Hvordan fik du idéen til Med på en lytter?
Jeg har længe været optaget af lyd og lyd- og lyttebevidsthed. Faktisk tænkte jeg på at skrive en bog om emnet, allerede da jeg rejste i New Zealand og Australien i slutningen af 1980'erne. Jeg følte mig forbundet med naturen på de kanter og lyttede intenst til de mange fremmedartede lyde, naturen bød på der. Her tænker jeg på fugle og dyr og selve lyden af landene. Det var, som om vinden hviskede andre historier gennem træerne, end den gør i Danmark. Lyden af lava, der bobler op i jordens overflade, kan også noget. Årene gik, jeg blev studievært på TV3 og TV2Øst, og det efterlod mig med alt for lidt tid til at skrive, men da jeg blev videnskabsjournalist ved Weekendavisen, begyndte ideen om at skrive en populærvidenskabelig bog om lyd at spire igen. Ikke mindst fordi jeg kunne konstatere, at den stadig ikke var skrevet og oplagt manglede. Jeg har ligesom mange andre oplevet, at verden synes at larme mere og mere - trafikstøj, nabostøj og højlydte produktlyde. Der er ingen tvivl om, at vi alle inklusive organisationer, virksomheder og politikere bliver nødt til at blive mere bevidste om lyd, hvis vi skal gøre op med al den larm, for i store mængder skader den os. Så vi skal ganske enkelt lære at blive bedre til at lytte.
Hvordan er din skriveproces?
Jeg er altid på udkig efter det særligt nørdede, det (for)underlige eller det komiske, når jeg laver interviews eller læser videnskabelige udgivelser, som jeg skal skrive om, for det er der, jeg kan fange læsernes interesse for noget, de måske ikke anede, at de kunne interessere sig for. Bogen blev til i 2020 og 2021, og min skriveproces var mærket af de mange coronanedlukninger, for de gjorde det umuligt at møde alle mine kilder personligt. Jeg måtte lave mange interviews over ZOOM, Skype eller Zencast, og det var en skam, for jeg ville gerne have mødt alle de skønne mennesker in person
Jeg synes, jeg har siddet uendelig mange timer ved skrivebordet for at få hold på det komplicerede stof indenfor de mange forskellige fagområder, jeg dykker ned i. Til trøst har jeg haft et print af forsidefotoet stående på skrivebord under hele skriveprocessen, så jeg kunne visualisere det endelige resultat af alle mine anstrengelser. Da jeg havde skrevet førsteudkastet, havde jeg brug for hjælp til at strukturere teksten og skabe fremdrift og en stærkere historie. Min hustru, Leonora Christina Skov, trådte til med sine mange års erfaring som romanforfatter, og sammen og hver for sig gennemskrev vi teksten de næste fire måneder.
Hvad inspirerer dig?
Jeg er grundlæggende et nysgerrigt menneske, og næsten alt kan vække min interesse. Så man kan sige, at jeg er inspireret af verden og dens forunderlighed. Mere specifikt er jeg inspireret af de mange forskere, der bruger deres liv på at undersøge alle mulige og umulige aspekter af for eksempel dyrs vokaliseringer. Mange forskere har generøst øset ud af deres viden til mig. Deres bøger inspirerer mig også, særligt når de er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog, for det er den stil, jeg selv gør mig de største anstrengelser for at skrive i, uanset hvor kompliceret, emnet måtte være. Endelig inspirerer det mig altid at rejse. Så ser jeg verden fra andre perspektiver, der giver mig anledning til at tænke nyt om den, og det sker også tit, at jeg støder på for mig ukendte, populærvidenskabelige værker derude.
Hvad er dit bedste råd til en lydfølsom?
20-40% af befolkningen er lydfølsom, deriblandt jeg, så vi er mange, der føler os begrænsede af uønskede lyde. Hvis det også gælder dig, er mit bedste råd at forsøge at tilvænne dig forskellige lyde i stedet for at afsondre dig fra dem. Som lydforsker og lydkunstner Marie Koldkjær Højlund siger, skal man eksercere ørerne. Selv benyttede jeg mig af afsondringstaktikken i mange år ved at bruge industrielt høreværn, forskellige slags ørepropper og støjreducerende hovedtelefoner og resultatet var, at jeg blev endnu mere lydfølsom og irriteret over uønskede lyde. Til sidst lavede jeg et eksperiment, der strakte sig over et år og forandrede mit liv. Det er det, jeg skriver om i Med på en lytter. Jeg lagde simpelthen ørepropperne på hylden og holdt op med at høre radio og podcasts for i stedet at lytte opmærksomt til verden omkring mig, og sideløbende opsøgte jeg en række danske og udenlandske topforskere og professionelle aktører, der med vidt forskellige afsæt beskæftiger sig med lytning og lyd. Deres indsigter skriver jeg også om i bogen. Uanset hvad man gør, kan man nemlig ikke blive fri for lyde i sine omgivelser, så man kan lige så godt vænne sig til dem. Stilhed eksisterer ikke. Som visse sound studies-forskere fremhæver, er vores lydlige miljø til evig forhandling, og måske skal vi gøre en indsats for at udvikle sonisk medborgerskab og åbne op for en bedre samtale om lyd. Når det er sagt, ville det være skønt, hvis verden larmede mindre.
Hvad laver du, når du ikke skriver?
Når jeg ikke skriver, læser jeg bøger, artikler og specialmagasiner om videnskab, passer mit planteterrarium, frydes over fugle- og insektlivet på altanen og andre steder, laver mad og spiser ude, tænker, læser romaner, taler med Leonora, hænger ud eller går tur med veninder. Indtil coronakrisen satte en stopper for rejseaktiviteten, rejste Leonora og jeg også verden tynd, og det mener jeg helt bogstaveligt. Vi har besøgt over 40 lande sammen. Jeg er selv født under en vandrende stjerne, og coronaårene har udfordret min og Leonoras lyst og trang til at udforske verden, men vi er heldigvis på vej tilbage.
Har du en absolut yndlingsbog?
Jeg er mag.art. i litteraturvidenskab og har mange yndlingsbøger. Indenfor den populærvidenskabelig genre, der er min foretrukne, er jeg stor fan af amerikanske Mary Roach. Hun har blandt andet har skrevet Packing for Mars, der handler om de udfordringer, den menneskelige krop bliver stillet over for, når den opholder sig i rummet. Hvordan går man på toilettet i rummet? Hvordan håndterer astronauterne rumsyge? Savner de ikke jorden med dens herlighed af liv, når de i månedsvis har været spærret inde i en rumkapsel eller en rumstation? Hvad spiser de? Hun har et humoristisk take på de emner, hun behandler. Jeg læser også en del inden for nature writing. Skotske Kathleen Jamie skriver poetisk og vidende i Findings, Sightings og Surfacing. Inden for skønlitteratur har jeg en meget varieret smag og læser alt fra højtravende klassikere til ramasjangkrimier.
