Hanne Elmer er underviser og kommunikationsansvarlig på SOSU i Nykøbing F. Hun er cand.pæd. i pædagogik og har tidligere undervist på sygeplejestudiet på UCSJ. Som webredaktør for UNI-C var Hanne Elmer med til at få SOSU-uddannelserne med i EMU-regi.
Sammen med Lene Bonde Kofoed har hun bl.a. udviklet projektet ”Ungdomspaletten – farverige læreprocesser”. Hun har været projektleder på forkurser til SOSU for flygtninge og indvandrere og på projektet ”Personlig uddannelsesplan”.
Hanne Elmer har skrevet et bidrag til lærebogen A Pathway to English og har udgivet to skønlitterære bøger. Den seneste er novellesamlingen Kadaverkvad på forlaget Attika, 2008.