Ingrid Betancourt er født i 1961 i Colombia og uddannet i Frankrig og England. I 1989 flyttede Betancourt tilbage til Colombia, hvor hun blev indvolveret i politik. I 1998 blev hun valgt til senator, og i 2002 stillede hun op som præsidentkandidat. Samme år blev hun taget til fange af guerilla-bevægelsen FARC. I seks et halvt år var Ingrid Betancourt gidsel i den colombianske jungle. I 2008 blev hun befriet under stor, international mediebevågenhed. Hun har modtaget adskillige hædersbevisninger, bl.a. Frankrigs légion d'honneur. I dag bor hun dels i Paris, dels i USA. Hun har ikke ambitioner om at blive aktiv politiker igen.