Spørgsmål  1
Hvilke sygeplejeobservationer er relevante hos en patient, der er ved at udvikle øget intrakranielt tryk?

Spørgsmål  2
Hvilke sygeplejeobservationer og opgaver er relevante, hvis patienten pludselig får et krampeanfald?

Spørgsmål  3
Hvilke symptomer er karakteristiske ved Parkinsons sygdom?

Spørgsmål  4
Hvilke sygeplejetiltag er vigtige for at undgå at forværre symptomerne hos en patient med Parkinsons sygdom?

Spørgsmål  5
Hvad skal sygeplejersken være opmærksom på hos patienter med Parkinsons sygdom i forhold til patientens basale behov (ernæring, mobilisation, elimination, hygiejne, kommunikation, søvn og hvile)?

Spørgsmål  6
Hvilke sygeplejeobservationer er relevante i forhold til den medicinske behandling?

Spørgsmål  7
Hvilke symptomer ses ofte hos patienter med skade i venstre hjernehemisfære?

Spørgsmål  8
Hvilke symptomer ses ofte hos patienter med skade i højre hjernehemisfære?

Spørgsmål  9
Hvilke sygplejetiltag kan modvirke spasticitet hos patienter med apopleksi?

Spørgsmål  10
Hvordan kan sygeplejersken teste patienten for dysfagi?

Tag udgangspunkt i casen om Gitte, således som den er beskrevet i kapitlet.

Spørgsmål  1
Diskuter, hvad der kan være årsagen til, at Gittes smerter bliver stærkere, når hun går ud i kulden.

Spørgsmål  2
Hvordan vil du planlægge sygeplejen til en patient som Gitte, som på grund af situationen umiddelbart ikke er modtagelig for den information, som du gerne vil formidle til hende?

Spørgsmål  3
Hvordan kan du forberede Gitte på, hvordan hun måske vil reagere, når hun kommer hjem fra hospitalet?

Spørgsmål  4
Du er sygeplejerske i hjerterehabiliteringen. Hvordan vil du inddrage Gittes pårørende i din sygepleje?

Spørgsmål  5
Hvorfor kan en blodprop i hjertet føre til hjertesvigt?

Spørgsmål  6
EWS-skemaet, som beskrives i kapitlet, bygger på ABCD-principperne. Beskriv med egne ord principperne og de handlinger og observationer, der skal udføres under hvert trin.

Spørgsmål  7
Diskuter med dine medstuderende, hvordan I vil optage en smerteanamnese på en patient, som bliver indlagt med brystsmerter.

Spørgsmål  8
Diskuter med dine medstuderende, hvorfor patienter ofte oplever åndenød i forbindelse med AKS.

Spørgsmål  9
Diskuter med dine medstuderende de angivne risikofaktorer for udvikling af hjertesygdom. Hvordan påvirker disse risikofaktorer hjertet, og hvordan kan de forebygges?

Spørgsmål  10
Hvordan kan du sygeplejefagligt sætte begrebet Health Literacy i spil?

Ole Hansen er 77 år gammel. Han er enkemand og bor i eget hus, som han selv har bygget for 45 år siden. Huset er i to etager, og Ole har soveværelse og toilet på første sal. Ole er pensioneret murer. Han har to døtre, som han har god kontakt med, men de er bosiddende ca. 2 timers kørsel fra Ole.

Oles lungefunktion er kraftigt nedsat, idet FEV1/FVC < 70 % og FEV1< 30 %. Da Ole har røget ca. 20 cigaretter dagligt siden ungdomstiden og dagligt har dyspnø, har Ole fået diagnosen meget svær KOL.

Ole har ikke sovet meget i løbet af natten, da han har haft meget dyspnø. Han føler, han er ved at blive kvalt. Ole har øget ekspektoration, men har svært ved at hoste sekretet op. Han er angst og tænker, at nu er det slut.

Han har flere gange forsøgt at inhalere sin ventoline på diskos, som han ikke synes hjælper ham særlig meget. Ud over ventoline får Ole også seretide på diskos samt spiriva på handihaler.

Kl. 5.00 kontakter Ole vagtlægen, der indlægger Ole på hospitalet.

Røntgen af thorax viser infiltration på venstre lunge, og ud fra infektionstallene vurderes det, at Ole har en pneumoni. Hans værdier bliver målt. Temperaturen er 38,5o C rectalt, respirationsfrekvensen er 22, saturationen er 85 %, pulsen er 100 og blodtrykket 140/90. Ole påbegynder derefter behandling med i.v. antibiotika.

Der tages ligeledes en a-punktur, som viser, at Ole har behov for ilt. Han får derefter ordineret 2 l ilt pr. minut. Ole er afkræftet og føler stadig meget dyspnø og angst for ikke at kunne få vejret. Han kan ikke forstå, at han ikke straks får det bedre, nu hvor han er blevet indlagt.

Spørgsmål  1
Hvad vil du gøre for at Ole føler sig tryg på hospitalet og afhjælpe angsten?

Spørgsmål  2
Hvad er kriterierne for, at Ole skal have iltbehandling?

Spørgsmål  3
Hvilke observationer og forholdsregler vil du foretage dig i forhold til, at Ole får iltbehandling?

Spørgsmål  4
Hvad er hyperkapni?

Spørgsmål  5
Hvilke observationer vil du foretage i forhold til, at Ole har øget ekspektoration?

Spørgsmål  6
Hvilke sygeplejeinterventioner vil du igangsætte i forhold til eksspektorationen?

Spørgsmål  7
Hvordan kan du afhjælpe dyspnøen?

Spørgsmål  8
Hvordan inddrager du Ole i sygepleje?

Spørgsmål  9
Hvordan vil du inddrage de pårørende i Oles situation?

Spørgsmål  10
Hvilke handlinger vil du foretage i forhold til udskrivelsen, hvis Ole skal udskrives med ilt, og hvordan kan det påvirke Oles dagligdag?

Spørgsmål  11
Hvordan kan du sikre dig, at Ole får gavn af sin inhalationsmedicin?

Spørgsmål 1
Du skal lave indlæggelsessamtale med Peter Jensen, der skal indlægges fra hjemmet til CABG-operation. Han er 72 år, temmelig kraftig og bliver forpustet, når han bevæger sig. Han følges af sin hustru. Begge virker meget påvirkede af situationen.
a.  Hvordan vil du tilrettelægge indlæggelsessamtalen?
b.  Hvilke spørgsmål vil du prioritere?
c. Hvordan vil du inddrage hans hustru?
d.  Hvad vil du lægge vægt på i den efterfølgende dokumentation?

Spørgsmål 2
Peter Jensen er nu opereret og operationen er gået godt. Han er kommet tilbage til afdelingen og du tager imod ham.
a.  Hvilke observationer vil du gøre og hvorfor? 
b. Forklar hvorfor væskebalancen er væsentlig?
c. Hvordan vil du observere væskebalancen?
d. Hvilke øvrige sygeplejehandlinger vil du foretage?
e.  Hvad er hjertetamponade?
f. Hvilke symptomer giver hjertetamponade?
g. Hvilke observationer vil du foretage på mistanke om hjertetamponade?
h. Hvad er den hyppigste komplikation i forbindelse med hjerteoperation, og hvilke symptomer kan der være?
i. Hvordan vil du fortælle patienten, hvad der er i vejen?

Spørgsmål 3
Peter Jensen skal nu udskrives, og du skal planlægge en udskrivningssamtale med ham. 
a.  Hvordan vil du tilrettelægge samtalen?
b.  Hvordan vil du inddrage patientens kone?
c. Hvilke områder vil du prioritere i samtalen? Begrund hvorfor?
d. Hvordan skal Peter Jensen passe på sit brystben efter operationen?
e. Hvad er hjerterehabilitering?
f. Hvad indeholder hjerterehabilitering?
g. Hvor foregår hjerterehabilitering?

Spørgsmål 4
Pia Hansen indlægges fra sit hjem til operation for lungekræft. Hun er 62 år, almindelig af bygning og ser ikke syg ud. Hun fremstår nervøs.
a. Hvordan vil du tilrettelægge indlæggelsessamtalen?
b. Hvilke spørgsmål vil du prioritere?
c. Hvad vil du informere om?

Spørgsmål 5
Pia Hansen er nu opereret, og lægen har informeret om, at kræftknuden er fjernet. Hun er tilbage i afdelingen.
a. Hvilke observationer vil du gøre?
b. Hvad er pleuradrænage, og hvorfor har patienten pleuradræn postoperativt?
c. Hvad vil du observere i forhold til pleuradrænage?
d. Hvad skal du være opmærksom på i det postoperative forløb?
e.Hvilke tværfaglige samarbejdspartnere kan være inddraget i lungekræftpatientens postoperative forløb?

Spørgsmål 1
En patient indlægges med mavesmerter og fortæller, at han også har kvalme, opkastning og madlede.
a. Hvilke symptomer vil du der ud over være opmærksom på, for at udelukke en cancerdiagnose?
b. Hvilken vejledning vil du give patienten, når lægen har stillet diagnosen refluks?
c. Hvad skal man som sygeplejerske have særlig fokus på mht. kost til patienten med kronisk pancreatitis?
d. Hvad skal man som sygeplejerske være særlig opmærksom på, når patienten med hepatitis C og B opstarter behandling?

Spørgsmål 2
Du møder mandag morgen og er i dag ansvarlig for en 54 årig gymnasielærer Erik Eriksen, der er indlagt for første gang i weekenden. Han har haft besøg af sin svoger, der fandt Erik fjern og lidt rodende i hjemmet. Erik kunne ikke rigtigt redegøre for, hvor han havde været den sidste uge. Svogeren ringede til vagtlægen, der indlagde Erik. De vitale værdier blev målt af nattevagten her til morgen: Blodtryk 165/89, puls 92, temperatur 39.1° C, saturation 96% og respiration 28. Erik er fortsat ikke orienteret i tid og sted, men dog i egne data. Han fortæller dig, at det bare drejer sig om lidt influenza, og han har ikke været på arbejde den sidste uge, så vidt han husker. Erik går rundt i sit eget tøj i afdelingen. Du kan se at tøjet hænger lidt på ham, og han synes ikke at have været i bad i et stykke tid.
a. Hvad er dine overvejelser angående Erik denne mandag?
b. Hvordan vil du tilrettelægge plejen, og hvad vil du prioritere som det første?
c. Hvilke problemstillinger vil du bringe op tværfagligt, og hvem vil du inddrage?

Spørgsmål 3
Den følgende dag kommer Eriks eks-kone og 16 årige datter på besøg om eftermiddagen og kommer ud til dig og spørger dig, hvad Erik fejler.
a. Hvordan vil du handle i denne situation?

Spørgsmål 4
Om onsdagen synes du, at du er ved at have opbygget et tillidsforhold til Erik. Han er mere vågen og samlet og presser meget på at skulle hjem.
a. Hvad skal være i orden, for at du mener, Erik kan komme hjem?
b. Hvilke sundhedsfremmende tiltag mener du er relevante i Eriks tilfælde?

Spørgsmål 5
Line er 25 år og indlægges pga. voldsom diarré og mavesmerter. Tilstanden forværres når hun spiser, og hun har derfor ikke spist sufficient de sidste tre uger. Line har været hos egen læge flere gange, men tilstanden er nu helt uholdbar med toiletbesøg på op til 15 gange om dagen, hvorfor hun indlægges.
a. Optag en sygeplejeanamnese på Line, og opstil herefter mindst tre problemstillinger.
b. Overvej, hvilke sygeplejehandlinger du skal opstarte i forhold til de afdækkede problemer.
c. Nævn mindst fem årsager til en tilstand med diarré.

Spørgsmål 6
En patient indlægges på kirurgisk afdeling med stort udspilet abdomen og kolikagtige abdominalsmerter, men det bliver hurtigt klart, at patienten lider af en voldsom forstoppelse. Du modtager patienten på medicinsk afdeling.
a. Hvilke oplysninger er vigtige at få frem i den indledende sygeplejesamtale med patienten?

Spørgsmål 7
Tre dage efter skal patienten udskrives, han har haft afføring og det udspilede abdomen er meget mindre.
a.Hvordan vil du vejlede patienten mht. til hans livsstil fremover?

Spørgsmål 1
a. Beskriv de forskellige typer af stomier.
b. Beskriv hvad forskellen er mellem en fashioneret og en ikke fashioneret stomi.
c. Beskriv hvad forskellen er på en enløbet og en dobbeltløbet stomi.

Spørgsmål 2
Du er sygeplejerske på et ambulatorium og skal informere patienten før operationen om anlæggelsen af stomien.
a. Hvordan vil du informere?
b. Hvad er de vigtige emner og beskriv hvorfor?
c. Hvordan vil du forberede patienten på en stomimarkering?
d. Beskriv hvordan du vil foretage en stomimarkering på en patient før en planlagt operation med sigmoideostomi, og derefter med en ileostomi.
e. Beskriv de vigtigste observationer af stomien de første postoperative dage.
f. Beskriv hvilke principper du skal vejlede patienten om i forbindelsen med at forebygge hudkomplikationer ved stomien.
g. Forklar hvordan du vil støtte og vejlede patienten efter stomioperationen.

Spørgsmål 1
Hr. Jensen indlægges på en nyremedicinsk afdeling i forbindelse med en undersøgelse. Hans dårlige nyrefunktion er progredierende og han skal snart opstarte dialysebehandling.
Hr. Jensen har været nyresyg gennem længere tid og er begyndt at mærke de uræmiske symptomer. 
a. Hvad er det for symptomer han oplever?
b.Hvad skal du observere for i den forbindelse?

Spørgsmål 2
Hr. Jensen skal snart opstarte dialysebehandling og har mange bekymringer.
a. Hvilke psykosociale udfordringer præger Hr. Jensens hverdag som kronisk nyresyg og kommende dialysepatient?

Spørgsmål 3
Nogle af Hr. Jensens symptomer skyldes udvikling af nefrogen anæmi, hvorfor han er sat i behandling for dette.
a. Hvad er nefrogen anæmi?
b. Hvordan behandles det?
c. Hvilken sygepleje har Hr. Jensen behov i den forbindelse?

Spørgsmål 4
Hr. Jensen har pga. sin nyresygdom en diurese på under 500 ml daglig.
a. Hvilke konsekvenser har det for Hr. Jensen?
b. Hvilke observationer skal du gøre dig?

Spørgsmål 5
For bl.a. at begrænse Hr. Jensens symptomer skal han følge en særlig prædialysediæt.
a. Forklar hvad den diæt går ud på og kom med eksempler på hvilke fødevarer Hr. Jensen bør spise/drikke, og hvilke han bør undgå.

Spørgsmål 6
Når Hr. Jensen snart opstarter dialysebehandling skal han følge en dialysediæt.
a. Hvorfor og hvordan er den anderledes end prædialysediæt?

Spørgsmål 7
Der findes to former for dialyse. Hæmodialyse og peritonealdialyse.
a. Beskriv de to dialyseformer og vurder fordele og ulemper ved hver dialyseform med udgangspunkt i Hr. Jensens situation.

Spørgsmål 8
For at Hr. Jensen kan starte dialysebehandling er han nødt til at have en dialyseadgang.
a. Hvilke former for dialyseadgange findes der?
b. Hvordan skal du observere og omgås disse?

Spørgsmål 9
Hr. Jensen står i en situation med en kronisk sygdom og fremtidige vilkår, der vil ændre sig med opstart af dialysebehandling.
a. Hvilke informative og pædagogiske opgaver er det vigtigt at varetage i denne situation?

Spørgsmål 10
En anden mulighed for Hr. Jensen er nyretransplantation.
a. Hvordan foregår en transplantation?
b. Hvilke overvejelser skal man sammen med Hr. Jensen gøre sig inden?

Spørgsmål 1
Den 56-årige Anna henvises til udredning, da hun gennem de sidste 3 måneder har oplevet, at hun får en bydende vandladningstrang, som hun har meget svært ved at holde tilbage. Hun oplever dagligt inkontinens og anvender bind, når hun er på arbejde.
a. Hvilke tiltag skal sygeplejersken igangsætte i forhold til udredningen af Annas inkontinensproblem?
b. Har hendes alder nogen betydning for, at hun pludselig får inkontinensproblemer?

Spørgsmål 2
Den 87-årige Maren Pedersen er indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, da hun skal have foretaget hofteoperation. Hun har fået anlagt et blærekateter, da hun ikke kan komme på toilettet på grund af hoftefrakturen. Sygeplejersken konstaterer, at der de sidste to timer ikke er kommet noget urin i urinposen.
a. Hvad skal sygeplejersken sikre sig i forbindelse med den manglende urinproduktion?
b. Kunne der være alternativer til et blærekateter?
c. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved eventuelle alternativer?

Spørgsmål 3
Den 58-årige gartner Per har fået anlagt et blærekateter, da han ikke kunne lade vandet, og der blev udtømt 1800 ml urin.
a. Hvad skal man observere, når blæren tømmes for så stor en mængde urin på én gang?
b. Hvilke muligheder er der for, at Per frem over kan komme af med vandet?

Spørgsmål 4
Den 35-årige Lene Jensen får gentagne gange blærebetændelse.
a. Hvilke råd om forebyggelse vil du give hende?

Spørgsmål 5
Skovarbejder Peter Olsen på 57 år indlægges akut med hæmaturi.
a. Hvordan beskriver du mest objektivt urinens udseende?
b. Hvilke årsager kan der være til hæmaturi?
c. Hvad lægger du vægt på i kommunikationen med patienten?

Spørgsmål 6
Det viser sig, at Peter Olsen har blærekræft. Det besluttes derfor at tilbyde ham operativ fjernelse af urinblæren, og du skal sammen med lægen informere om operationen og drøfte valg af urinafledning.
a. Hvordan vil du forberede dig til denne samtale?
b. Beskriv, hvad der kan være svært at tale om.
c. Hvilke plejemæssige tiltag har betydning for det præ- og postoperative forløb?
d. Beskriv hvilke konsekvenser operationen har for patienten og overvej, hvordan du vil tale med patienten herom.
e. Beskriv principperne for accelererede operationsforløb og sammenhold med patientens individuelle behov.

Spørgsmål 7
62-årige Søren Nielsen, der er aktiv sportsmand, har fået foretaget robotassisteret radikal prostatektomi. Han kommer nu i ambulatoriet til kateterfjernelse.
a. Hvilke sygeplejefaglige områder vil være relevant at fokusere på?

Spørgsmål 1
Hvilke overvejelser skal sygeplejersken have før mødet med patienter med gynækologiske lidelser?

Spørgsmål  2
Nævn de primære fokusområder for sygeplejen i henhold til det accelererede operationsforløbs koncept.

Spørgsmål  3
Nævn de væsentlige generelle postoperative opgaver, som sygeplejersken har hos patienter, der er opereret for gynækologiske lidelser.

Spørgsmål 4
En 26 årig kvinde indlægges akut på gynækologisk afsnit. Hun har tydeligvis stærke underlivssmerter, som opstod pludseligt. Hun er bleg, klamtsvedende og klager over trykken i retning mod rectum. Kæresten fortæller, at hun kortvarigt var besvimet hjemme, hvilket fik ham til at rekvirere en ambulance. Kvinden ved ikke, om hun er gravid.
a. Hvilke observationer, målinger, undersøgelser og handlinger vil du foretage dig som de første?
b. Hvilke forholdsregler er det vigtigt at informere kvinden om efter en hysterektomi?
c. Hvad er endometriose?
d. Hvilke symptomer er forbundet med endometriose?
e. Hvordan kan sygeplejersken hjælpe kvinden til at mestre at leve med en kronisk lidelse?

Spørgsmål 5
I forhold til kvinder, der har gennemgået en operation for urininkontinens eller descensus, er det postoperativt vigtigt at observere kvindens blæretømningsevne.
a. Med hvilket interval vil du vejlede kvinden i at tømme blæren?
b. Hvor meget recidualurin kan accepteres ved blærescanning?
c. Overvej, hvordan du vil vejlede kvinden i at undgå obstipation.
d. Hvilke støttemuligheder findes der til kvinden, der har gennemgået en abort?

Spørgsmål 1
Du modtager en 52-årig kvinde med diagnose leddegigt på sengeafsnittet.
Hun blev diagnosticeret for fire år siden, og hurtigt sat i biologisk behandling. Kvinden er gift og har 2 børn. Hun har været sygemeldt i en længere periode, og er frustreret og ked af det sociale system. Hun har tegn på feber, ledhævelser og angiver smerter overalt.
a. Hvad er umiddelbart det største problem hos patienten?
b. Hvilke sygeplejemæssige tiltag er vigtige i den akutte fase?
c. Hvilke observationer kan du gøre som hjælp for lægen?
d. Kan man medinddrage de pårørende?

Spørgsmål 2
Du modtager en 21-årig kvinde akut på ambulatoriet. Kvinden har haft SLE i et år. Hun er under uddannelse som fysioterapeut og har de sidste 14 dage fået tiltagende hævelser i leddene, udslæt og smerter. Hun bringes ind af sin kæreste i en kørestol. Han fortæller at hun ingenting kan mere og nu også skal have hjælp til påklædning, toiletbesøg og spisning. Kvinden er grædende og opgivende overfor sin situation.
a. Hvad er umiddelbart det største problem hos patienten?
b. Hvilke sygeplejemæssige tiltag er vigtige i den akutte fase?
c. Patienten skal indlægges i sengeafdeling (fra ambulatoriet). Hvordan kan du bedst forberede hende på hvad der skal ske og hvilke sygeplejemæssige tiltag vil du gøre?

Spørgsmål 3
En 45-årig mand med Morbus Bechterew, som er diagnosticeret for en måned siden, kommer til kontrol af den medicinske behandling, som også blev startet for en måned siden. Manden har ikke taget sine smertestillende piller, fordi han troede, at de nye piller ville virke i stedet for.
Manden har klaret sit arbejde i bygge branchen, og har svært ved at indstille sig på, at han ikke kan udføre det samme stykke arbejde. Han er meget lukket om, hvordan han har det, men hans kropssprog viser tydeligt, at han er forpint.
a. Hvorfor tror du, han ikke har taget sin smertestillende medicin?
b. Hvordan kan du forklare ham vigtigheden af at tage medicin?
c. Hvad skal der til for at patienten får forståelse for sygdom/behandling?
d. Er patienten i krise?

Spørgsmål 4
Du sidder ved telefonen og får et opkald fra en 35-årig kvinde. Hun har haft leddegigt i mange år, men er først lige startet på biologisk behandling og fik sin anden behandling dagen før. Hun er vågnet denne morgen med et stort kløende udslæt, føler sig varm og generelt utilpas. Hun har ingen hævelser af sine led, og syntes faktisk at medicinen har hjulpet hende. Hun er bange for, at lægen nu vil tage medicinen fra hende. Hun netop startet nyt arbejde og har brug for at være frisk.
a. Hvilke ydeligere observationer/symptomer kan du spørge ind til?
b. Hvad vil du råde patienten til, mens du har hende i telefonen?
c. Hvordan vil du tackle bekymringen hos patienten vedrørende eventuel ændring af behandling?
d. Hvem kan rådgive vedrørende arbejdssituationen?

Spørgsmål 5
Du er hjemmesygeplejerske og kommer hos en 64-årig kvinde, som igennem flere år har været plaget af slidgigt. Hun klager over voldsomme smerter i begge knæ og har tiltagende svært ved at komme på gaden. Hun har en ”sød tand” og vejer over 90 kilo.
a. Hvilke yderligere udredninger vil du foretage dig?
b. Hvad tænker du, er patientens største sundhedsmæssige problem?
c. Hvilke tiltag vil du fortage dig?

Spørgsmål 6
En 73-årig kvinde henvender sig i den klinik, du arbejder i. Hun er en lille spinkel dame kendt med osteoporose. Hun klager over voldsomme smerter i ryggen, og du får mistanke om, at hun kan have fået et sammenfald i en af ryghvivlerne.
a. Hvilke yderligere udredninger vil du foretage dig?
b. Hvad tænker du er patientens største sundhedsmæssige problem?
c. Hvordan vil du tage hånd om patientens smerteproblematik?

Spørgsmål 7
En 31 årig mand henvender sig i den klinik, du arbejder i. Han fortæller selv, at han er kastebold i systemet. Han er aktiv sportsmand, men han har tiltagende smerter og en udmattende følelse i kroppen. Han har været på internettet og tror nu selv, at han kan have fibromyalgi. Han beder om din hjælp.
a. Hvordan vil du gribe opgaven an?
b. Hvad tænker du er patientens største sundhedsmæssige problem?
c. Hvordan vil du tage hånd om patientens smerteproblematik?

Spørgsmål 1
Du skal modtage fru Jensen, der er faldet i hjemmet og har pådraget sig en collum femoris fraktur. Hun ankommer til afdelingen, hvor du modtager hende.
a. Hvad vil du lægge vægt på i din indledende vurdering?

Spørgsmål 2
Det bliver besluttet, at fru Jensen skal opereres akut.
a. Hvad skal du informere hende om i den forbindelse?

Spørgsmål 3
Du skal nu modtage hende efter operationen, hvor der er indsat hoftealloplastik. Hun har haft et blodtab på 500 ml, men ellers har det været et stabilt forløb.
a. Hvad vil du observere?
b. Hvilke restriktioner gælder i forhold til mobilisering?
c. Hvad vil det sige at ”Early Warning Score” patienten?

Spørgsmål 4
Da du senere på dagen tilser fru Jensen, har hun ændret sig. Hun er bleg og svarer ikke relevant på tiltale. Forbindingen over såret er gennemsivet med blod, og låret er stort og hævet.
a. Hvad vil du observere?
b. Hvilke sygeplejeinterventioner kræves?

Spørgsmål 5
Ved din professionelle pleje kommer hun sig hurtigt, men de næste par dage er hun svær at motivere til at komme ud af sengen, spiser sparsomt og sover meget.
a. Hvad kan der være sket med hende?
b. Hvilke potentielle helbredsproblemer kan du forudse ved hendes nuværende tilstand?
c. Hvordan vil du forebygge yderligere komplikationer?

Spørgsmål 6
Fem dage efter operationen får hun temperaturforhøjelse på 39,5° C.
a. Hvad kan det skyldes?
b. Hvilke observationer og undersøgelser foretages med henblik på at kan forklare hendes tilstand?

Spørgsmål 7
Hun kommer sig og er nu klar til udskrivelse.
a. Hvordan vil du planlægge udskrivelsen?

Spørgsmål 8
I din samtale med fru Jensen har hun spørgsmål om sit samliv med sin mand og rødmende spørger hun, om der er noget specielt hun skal tage hensyn til.
a.Hvordan vil du gribe situationen an? 

Spørgsmål 1
Per er en mand på 45 år. Han er typograf og gift med Lene, der er social- og sundhedsassistent, som er bekymret for hans tilstand. Per har haft type 2-diabetes i 12 år. Han får tbl. metformin 1 g x 2 for sin diabetes. 
Per har fået et sår på sin storetå, som ikke vil hele. Han er bekymret for, om han skal have amputeret sin tå, og om han også på et tidspunkt skal have foden amputeret.
Pers HbA1c er steget de seneste fire måneder, og der er behov for at øge Pers antidiabetiske behandling. Pers blodtryk er også steget fra 135/85 mm Hg til 145/90 mm Hg.
Per kommer for første gang til konsultation hos sygeplejersken i diabetesambulatoriet.

a. Hvad er det vigtigste for dig som sygeplejerske at vide om denne person – både i relation til hans diabetes, til ham som person og til hans sociale situation?

b. Hvilke observationer vil du gøre dig, og hvordan vil du konkret observere?

c. Hvad vil du prioritere, hvis du ikke kan nå alt det, du gerne vil – og hvorfor dette?

d. Hvad opfatter du som personens hovedproblem og hvorfor?

e. Hvordan vil du finde ud af, hvilket problem personen selv opfatter som sit vigtigste problem? Formulér de konkrete spørgsmål, du vil stille for at afklare dette.

f. Hvordan vil du håndtere Pers og Lenes bekymringer?

g. Hvad vil du informere Per om, og hvad vil du konkret sige?

h. Hvordan og på hvilke områder vil du inddrage Pers kone?

i. I hvilket omfang og på hvilken måde vil du afdække Pers tanker og følelser i relation til sygdommen og hans kones bekymringer?

Spørgsmål 2
Christian er 31 år og har haft type 1–diabetes, siden han var 14 år. Da Christian var teenager, var hans diabetes svær ”at styre”, da han ikke ”ville vide af sin diabetes” og hans HbA1c var i disse år over 8,5 % (69 mmol/mol). Som voksen har Christian fået en kæreste, Rikke, og fået fast job for halvandet år siden. Han har arbejdet for at få HbA1c ned under 7,0% (53 mmol/mol). Motivationen for dette er især, at Rikke og han gerne vil have børn og et langt liv sammen. Samtidig er både han og Rikke bange for, at han skal udvikle senkomplikationer, hvis blodsukkeret er for højt. Christian er også bekymret for at få for lavt blodsukker, så han har svært ved at passe sit job som produktionschef. Christian får insulin i 4-gangsterapi og måler blodsukker fem gange om dagen, hvilket han synes er en belastning især i forhold til kollegerne.
Christian har i dag, hvor han kommer i diabetesambulatoriet, en HbA1c på 7,3% (56 mmol/mol). Christian har desuden retinopati grad 1, som har været uforandret, siden han var 27 år. Christian skal i dag både til konsulation hos lægen og hos dig som sygeplejerske.

a. Hvad er det vigtigste for dig som sygeplejerske at vide om denne person – både i relation til hans diabetes, til ham som person og til hans sociale situation?

b. Hvilke observationer vil du gøre dig, og hvordan vil du konkret observere?

c. Hvad vil du prioritere, hvis du ikke kan nå alt det, du gerne vil – og hvorfor dette?

d. Hvad opfatter du som personens hovedproblem og hvorfor?

e. Hvordan vil du finde ud af, hvilket problem personen selv opfatter som sit vigtigste problem? Formulér de konkrete spørgsmål, du vil stille for at afklare dette.

f. Hvordan vil du håndtere henholdsvis Christians og Rikkes bekymringer? Hvilke bekymringer vil du prioritere og hvorfor?

g. Hvad vil du informere Christian om, og hvad vil du konkret sige til ham?

h. Hvordan og på hvilke områder vil du inddrage Rikke?

i. I hvilket omfang og på hvilken måde vil du afdække Christians tanker og følelser i relation til sygdommen og Rikkes bekymringer?

j. Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til Christian, hans job og hans diabetes – og balancen mellem hans metaboliske regulation og hans livskvalitet?

k. Hvordan vil du råde og vejlede Christian i forhold til hans og Rikkes ønske om at få børn og leve et langt liv?

l. Hvordan vil du sikre dig, at Christians tanker og følelser kommer til udtryk, og at du forstår ham – dvs. du får den egentlige sandhed frem og/eller kommer ind til problemets kerne?

Spørgsmål 3
Kasper er 17 år og indlægges akut en lørdag eftermiddag. Han er alment dårlig, kaster op, har ondt i maven og temperaturen er 38,5° C. Kasper har klaget over, at han var så tørstig, men da det er hedebølge, har forældrene ikke studset over det. Kasper er varm og tør. Hans respiration er anstrengt og meget dyb. Han kan kontaktes, men vil bare sove.
Kasper får målt et blodglukose på 45 mmol/l, der måles ketoner i blodet.  Kasper får diagnosen diabetes. Han behandles intensivt det første døgn og overflyttes herefter til en sengeafdeling.
Kaspers forældre er på stuen og er meget bekymrede for Kasper og også for fremtiden.
Kasper er nu vågen og klar og har mange spørgsmål til dig som sygeplejerske:
- Hvorfor var det så svært at få vejret?
- Hvorfor blev han ved med at være så tørstig?  Han drak jo hele tiden uden at det hjalp.
- Hvilken type diabetes er det han har?
- Hvordan behandler man den og kan det helbredes?
- Bliver han nu blind? Han kender én, der er blevet blind.
- Kan han ikke nøjes med at stikke sig én gang om dagen?

a. Hvad er det vigtigste for dig som sygeplejerske at vide om Kasper – både i relation til hans diabetes, til ham som person og til hans sociale situation?

b. Hvilke observationer vil du gøre dig, og hvordan vil du observere?

c. Hvad vil du prioritere, hvis du ikke kan nå alt det, du gerne vil – og hvorfor dette?

d. Hvad opfatter du som Kaspers hovedproblem og hvorfor?

e. Hvordan vil du finde ud af, hvilket problem Kasper selv opfatter som sit vigtigste problem? Formulér de konkrete spørgsmål, du vil stille for at afklare dette.

e. Hvordan vil du håndtere Kaspers og hans forældres bekymringer?

f. Hvad vil du svare Kasper på hans spørgsmål, og hvad vil du konkret sige?

g. Hvordan og på hvilke områder vil du inddrage Kaspers forældre?

h. I hvilket omfang og på hvilken måde vil du afdække Kaspers tanker og følelser i relation til sygdommen og hans forældres bekymringer?

Spørgsmål 4
Lene er 44 år, mor til 2 børn på 10  og 13 år, og datteren på 13 år er overvægtig. Lene havde graviditetssukkersyge under begge graviditetet, men det gik væk efter fødslen. Lene har et BMI på 34, har altid været ”til den runde side”, men det er hele familien. Lene indlægges med en byld i skridtet og får her konstateret et blodglukose på 16,8 mmol/l. Hun er noget uforstående over for, at hun igen har fået diabetes, hun er jo ikke gravid.
Lene har det godt fraset generne fra skridtet. Lene bliver sat i antibiotisk behandling og bliver oplært i at måle blodglukose. Hun behandles under indlæggelse med insulin ”efter skema”. Lene er skrækslagen ved tanken om at skulle stikke sig selv. Lene har mange spørgsmål til dig som sygeplejerske:
- Er det på grund af bylden, at hun har fået diabetes – eller? Går det væk igen ligesom det sidst forsvandt efter fødslerne?
- Hvilken type diabetes har hun? Skal hun stikke sig selv? Og hvad hvis hun ikke kan?
- Kan hun ikke få piller? Skal hun nu på diæt? Hvor længe skal hun måle blodglukose?
- Skal hun spise på klokkeslæt nu? Får hun dårlige ben?

a. Hvad er det vigtigste for dig som sygeplejerske at vide om Lene – både i relation til hendes byld, diabetes, til hende som person og til hendes sociale situation?

b. Hvilke observationer vil du gøre dig, og hvordan vil du konkret observere?

c. Hvad vil du prioritere, hvis du ikke kan nå alt det, du gerne vil – og hvorfor dette?

d. Hvad opfatter du som Lenes hovedproblem og hvorfor?

e. Hvordan vil du finde ud af, hvilket problem Lene selv opfatter som sit vigtigste problem? Formulér de konkrete spørgsmål, du vil stille for at afklare dette.

f. Hvordan vil du konkret håndtere Lenes bekymringer?

g. Hvad vil du svare på Lenes spørgsmål, og hvad vil du konkret sige?

h. I hvilket omfang og på hvilken måde vil du afdække Lenes tanker og følelser i relation til sygdommen og til hendes situation?

Spørgsmål  1
Hvad kendetegner plaque psoriasis?

Spørgsmål  2
Hvad forstås ved lokal behandling – og hvad kan den evt. bestå i hos patienter med psoriais?

Spørgsmål  3
Hvad forstås ved systemisk behandling – og hvad kan den bestå i hos patienter med psoriais?

Spørgsmål  4
Hvilken orientering skal en patient med psoriais, der er i behandling med steroider, have?

Spørgsmål  5
Hvilken orientering skal en patient med psoriais have omkring daglig brug af hudplejemidler?

Spørgsmål  6
Nævn tre langsigtede mål for plejen med henblik på, at patienten med psoriasis selv kan overtage behandlingen.

Spørgsmål  7
Hvad er PUVA-behandling?

Spørgsmål  8
Hvilken orientering skal du give en patient, der skal i PUVA-behandling?

Spørgsmål  9
Kløe er et væsentligt symptom ved kutant T-celle lymfom. Hvad kan du gøre for at afhjælpe patientens gener?

Spørgsmål  10
Hvad er de generelle principper for pleje og behandling af huden hos patienter med hudlidelser?

Spørgsmål  11
Hvilken vejledning vil du give forældrene til et barn med atopisk eksem?

Spørgsmål 12
Lise er 1 år har fået konstateret atopisk eksem, og hun er meget generet af kløe, hvilket ses af adskillige kradselæsioner på kroppen. Hun er ofte pivet og grædende, og det påvirker både forældre og hendes søskende – Jonas på 4 år og Mathilde på 7 år - da Lise ofte holder dem vågne en del natten, når hun græder og er urolig. Lise er i vuggestue fem timer om dagen. Mathilde er bange for, at sygdommen  smitter, og hendes venner kan ikke lide at være sammen med Lise.
a. Hvad vil du fortælle Lises forældre om sygdommen?
b. Hvilken vedledning vil du give forældrene med henblik på at dæmpe Lises kløe?
c. Hvad vil du lægge vægt på i samarbejdet med Lises forældre?

Spørgsmål 1
Søren er sygeplejestuderende og har været i udvekslingspraktik i Grækenland i 4 uger. Han har dels været observatør på kirurgisk afdeling på et stort sygehus, men har også deltaget i mindre plejeopgaver.
a. Hvordan skal Søren forholde sig, når han vender tilbage til sit danske praktiksted?

Spørgsmål 2
Gitte er af den gammeldags type, der sværger til vand og sæbe til håndhygiejne. Nu har Camilla, som er afdelingens hygiejnenøgleperson, sat fokus på retningslinjen for håndhygiejne, der foreskriver hånddesinfektion. Gitte protesterer mod at bruge håndspritten – hun mener, at vand og sæbe er bedre, og håndsprit svier og giver hjerneskade!
a. Lav et rollespil mellem Gitte og Camilla og find de rette argumenter.

Spørgsmål 3
Sofie skal ind og hjælpe Kristian, som er sengeliggende og febril. Kristian er indlagt til observation for lungebetændelse. Han behøver hjælp til personlig hygiejne og til at hoste, så der kan tages en ekspektoratprøve fra til dyrkning og resistensbestemmelse.
a. Hvordan skal Sofie tilrettelægge sine arbejdsopgaver, så smittevejene afbrydes i forhold til de to situationer?
b. Hvilke værnemidler skal hun anvende og hvornår?
c. Hvornår skal hun udføre håndhygiejne? 

Spørgsmål 4
Fru Gammelgård har været indlagt i to uger med en svær lungebetændelse, som hun har været i langvarig bredspektret antibiotikabehandling for. Nu er hun tilbage på plejehjemmet, men efter mindre end en uge hjemme får hun tynd ildelugtende diarré. Fru Gammelgård er ellers frisk og normalt selvhjulpen, men diaréen er voldsom, og hun når ikke altid ud på toilettet i tide, ligesåvel som det også er gået galt i sengen flere gange. Appetitten falder og ligeledes evnen til at drikke.
a. Hvilke sygeplejefaglige handlinger skal personalet sætte i værk?
b. Hvilken information skal lægen have?
c. Hvilke retningslinjer til forebyggelse af smittespredning skal personalet følge?

Spørgsmål 5
Louise har haft svær ileus, og er nu i sin postoperative fase. Hun har et kateter á demeure og skal efter sit sengebad op og sidde i en stol.
a. Hvordan forebygger du en kateterrelateret urinvejsinfektion i forhold til Louise og denne formiddags aktiviteter?

Spørgsmål 6
Sabine skal lægge et perifert venekateter på et uroligt barn.
a. Hvordan forebygger hun stik og skæreuheld i forhold til sig selv?
b. Hvordan afbryder hun smitteveje i forhold til anlæggelsen af kateteret?

Spørgsmål 7
Mads har brækket sin ankel på skiferie og skal nu på operationsgangen og have sat en skrue i til at fiksere bruddet. Han har ventet to dage på at blive opereret.
a. Hvordan skal Mads forberedes til operation fra afdelingens side, så smitteveje afbrydes?
b. Hvordan afbrydes smittevejene på operationsgangen i forhold til Mads operation?

Spørgsmål 8
Anders er indlagt til observation for meningitis. Han er isoleret – men han savner sin tvillingebror helt vildt, og spørger om ikke han kan komme på besøg!
a. Diskuter med dine medstuderende hvilke forhold der skal tages i betragtning, før man kan give Anders et svar.

Spørgsmål 9
En mand på 26 år kommer fra Thailand. Han er isoleret til observation for tuberkulose. Han taler og forstår dansk, men tager ikke initiativ til noget. Han ringer ikke, hvis han har behov for hjælp og virker deprimeret.
a. Diskuter med dine medstuderende hvilken information og støtte patienten har brug for.

Spørgsmål 10
En kvinde på 60 år er indlagt med meningitis. Hun er cerebralt påvirket, angst og ser uhyrer på stuen (delir). Hun kan ikke ringe efter hjælp.
a. Diskuter med dine medstuderende hvilke forhold der skal tage i betragtning for at støtte og berolige kvinden.

Spørgsmål 11
En mand på 47 år er fra Afghanistan og er isoleret på grund af multiresistente bakterier.
Han forstår sparsom dansk. Han ringer ofte, og kan ikke forstå, hvorfor han ikke må forlade stuen.
Han har tidligere været udsat for totur og siddet i fængsel.
a. Hvilke sygeplejefaglige handlinger skal personalet sætte i værk?

Spørgsmål 12
En mand på 20 år er fra Kina og har boet i Danmark, siden han var 8 år. Han forstår og taler flydende dansk, og er isoleret pga. diaré.
Patienten har meget svingende temperaturer, og når han er højfebril, bliver han cerebralt påvirket. Forældrene vil gerne overnatte på skift hos patienten for at berolige ham.
a. Diskuter med dine medstuderende hvilke forhold der skal tages i betragtning, før man kan give forældrene et svar.
b. Forklar med egne ord smittekæden.
c. Instruer din sidemand i generelle infektionshygiejniske retningslinjer herunder brug af værnemidler.
d. Forklar hvornår man anvender de generelle infektionshygiejniske retningslinjer, og hvornår man anvender de supplerende infektionshygiejniske retningslinjer.
e. Beskriv hvordan du vil planlægge og udføre et sengebad.
f. Lav et udkast til en patientinformation om kontaktisolation.
g.Lav et udkast til patientinformation om hygiejniske forholdsregler ved RIK (ren intermitterende kateterisation).

Spørgsmål  1
Overvej, hvilke grunde der kan være til at patienter vælger alternativ behandling.

Spørgsmål  2
Hvilke udfordringer der kan være i mødet med patienter, som vælger alternativ behandling som primær behandling?

Spørgsmål  3
Identificer ud fra kapitlet i bogen de særlige belastninger, som Jettes livssituation kombineret med hendes kræftsygdom udløser, og overvej hvilke betydningsfulde sygeplejefaglige indsatser, der vil kunne støtte hende.

Spørgsmål  4
Vurder ligeledes hvilke fysiske, psykiske og sociale rehabiliteringsbehov Julie kan have og som bør indgå i en genoptræningsplan, når hun udskrives fra hospitalet.

Spørgsmål  5
Jettes sociale netværk omfatter både det uformelle og det formelle netværk. Identificer hvilke personer, der kan indgå i disse to typer netværk hos Jette. Hvad er sygeplejerskens rolle i at involvere dette sociale netværk?

Spørgsmål  6
Harald, der også er beskrevet i bogens kapitel, glemmer at tage sine tabletter. Hvordan vil du tale med Harald om dette og hvem kunne det evt. være relevant at inddrage i løsning af problemet?

Spørgsmål  7
Hvilke fordele og ulemper kan du forestille dig, at Harald kan se ved at holde op med at ryge, og hvordan kan du inddrage dette i din rygestopvejledning?

Spørgsmål  8
Giv eksempler på, hvilke årsager der kan være til unges forsinkede kræftdiagnose, når du tager i betragtning, at årsagerne kan findes både hos patienten, lægen og sundhedssystemet.

Spørgsmål  9
Hvilke tværfaglige udfordringer er der forbundet med at skulle tale med patient og pårørende om, at behandlingen ikke længere har kurativt sigte, men fremover vil alene være pallierende?

Spørgsmål  10
Besøg Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk, og undersøg hvilke tilbud der er til både patienter, pårørende og professionelle.

Spørgsmål  1
Hvordan virker strålebehandling på tumor og i kroppen?

Spørgsmål  2
Hvad adskiller en kurativ strålebehandling fra en palliativ strålebehandling?

Spørgsmål  3
Beskriv de generelle principper for planlægning af strålebehandling og det forløb, patienten skal igennem.

Spørgsmål  4
Hvordan vil du forberede en patient på første strålebehandling i relation til de fysiske rammer og sikkerhed i forbindelse med strålebehandling?

Spørgsmål  5
Hvilke bivirkninger skal du være opmærksom på hos en patient, der modtager strålebehandling på nedre abdomen?

Spørgsmål  6
På hvilket tidspunkt i behandlingen vil du forvente, at bivirkninger til strålebehandling opstår?

Spørgsmål  7
Clara Jensen ringer 14 dage efter afsluttet strålebehandling for brystkræft og spørger, hvordan hun skal forholde sig i forhold til den fortsatte hudpleje på det bestrålede område. Hvilke råd vil du give hende?

Spørgsmål 1
En nydiagnosticeret kræftpatient møder i ambulatoriet til første behandling.
a. Hvilke formalier skal juridisk være i orden?
b. Hvilken information vil du give patienten inden behandlingsstart?

Spørgsmål 2
Du skal hjælpe Karen med personlig hygiejne. Hun skal hjælpes med at blive vasket i sengen og have skiftet sengetøj. Du ved, at Karen to dage tidligere har modtaget behandling med kemoterapi.
a. Hvilke forholdsregler skal du gøre dig i plejen af denne patient i forhold til risikoaffald?

Spørgsmål 3
Viggo er indlagt på afdelingen til behandling med kemoterapi, der strækker sig over flere dage. Han er meget træt og afkræftet. Det meste af tiden ligger han i sengen og oplever ikke at have overskud til noget som helst.
a. Hvilken information vil du give Viggo i forhold til fatigue?
b. Hvilke handlemuligheder vil du vejlede ham til?

Spørgsmål 4
Viggo har under indlæggelsen ofte besøg af sin hustru og børn, og har god kontakt til dem.
a. Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til inddragelse af de pårørende i behandlingsforløbet?

Spørgsmål 5
Grete skal ind i ambulatoriet til en planlagt behandling med kemoterapi, hvilket hun har fået to gange før. Allerede da Grete ser hospitalet får hun kvalme og kaster op i bilen. Da hun kommer ind i ambulatoriet skal du informere hende om forstående behandling, og hun fortæller dig, at hun har kvalme.
a. Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til Gretes kvalme?
b. Hvilke faktorer vil du særligt lægge vægt på i en kvalmeanamnese?
c. Hvilke antiemetika vil du foreslå til denne patient?

Spørgsmål 6
Michael har lige overstået et behandlingsforløb med kemoterapi og er erklæret sygdomsfri. Han skal nu følges ambulant, og skal informeres om, hvilke psykiske reaktioner, der kan opstå i efterforløbet.
a. Hvad vil du lægge vægt på her?

Spørgsmål 1
En kvinde på 63 år henvender sig på skadestuen med smerter, rødme og let sløret syn på højre øje. Hun fortæller, at hun under leg med sit 2-årige barnebarn, er blevet ridset i øjet af hans lille negl.
a. Hvad kan hendes symptomer skyldes?
b. Beskriv anatomien i den del af øjet, der er ramt.
c. Hvordan skal kvinden behandles?

Spørgsmål 2
Trods relevant behandling udvikler patienten efter to dage et smertefuldt, rødt højre øje. Hornhinden synes uklar i et lille område uden for synsaksen.
a. Hvilken komplikation kan være opstået, og hvordan behandles denne tilstand?

Spørgsmål 3
Efter korrekt behandling er patientens smerter på det højre øje væk, men synet er dog stadig ikke normalt. Ved den afsluttende kontrol undersøger øjenlægen derfor yderligere og konstaterer katarakt på øjet.
a. Beskriv anatomien og fysiologien i den del af øjet, der rammes af katarakt, samt de symptomer patienten med katarakt kan opleve?
b.  Skitsér hvordan en katarakt-operation foregår?
c. Beskriv efterforløbet og behandling i ugerne lige efter operationen

Spørgsmål 4
Kvinden, som ellers har været yderst tilfreds med resultatet af kataraktoperationen, henvender sig hos sin praktiserende øjenlæge tre år efter med klager over tiltagende sløret syn samt lysfølsomhed.
a. Hvad er sandsynligvis årsagen, og hvad findes der af behandling herfor?

Spørgsmål 5
En 67-årig dansk kvinde går til øjenlægen for at få kontrolleret sit syn, da hun føler dørkarme, vindueskarme og andre lige linjer er begyndt at forvrænges eller bølge. Hun har ydermere fået sværere ved at læse på trods af anvendelse af læsebriller. Det viser sig, at synsstyrken med bedst mulig brillekorrektion er så lav som 0,1 på højre øje, mens den er 1,0 på venstre øje.
a.  Nævn den mest sandsynlige diagnose og beskriv anatomien i den del af øjet, som lidelsen rammer?
b.  Nævn nogle relevante undersøgelsesmetoder, der kan anvendes for at komme nærmere en diagnose.
c.  Beskriv behandlingsmuligheder i forbindelse med kvindens lidelse? 

Spørgsmål 6
Behandlingen går godt, selv om der også udvikler sig sygdom på venstre øje, for den bliver holdt i skak af en effektiv og tidligt indsat behandling. Imidlertid bliver kvinden under en ferie i udlandet ramt af en alvorlig almen sygdom og er i en længere periode indlagt i bevidsthedssvækket tilstand, hvorfor behandlingen af øjensygdommen bliver forsømt. Da kvinden kommer hjem er hun næsten helt blind på begge øjne.
a.Hvad er social blindhed og hvilke tilbud findes til patienter med svært nedsat syn?

Spørgsmål  1
Hvilke kendetegn/symptomer ses typisk ved AOM (akut otitis media) og ved SOM (sekretorisk otitis media)?

Spørgsmål  2
Hvilke forholdsregler skal der tages, hvis barnet som led i behandlingen får anlagt dræn og hvilke information vil du give til familien herom?

Spørgsmål  3
Hvorledes vil du tilrettelægge mødet med barnet og familien, når de kommer i ambulatoriet, således at der bedst muligt skabes et trygt og tillidsfuldt miljø?  

Spørgsmål  4
Hvilke typiske årsager er der til epistaxis?

Spørgsmål  5
Hvilke data om patienten og forløbet bør du indsamle ved modtagelsen?

Spørgsmål  6
Hvordan kan du vurdere, hvor blødningen stammer fra (forreste eller bageste næseblødning)?

Spørgsmål  7
Hvorledes vil du forsøge at stoppe blødningen, hvis der er tale om en forreste næseblødning?

Spørgsmål  8
Hvor længe bør tamponader maksimalt ligge i næsen og hvorfor?

Spørgsmål  9
Hvad vil du observere under anlæggelsen af tamponade?  

Spørgsmål  10
Hvilke observationer skal du gøre hos den indlagte epistaxispatient med ballontamponade?

Spørgsmål  11
Efter hvor lang tid skal trykket i ballonen senest sænkes?

Spørgsmål  12
Hvilke komplikationer kan der forekomme ved epistaxis, og hvorledes vil du observere samt forebygge og /eller lindre disse?

Spørgsmål  13
Hvad går epistaxisregimet ud på?

Spørgsmål  14
Hvilke gode råd og forholdsregler vil du give til patienten ved udskrivelsen?  

Spørgsmål  15
Hvad er de typiske årsager til at patienter får tracheostomi?

Spørgsmål  16
Hvilke elementer/data bør den indledende sygeplejevurdering/anamnese omfatte, når patienten møder til indlæggelse mhp. tracheotomi?

Spørgsmål  17
Hvordan forberedes og klargøres patientstuen til den postoperative modtagelse af patienten?

Spørgsmål  18
Hvordan vil du i det postoperative forløb sikre patienten fugtet inspirationsluft?

Spørgsmål  19
Hvad vil det sige, at patienten i det umiddelbare postoperative forløb har en cuffet kanyle? Og hvilke forholdsregler skal man tage for at hindre komplikationer fx tryk pga. cuffen?

Spørgsmål  20
Hvilke umiddelbare postoperative observationer bør sygeplejersken gøre ift. tracheostomaet?

Spørgsmål  21
Hvorledes vil sygeplejersken planlægge at kommunikere med patienten postoperativt? Hvilken spørgeteknik kan da med fordel anvendes ved den postoperative dataindsamling?

Spørgsmål  22
Hvor hyppigt skal stoma, kanyle og inderkanyle som minimum observeres og renses i det umiddelbare postoperative forløb?

Spørgsmål  23
Hvilke observationer bør foretages i forbindelse med stoma- og kanyleplejen?

Spørgsmål  24
Hvilke observationer gøres ift. evt. sekret?   

Spørgsmål  25
Hvor hyppigt vil en blivende kanyle skulle skiftes efter udskrivelse – hvad er skiftningen betinget af?

Spørgsmål  26
Hvilke elementer er indbefattet i oplæring af patienten til selv at pleje og skifte kanylen?

Spørgsmål  27
Hvilke metoder kan patienten anvende for at kunne tale?

Spørgsmål  28
Hvornår påbegyndes oplæringen af patienten i at tale?