Apopleksi
Tilstand, hvor et organ pludseligt sætter ud af funktion (af indre årsager, ikke ydre)
Arteriosklerose
Det samme som aterosklerose, dvs. åreforkalkning
Atelektase
1: manglende eller ufuldstændig udfoldning af lungealveolerne, eller 2: sammenfald og lufttomhed af et lungeafsnit
Cyanotisk/cyanose
Blåfarvet/blåfarvning
Detumescerende
Hævelsesdæmpende
Eksacerbation
Pludselig forværring af sygdom eller symptom
Erytroplakier
Rødlige pletter i mundhulen som udtryk for en præmalign tilstand/et tidligt tegn på mundhulecancer, se også leukoplakier nedenfor.
Histologisk
Vedr. den mikroskopiske anatomi på celle- eller vævsniveau
Iatrogen
Påført som (bi)virkning ved lægelig behandling
Leukoplakier
Hvidlige pletter i mundhulen som udtryk for en præmalign tilstand/et tidligt tegn på mundhulecancer, se også erytroplakier ovenfor.
Mukopurulent flåd eller sekret
Flåd eller sekret, der indeholder både slim og pus
Neutrofil
Histologisk betegnelse for vævskomponenter, som ikke får udpræget farvning af hverken sure eller basiske farvestoffer
Nystagmus
Ufrivillige, rykvise øjenbevægelser
Purulent
Pusholdig
Struma
Forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, se. 212