Vegard Bruun Wyller

Om Vegard Bruun Wyller

Vegard Bruun Wyller (f. 1972) er dr.med., speciallæge i pædiatri, og arbejder som læge og forsker ved Barneklinikken, Rikshospitalet, Oslo. Hans faglige interesser er særlig knyttet til medfødt hjertefejl og kronisk træthedssyndrom hos børn og unge. Bruun Wyller har lang erfaring fra undervisning af sygepleje- og medicinstuderende. Han er faglig medarbejder ved Tidsskrift for Den Norske Legeforening, og han havde en central rolle i arbejdet med det nye integrerede, problembaserede medicinske studium i Oslo. Under udarbejdelsen af Det sunde og Det syge menneske har han samarbejdet med en lang række medicinske professorer, der har fungeret som konsulenter på værkets enkelte kapitler.