikationer kan opstå senere i forløbet?

Spørgsmål  10
Hvilke observationer gøres for at opspore komplikationer, såvel lige efter operationen som senere i forløbet?
Kap. 16 Sygepleje til patienter i væskebehandling

Spørgsmål   1
Kenneth Nyborg er en erhvervsaktiv herre på 58 år, der lider af moderat hjertesvigt med tendens til væskeophobning i kroppen. Aktuelt skal der på baggrund af kliniske observationer tages stilling til, om der skal justeres på den medicinske behandling for hjertesvigt.

a.  Hvilke symptomer ville du være særlig opmærksom på, som udtryk for overhydrering?
- fra luftvejene?
- fra kredsløbet?
- fra urinvejene?
- fra huden?
- fra sanseapparatet/bevidsthedsniveauet?

b. Hvilke observationer, målinger og subjektive data indgår i din vurdering af Kenneth Nyborgs hydreringsstatus?

Spørgsmål 2
Jeanette Markussen på 39 år har været indlagt i 1,5 døgn med vandladningsgener og høj feber (39.8o C). Det væskeregnskab, der blev påbegyndt ved indlæggelsen i forgårs, er ikke blevet ført korrekt siden i går eftermiddags. Derfor er det nødvendigt at benytte andre parametre end væskeregnskabet for at vurdere, om Jeanette er normalhydreret, dehydreret eller overhydreret.

a. Fra hvilke organsystemer mister denne patient væske på rund af den høje feber?
b. Hvilke objektive data kan du samle på baggrund af observationer og målinger til vurdering af Jeanettes hydreringsstatus?
c. Hvilke subjektive data kan du indhente ved at spørge Jeanette?
d. Hvilke data skal indgå i din beregning af Jeanettes væskebehov for det kommende døgn?

Kap. 17 Sygepleje i forbindelse med transfusion af blodprodukter

Gudrun Gormsen er en 68 årig dame, der er indlagt efter en trafikulykke. Ved ulykken har hun pådraget sig multiple frakturer, bl.a. bækkenfraktur og costaefrakturer. Desuden findes en miltruptur.

Ved indlæggelsen er Gudrun Gormsen ukontaktbar med Glasgow Coma Scala på 8. respirationsfrekvensen er 30, iltmætningen 88%, blodtryk 75/40, puls 150

Ved skanning findes store mængder blod i thoraxhulen og abdomen, hvorfor der bestilles otte portioner typebestemt blod. Akut gives 2 infusioner med universelblod.

Spørgsmål  1
Beskriv proceduren ved ordination og rekvisition af blod og blodprodukter.

Spørgsmål  2
Beskriv proceduren ved afhentning af blod og blodprodukter.

Spørgsmål  3
Hvordan forberedes patienter til blodtransfusion?

Spørgsmål  4
Hvad siger Sundhedsloven om informeret samtykke?

Spørgsmål  5
Hvilket blod og hvilke blodprodukter forefindes i Blodbanken?

Spørgsmål  6
Hvad er universelblod, og hvorfor den betegnelse?

Spørgsmål  7
Beskriv proceduren ved opsætning af blod og blodprodukter?

Spørgsmål  8
Hvilke kontrolforanstaltninger skal overholdes ved opsætning af blod og blodprodukter?

Spørgsmål  9
Beskriv proceduren ved nedtagning af blod efter ukompliceret transfusion.

Spørgsmål  10
Gør rede for, hvordan transfusionen dokumenteres.

Spørgsmål  11
Hvilke immunologiske og nonimmunologiske transfusionskomplikationer kan forekomme?

Spørgsmål  12
Hvilke andre komplikationer kan forekomme i forbindelse med transfusion?

Spørgsmål  13
Hvilke symptomer ses ved de forskellige komplikationer?

Spørgsmål  14
Hvilke sygeplejeinterventioner skal udføres i forhold til de forskellige komplikationer?
Kap. 18 Sygepleje til den akut syge

Spørgsmål  1
Hvilke tre handlekompetencer skal en sygeplejerske ifølge den interaktionelle sygeplejepraksis være i besiddelse af?

Spørgsmål  2
Sygeplejersken skal kunne vurdere patientens tilstand ud fra ABCDE-principperne – beskriv disse.

Spørgsmål  3
Hvilke observationer er inkluderet i de vitale parametre?

Spørgsmål  4
Hvad er årsagen til, at børn afkøles hurtigere end voksne?

Spørgsmål  5
Ved ankomst til akutmodtagelse bliver patienterne triageret. Hvad betyder triage? Beskriv hvilke principper, der ligger til grund for triage, og hvad resultatet bruges til.

Spørgsmål  6
Hvad er en ISBAR? Hvad står bogstaverne for, og hvornår benyttes metoden?

Spørgsmål  7
Beskriv hvilke typer af spørgsmål sygeplejersken i akutmodtagelsen primært benytter sig af.

Spørgsmål  8
I de fleste akutmodtagelser/akutklinikker er der ansat behandlersygeplejerske – beskriv denne funktion inkl. kompetencer og krav til dokumentation.

Spørgsmål  9
Beskriv hvad Early Warning Sign (EWS) er, og hvordan det bruges?

Spørgsmål  10
Beskriv, hvad den præhospitale indsats står for.

Spørgsmål  11
Hvad er en beredskabsplan?

Spørgsmål  12
Hvor findes beredskabsplanen og hvem er ansvarlig for den?

Spørgsmål  13
Find fem eksempler på action cards.

Spørgsmål  14
Pårørende er en vigtig ressource også i akutte situationer. Beskriv hvad sygeplejerskerne skal være opmærksomme på, og hvorfor de pårørende med fordel skal inddrages?

Spørgsmål  15
Find litteratur, der beskriver pårørendes oplevelser på traumestuen.
Kap. 19 Sygepleje til den kronisk syge patient

Spørgsmål  1
Redegør for en oplevelse fra klinikken, hvor du kan forklare patientens adfærd ud fra Charmaz teori om ”tab af selvet i kronisk sygdom”.

Spørgsmål  2
Vurder Zoffmans relationsteori på en konkret patientvejledning, du selv har gennemført. I hvor høj grad lykkedes det dig at skabe en fokuseret kommunikation?

Spørgsmål  3
Beskriv en sygeplejeske-patient situation, hvor lidelse og tab var centrale temaer i patientens fortælling. Begrund patientens udsagn ud fra teori af Kari Martinsen eller Joyce Travelbee.

Spørgsmål  4
Forklar illness- og disease-begreberne. Hvad er forskellen?

Spørgsmål  5
Reflekter over, hvorfor det er så svært for mange patienter at ændre livsstil?

Spørgsmål  6
Reflekter over, hvorfor nogle patienter ikke føler sig imødekommet af sygeplejersken i vejledning om livsstilsændringer? Tag eventuelt udgangspunkt i en case fra kapitlet.

Spørgsmål  7
Argumenter for fem centrale aspekter i din tilrettelæggelse af sygeplejen til patienter med kronisk sygdom.

Spørgsmål  8
Diskuter med dine medstuderende, med udgangspunkt i et konkret eksempel fra klinikken/egne erfaringer om og i givet fald, hvordan fænomenerne håb og mening bliver medinddraget i sygeplejen til kroniske patienter.
Kap. 20 Palliativ sygepleje

Spørgsmål  1
Nævn de forskellige måder palliation kan inddeles efter i sundhedssektoren.

Spørgsmål  2
Hvad kendetegner et hospice eller en palliativ afdeling?

Spørgsmål  3
Nævn nogle pointer, der er vigtige i forbindelse med kommunikation om svære budskaber.

Spørgsmål  4
Hvordan kan patientens oplevede lidelse afdækkes?

Spørgsmål  5
Hvordan inddeles smerter, og hvorfor er en inddeling vigtig?

Spørgsmål  6
Nævn nogle interventioner, der kan være med til at lindre dyspnø hos den palliative patient.

Spørgsmål  7
I hvilke situationer skal sygeplejersken gøre en indsats for at få patienten til at spise, og hvad kendetegner den føde, patienten skal have?

Spørgsmål  8
Hvad kendetegner en delirøs tilstand?

Spørgsmål  9
Hvilke kendetegn er der på, at patienten er ved at dø?

Spørgsmål  10
Hvilke etiske overvejelser kan influere på, hvordan sygeplejersken vil handle i en given situation?
Kap. 21 Sygepleje til stofmisbrugere

Spørgsmål  1
Hvad er den typiske baggrund for, at en person bliver stofmisbruger?

Spørgsmål  2
Hvorfor er det vigtigt i plejen af stofmisbrugere, at sygeplejersken
a. giver klar og tydelig information?
b. holder hvad hun lover?
c. afklarer boligforhold?
d. inddrager patienternes professionelle netværk?
e. observerer patienternes adfærd?
f. bevarer tålmodigheden?
g. forholder sig nysgerrigt?

Spørgsmål  3
Hvorfor dør stofmisbrugere tidligere end andre mennesker?

Spørgsmål  4
Hvad skal sygeplejersken observere hos patienter, der formodes at have et forbrug af
a. heroin?
b. kokain?
c. hash?
d. benzodiazepiner?
e. alkohol?

Spørgsmål  5
Hvad skal sygeplejersken rette sine observationer mod, hvis stofmisbrugere har abstinenssymptomer – eller formodes at kunne få sådanne?

Spørgsmål  6
Hvordan skal abstinenssymptomer behandles?

Spørgsmål  7
Hvad er den farmakologiske forklaring på, at en opioid-afhængig stofmisbruger har brug for en højere dosis af smertelindrende medicin end de fleste andre patienter med stærke smerter?

Spørgsmål  8
Hvad er skadesreduktion?

Spørgsmål  9
Har kapitlet Sygepleje til stofmisbrugere været med til at ændre din opfattelse af stofmisbrugeren og hvordan denne skal plejes? Hvis ja: Hvordan var din opfattelse tidligere? Og hvordan er den nu? 
Kap. 22 Alkohol - fra forburg til afhængighed

Spørgsmål  1
Hvilke anbefalinger i forhold til alkohol har sundhedsstyrelsen meldt ud?

Spørgsmål  2
Hvornår er der, ifølge sundhedsstyrelsen, tale om alkoholafhængighed?

Spørgsmål  3
Nævn minimum fem mulige, fysiske alkoholskader og fortæl kort om den fysiologiske baggrund for disse skader.

Spørgsmål  4
Nævn minimum tre symptomer på alkoholabstinenser og fortæl kort omkring de mulige, generelle konsekvenser, hvis denne tilstand ikke behandles.

Spørgsmål  5
Hvad går den motiverende samtale ud på, og hvorledes kan denne anvendes i mødet med patienter, der drikker for meget alkohol.

Spørgsmål  6
Hvad dækker betegnelsen ”kort intervention” over, og hvilken betydning kan dette begreb have for mødet med patienter, der drikker for meget alkohol.

Spørgsmål 7
Det kan være svært at møde både pårørende og patienter, der er præget af alkoholafhængighed. Hvad skal du være afklaret omkring, inden du går ind i dette møde?