Conrad 18 år
I femte klasse, da Conrad var 12 år gammel, fik han en psykiatrisk udredning, som ledte til en usikker diagnosticering: autistiske træk, ADHD-problematik og periodevise depressioner. I teenageårene går Conrad til psykolog og lærer om sin lidelse og om, hvordan man navigerer i dagligdagen, når man har sociale og relationelle problemer. Conrad bor stadig hjemme, og får stor hjælp af sin mor til at klare hverdagen. Han vil gerne flytte hjemmefra, når han er færdig med gymnasiet, men han har brug for hjælp for at klare hverdagen uden sin mor. Det er en stor udfordring, at Conrad på den ene side har et stort behov for regler, systemer og ritualer, og på den anden side ikke selv er i stand til at skabe sådanne betingelser i sin hverdag. Conrads mor har tog kontakt til den psykolog, der gav Conrad psykoeducation, da han var yngre. I et samarbejde mellem en pædagogisk konsulent fra kommunen, psykologen, Conrad og hans mor, blev der udarbejdet en plan for, hvordan Conrad kunne trænes op til at klare sig selv. Conrad skal øve sig derhjemme og han får bevilget en serie af nye psykoedukationssamtaler med psykologen, og en pædagogisk assistent hjælper ham med at træne struktur og overblik i hverdagen. Conrad får installeret en Daybuilder app (der hjælper med at danne struktur og erfaringsopsamling) på sin smartphone, og den pædagogiske assistent lærer ham at bruge den. Moren hjælper også med at opsætte Daybilder-app´en, så den passer til Conrads behov.