Nanna Goul

Nanna Goul

Nanna Goul (f. 1980) er forfatter, skribent ved Dagbladet Information og klimaengageret hverdagsaktivist.

Om forfatteren

Nanna Goul har tidligere arbejdet som litteratur- og teaterkritiker, kulturjournalist og redaktør på Weekendavisen. Nanna Goul debuterede som skønlitterær forfatter med romanen Privat skov og har senest udgivet novellesamlingen Erle Perle.

Foto: Marie Hald

Q&A med forfatteren

Hvordan begyndte dit forfatterskab?

Allerede i barndommen skrev jeg små historier, som jeg gik rundt og solgte sammen med et par venner i den landsby, hvor min far boede. Jeg har stadig én, der hedder Ursulas hvide jul, og som handler heksen Ursula, der boede i en skov. Jeg startede med overskriften og så tog dét ene det andet. Jeg nåede aldrig frem til nogen hvid jul, den glemte jeg alt om undervejs. Da jeg skrev min første roman Privat skov var det selvfølgelig væsentligt mere struktureret, men jeg er altid begyndt med at skrive ud fra indfald, der trænger sig på.

Hvad inspirerer dig?

Hyld, havtorn, moderkager, sure børn, landskaber, dødsfald, gode digte, skove, opskrifter, faldefærdige huse, myter, akavede mennesker, glade børn, tåge, vasketøj og brændenælder. Livet i alle dets urimelige og mirakuløse former sådan set.

Hvordan er din skriveproces?

I begyndelsen har jeg ikke nogen plan, eller det har jeg måske, men det bliver sjældent dén plan, der bliver til den endelige tekst eller bog. Skriften har sit eget liv, når den er bedst, og derfor bliver en meget styret form en hæmsko for mig. Det handler også om at gå på opdagelse – både i sig selv og verden. Nogle gange tror jeg, at jeg skal skrive om en helt fantastisk idé – men så kommer der bare ikke rigtigt noget ud. Andre gange skriver jeg på en lille iagttagelse, der pludselig vokser sig til noget større. Jeg arbejder også med dét, jeg kalder tudetesten. Hvis jeg begynder at græde over noget, jeg skriver, så ved jeg, at der er noget at dykke ned i – et brændstof, der kan udforskes. Jeg tror på gråden som katalysator, vi græder generelt alt for lidt. Og det er jo ikke fordi, der mangler noget, vi kan tude over.

Hvordan fik du idéen til Heksens alfabet?

Heksen som kulturel, politisk og litterær figur har altid optaget mig intenst. Heksen bliver igennem historien ved med at dukke op og er på mange måder et prisme, man kan forstå tendenser i vores samtid gennem. Heksen har været og er mange ting. Hun har været en attrået klog kvinde, en gudinde, patriarkalsk og religiøst funderet skræmmebillede, den, der spiser spædbørn, anti-moren, den forfulgte, den marginaliserede – for senere og nu igen at rejse sig som en uregerlig feministisk modstandsfigur, der kæmper for kvindernes ret, naturens ret, magiens ret i en verden af overforbrug og destruktion forklædt som fornuft og økonomisk logik. Som sagt. Jeg har beskæftiget mig meget med heksen, læst meget om heksen. Men så én dag dukkede behovet op for at møde de virkelige hekse, de moderne hekse. Jeg tog på en journalistisk researchrejse, der førte mig forbi en række meget forskellige moderne hekse. Det blev en af de mest interessante og morsomme rejser, jeg har gjort, for jeg siger det bare, hekse er virkelig godt selskab. Og så blev det selvfølgelig startskuddet på Heksens alfabet

Har du en absolut yndlingsbog? 

Jeg har altid læst ufatteligt meget. Først som datter af en bibliotekar, der hele tiden kom hjem med poser fyldt med gode bøger, så på litteraturvidenskabsstudiet og senere som litteraturanmelder på en række danske dagblade. Derfor har jeg svært ved at pege på én enkelt bog, jeg har læst virkeligt meget godt. Alligevel vil jeg fremhæve Tarjei Vesaas Is-slottet som en af de vildeste bøger, jeg har læst inden for de senere år.

Hvad laver du, når du ikke skriver?

Jeg forspirer, sanker, synger godnatsange, planter frø, underviser i kreativ skrivning, tørrer barnenumser, læser, går på biblioteket og til heksekreds, snakker. Kører rundt med mine børn i ladcyklen til mine ben skælver, læser, lægger en yogamåtte på gulvet med intentionen om at bruge den, laver vegetarmad, som min familie sjældent vil spise, klunser, når aldrig det hele.