Forflytningskundskab

Forflytningskundskab

2. udgave

2. udgave af forflytningskundskab er opdateret og udvidet med ny, opdateret viden og nye illustrationer. Som noget særligt har den danske udgave af bogen fået tilføjet et nyskrevet kapitel om forflytning af stærkt overvægtige personer, skrevet af Per Halvor Lunde i samarbejde med Lene Plambech og Gitte Bøgedal.

Pris: 299,00 kr.
Køb
Læs mere

Bogens grundsynspunkt er, at forflytninger kræver kundskab. Forflytningskundskab giver indsigt i, hvordan man kan hjælpe patienter med forflytning, uden at løfte eller bære dem, ved at bygge på det raske, naturlige bevægelsesmønster og på fysiske love.

Anvendelse af forflytningsteknikker reducerer risikoen for belastningslidelser hos hjælperen. Samtidig bliver patienten aktiv i forflytningen og bliver derved stimuleret til at bruge sine egne ressourcer. Forflytningskundskab er ikke statisk kundskab: forflytninger må planlægges og gennemføres i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i patientens aktuelle funktion og eventuelle smertetilstand.

Bogens teoretiske del forklarer forflytningskundskabens grundprincipper og forskellen mellem forflytningsteknik og løfteteknik. Det gennemgående tema i grundprincipperne er en enkel analysemetode, som kan anvendes i alle situationer, for at finde frem til den bedste forflytningsløsning, der tager hensyn til både patient og hjælper. Gode (og dårlige) arbejdsstillinger og håndgreb gennemgås, ligesom brug af hjælpemidler under forflytninger. Organisatoriske og pædagogiske aspekter ved at implementere forflytningsteknikker i sundhedsvæsenets institutioner belyses bl.a. med henblik på indførelse af forflytningsvejlederordninger. Den praktiske del indeholder mange eksempler på konkrete forflytningsteknikker med illustrerende fotos.

Bogen er rettet mod sundhedsuddannelserne og kan fungere som idébank for alt personale, der arbejder med forflytninger.

Bogens forfattere

Per Halvor Lunde er cand.phil. og fysioterapeut med videreuddannelse i sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og ergonomi. Han har bred klinisk erfaring, har bl.a. arbejdet i et forskerteam for Arbeidsforskningsinstituttet i Oslo og er internationalt anerkendt som ekspert i forflytning. Medlem af komiteen for Initial and Continuing Education, der har samlet evidensbaserede anbefalinger, som vil komme til at indgå i EU’s anbefalinger for forebyggelse og god praksis i sundhedsvæsenet. Per Halvor Lunde underviser sundhedspersonale og ledere i alle nordiske lande.

Lene Plambech er ergoterapeut og master of public management (MPM).

Gitte Bøgedal er fysioterapeut og master i læreprocesser (MLP). Begge er uddannede som sundhedscoach. Sammen har de konsulentfirmaet Plambech & Bøgedal, hvor de beskæftiger sig med rådgivning og vejledning i forebyggelse og sundhedsfremme inden for bariatri, folkesundhed og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Begge har en omfattende undervisnings- og forfattervirksomhed bl.a. om forflytninger, og har et samarbejde med Per Halvor Lunde.

Bearbejdelse

Bogen er bearbejdet af Susan Kranker, som er fysioterapeut og arbejder som uddannelseskonsulent i Danske Fysioterapeuter. Hun har bred erfaring med undervisning af sundhedspersonale og ledere – specielt i forbindelse med implementering af forflytningskundskab i social- og sundhedsvæsenet. Hun har i en årrække haft et samarbejde med Per Halvor Lunde.

Forord

Forfatterens forord

Forflytningskundskab er fagligt begrundede løsninger, der handler om støtte, hjælp, aktivering og træning af personer, som har brug for hjælp til at forflytte sig. Det kan være forflytning af patienter med komplicerede skader på et akut modtageafsnit på sygehuset. Det kan også være hjælp til en person, der er faldet i eget hjem og ikke er kommet til skade. Sundhedspersonale har seks gange højere risiko for at pådrage sig helbredsskader sammenlignet med andre erhvervsgrupper (Engkvist 2001). Forskning viser os fortsat eksempler på, hvor enkelt det er at reducere antal skader og ulykker ved at bruge udstyr og  hjælpemidler, som aflaster personalet (Garg 2006, Fragala 2001). Samtidig viser forskning, hvor vanskeligt det er at reducere skader og ulykker ved at satse på ændret arbejdsteknik alene. I flere år har man på forskningsmæssig basis konkluderet, at man ikke kan se nogen som helst effekt af at lære personalet »rigtig løfteteknik« (Hignett et al. 2003). At ændre arbejdsvaner og arbejdsmåder er mere end at forandre arbejdsteknik. Det handler om at forandre en hel afdelings kultur eller en hel institutions måde at tænke kollektivt på. Vi ved, at det tager flere år at ændre en kultur. Vi ved, at det ikke er usædvanligt i sundhedssektoren med en udskiftning af personalet på 20 % eller mere pr. år. På den baggrund bliver det vanskeligt at følge denne erhvervsgruppe over tid. De almindeligste naturvidenskabelige forskningsprojekter varer mellem 6 og 18 måneder, hvilket betyder, at store kulturforandringsprojekter sjældent kommer ind under kategorien naturvidenskabeligt forskningsdesign.

I forflytningskundskab har vi behov for flere forskningsprojekter, som bruger metodetriangulering, så vi bedre kan dokumentere effekter af forflytningskundskab og ændrede arbejdsvaner. Vi ved, at patienter foretrækker at blive forflyttet frem for at blive løftet manuelt (Johnsson et al. 2002). Vi ved fra sundhedspersonalet, at de finder oplæring i forflytningskundskab nyttigt (Bos et al. 2006). Vi ved også, at det kræver bredspektrede tiltag for at kunne forandre en kultur. Derfor bliver det næsten latterligt at tro, at man kan se effekter i form af reduceret sygefravær på en hel afdeling eller en hel institution, hvis man blot lærer folk nogle nye teknikker.

For os, som kender kompleksiteten og den rådende kulturs betydning for forandring eller fortsat stilstand – »vi gør som vi altid har gjort her hos os« – er det ikke nogen overraskelse, at vi først ser effekter af kulturændringsprojekter, når man sætter ind med en bredspektret indsats fra ledelse og ansatte i samarbejde: Ved risikoanalyse af daglige opgaver, indkøb af egnede hjælpemidler ud fra en funktionsanalyse af, hvad afdelingen faktisk har behov for, oplæring i brug af hjælpemidlerne og ikke mindst konsekvenser ved ikke at bruge det udstyr og de arbejdsmetoder, som er stillet til rådighed. Altsammen skal anvendes på et fagligt grundlag, og hvis det er nødvendigt, må man indføre faste procedurer. Det er først, når alle disse elementer er på plads, at undervisning og brug af forflytningsteknikker har effekt. Forflytningskundskab handler mere om fag og etik end om teknik. Uden denne forståelsesramme må man lede længe efter effekter i form af reduceret sygefravær hos personalet. Og ikke mindst: Måske er det effekter på andre områder end sygefravær, som er langt vigtigere at finde frem til inden for dette fagområde. Se http://www.perlunde.no/page/show/158.

Velkommen til det medicinsk begrundede fagområde forflytningskundskab!

Oslo i november 2009
Per Halvor Lunde

Se forfatterens forord som pdf. 

Bearbejderens forord

I Danmark har vi mange betegnelser for det menneske, som sundhedsprofessionelle og andre en gang imellem skal hjælpe med at blive forflyttet: Patient, klient, borger, bruger, beboer etc. bruges alt efter, hvilken kontekst man befinder sig i, og hvilken tradition der er på den enkelte arbejdsplads. I den danske oversættelse har vi gennemgående valgt at bruge termen »patient«, uanset hvilken kontekst det drejer sig om, ligesom det norske »sykehjem« er blevet til plejehjem selvom man også nogle steder bruger betegnelsen »plejecenter«. Det har vi tilladt os for at gøre teksten så let som mulig og for, at der ikke skal være tvivl om meningen i den enkelte sammenhæng.

Den grundlæggende danske lovgivning på området er primært angivet med konkrete henvisninger og links for at sikre, at læseren orienterer sig i aktuel gældende lovgivning. Eksempelvis har vi udeladt den røde-gule-grønne løftemodel i den danske udgave, idet Arbejdstilsynet på bogens udgivelsestidspunkt er i gang med at vurdere, om modellen skal justeres. Baggrunden for Arbejdstilsynets overvejelser er, at en international ekspertgruppe i 2008-2009 har gennemgået den internationale, videnskabelige litteratur om konsekvenserne af fysisk tungt arbejde. Den videnskabelige dokumentation på området viser, at der er en sammenhæng mellem visse former for risikofaktorer og muskel- og skeletbesvær. Risikofaktorerne er bl.a. løft, træk eller skub af byrder, arbejde med bøjet eller vredet ryg eller nakke samt arbejde med løftede arme. Eksperterne er enige om, at der ikke kan fastsættes præcise vægtgrænser, idet det ud fra den videnskabelige litteratur ikke er muligt at fastslå, præcist hvor tungt et løft skal være, før det er for tungt.
Den til enhver tid gældende lovgivning på området kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk, og de præcise henvisninger til de relevante AT-vejledninger og bekendtgørelser er angivet i bogen.
God fornøjelse med forflytningerne!

København, september 2010
Susan Kranker

Se bearbejderens forord som pdf

Forflytningskundskab - 2. udgave
Per Halvor Lunde
Oversat af: Susan Kranker
2. udgave 2010
ISBN: 9788712045090
Antal sider: 288 sider, illustreret
Pris: 299,00 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 06-12-2010