Digitalt ekstramateriale til Dansk på social- og sundhedsuddannelserne. Grund- og hovedforløbet 

Denne side opdateres stadig - mere ekstramateriale vil blive tilgængeligt. 

 

Kapitel 1 - KOMMUNIKATION

Opgave - Analyse af kommunikation

Denne opgave findes ved at klikke HER.

Opgave - Argumentation

Find læserbrevet "Mere sex på plejehjemmet" HER og læs det.

Løs derefter følgende øvelse individuelt eller i mindre grupper.

Øvelse:

- Hvad er påstanden eller påstandene
     - Hvilke belæg er der?
     - Hvad er hjemlen?
     - Og er der eksempler på rygdækning? Gendrivelse? Styrkemarkører?

- Hvordan argumenteres der? Kan I finde eksempler på logos, patos eller etos?

Opgaver - Almindelig høflighed?

Skriv sætningerne om, så de bliver høflige. Brug fx ord og vendinger som "Godmorgen", "Tak", "Vil du være venlig at..." osv. I kan arbejde alene eller i grupper.

  1. Nå, kommer du nu? Se at komme i gang, kl. er 8.
  2. Giv mig koppen.
  3. Send mig papirerne.
  4. Husk at fylde op med handsker hos Gerda.
  5. Du skal ikke larme mere.
  6. Larm ikke mere.
  7. Hold nu kæft!
  8. Stik mig småkagerne.
  9. Jeg gider ikke mere.
  10. Det var ok, at du hjalp mig.
  11. Hvor er lokummet?
  12. Hvor gammel er du egentlig?
  13. Jeg vil også have tre kopier.
  14. Jeg skal også have mere mad.
  15. Jeg er ved at dø af sult…
  16. Nej, jeg vil ikke have mere, jeg er stopmæt.
  17. Skal vi have risengrød? Det kan jeg ikke fordrage.
  18. I kan bare begynde at spise!
  19. Det var ikke så godt med din moster, hva’? At hun døde, mener jeg?
  20. Uh ha, nej, jeg skal ikke have brød til. Hvidt brød er tomme kulhydrater og det rene gift.

Hvordan vil du svare høfligt på disse 13 sætninger?

1. Tak for mad.
2. Tak for gaven.
3. Tak for hjælpen.
4. Ha' det godt!
5. Hils derhjemme!
6. Godt nytår!
7. Av! Du trådte mig over tæerne!
8. Vil du have mere at spise?
9. Vil du komme til min fødselsdag?
10. Vil du række mig kartoflerne?
11. Atjuh!
12. Kan du lide min nye bluse?
12. Jeg skal hilse fra min mor.

Læs videre om høflighed

Høflighed på 100 dage. Serie på DR om høflighed med Thomas Skov (fra 2012, set 30.5.2021). https://www.dr.dk/drtv/episode/hoeflighed-paa-100-dage_188151

Høflighed på dansk og universelle regler. Artikel fra Studieskolen (fra 2017, set 1.6.2021):https://www.iasprog.dk/hoeflighed-paa-dansk-universelle-regler/

Test dig selv: Hvordan er vi høflige på dansk? Quiz fra Studieskolen (set 30.5.2021): https://www.studieskolen.dk/da/sprog-for-sjov/sprogfilm/test-hoeflighed-paa-dansk

”Høflig OG ærlig? Emma Gad og Girafsprog viser vejen” Klumme af Birgitte Aagaard, der er coach. Fra Magasinet Naturli (maj 2020, set 1.6.2021): https://www.naturli.dk/artikel/hoeflig-og-aerlig-emma-gad-og-girafsprog-viser-vejen/ 

Tema fra Kristeligt Dagblad om høflighed (fra 2009, set 30.5.2021): http://www.kristeligt-dagblad.dk/hoeflighed

Opgave - Objektivt sprog

Skriv sætninger om, så sproget bliver professionelt og objektivt.

  1. Lila er en sød, tyk dame på 92, der altid går i pænt tøj.
  2. Hun blev født i en lille by og voksede op dér.
  3. Lila blev tidligt gift med Hans-Erik, hun var kun 17.
  4. Hans-Erik var en træls fyr; han gav hende og børnene tæsk.
  5. De fik rigtige mange børn, nemlig fem, og det første fik hun allerede, da hun var 17.
  6. Hendes mand lå i med nabokonen. Det var noget, man sladrede om på egnen. Lila blev skidesur og flyttede med ungerne hjem til sine forældre.
  7. Senere døde Hans-Erik af druk.
  8. Hun fandt en anden skøn mand, Kurt, som hun levede sammen med i fryd og gammen i 40 år.
  9. Lila kom til at arbejde i en fin forretning, hvor de handlede med lækkert tøj.
  10. Hendes nuværende situation er, at hun tisser i bukserne og ikke kan huske fra næse til mund.


Kapitel 2 - LÆSNING

De svære skoleord - hvad betyder de?

Aflæse – aflæsning
At aflæse betyder at læse og forstå noget, fx et måleresultat. Fx Han aflæste resultatet på måleglasset.
En aflæsning er en læsning af et resultat. Fx Han noterede sin aflæsning af resultatet i skemaet.

Analysere – analyse
At analysere betyder at undersøge noget for at forstå det bedre. Fx Hun analyserer novellen.
En analyse er en undersøgelse af noget for at forstå det bedre. Fx Han gav en analyse af novellen.

Argumentere – argumentation
At argumentere er at begrunde en holdning. Fx Hun argumenterede for, at der skulle gives flere penge til nødhjælp, fordi der var mange sårede, der ikke havde vand eller tag over hovedet.
En argumentation er forskellige argumenter for (og imod) en holdning. Fx Din argumentation er usaglig, fordi den ikke tager udgangspunkt i fakta.

Beskrive – beskrivelse
At beskrive noget betyder at forklare, hvordan noget er eller ser ud. Fx Han beskriver, hvordan der ser ud i byen.
En beskrivelse er en forklaring af, hvordan noget ser ud. Fx Der var en beskrivelse af hendes udseende i bogen.

Bestemme – bestemmelse
At bestemme betyder at lave regler, som andre skal rette sig efter. Fx Det er hende, der bestemmer, at vi ikke må gå ud.
Som ”skoleord” betyder bestemme ofte at fastslå, påvise eller finde ud af. Fx Bestem mængden af salt i opløsningen.
En bestemmelse betyder en regel, en lov. Fx Der var en bestemmelse om, at der ikke måtte holde biler i gården.

Definere – definition
At definere betyder at forklare betydningen af et ord. Fx Han definerede ordet: ”Empati”.
Definition betyder en præcis forklaring af et ords betydning. Fx Han gav en definition af ordet empati, som er evnen til at sætte sig i en andens sted.

Diskutere – diskussion
At diskutere noget betyder, at flere personer i en samtale fortæller hinanden, hvad de mener om en sag, og argumenterer for deres holdninger. Når man diskuterer noget, er man ofte ikke enige. Fx De diskuterede højlydt, om hun måtte tage med på weekendtur med drengene.
Når at diskutere bruges som ”skoleord”, kan det være i en opgave, hvor man bliver bedt om at diskutere fx et emne skriftligt. Det betyder, at man skal skrive argumenter for og imod samt forklare og uddybe argumenterne.
Diskussion er en samtale, hvor man udveksler holdninger og argumenter, eller en tekst (fx en skoleopgave), hvor man fremstiller forskellige argumenter inden for et bestemt emne. Fx Deres diskussion om emnet varede hele natten.

Evaluere – evaluering
At evaluere noget betyder at vurdere det og fortælle, hvad der er godt og dårligt ved det. Det kan man gøre med ord, men evaluering kan også foregå på andre måder, fx ved at give karakterer. Fx Vi skal evaluere kurset.Når man giver en evaluering af noget, giver man en vurdering af, hvad der er godt eller dårligt ved noget. En evaluering kan også være en karakter. Fx Han fik elevernes evaluering skriftligt.

Formulere – formulering
At formulere noget betyder at sætte ord på noget. Fx Det er svært for mig at formulere, hvad jeg tænker om det.
En formulering er en sproglig udtryksmåde. Fx Det er en fin formulering (altså: det er en god måde at sige det på).

Fortolke – fortolkning
At fortolke noget betyder at se en dybere sammenhæng i det, eventuelt ud fra en analyse. Fx Han prøvede at fortolke, hvad digtet betød.
En fortolkning er den dybere opfattelse eller forståelse af fx en tekst (eller måske en situation eller en oplevelse). Fx Han havde en anden fortolkning af digtet end sin lærer.

Instruere – instruktion
At instruere er at forklare noget, man skal gøre. Fx Han instruerer dem i at bruge den nye kaffemaskine.
En instruktion er en forklaring på noget, man skal gøre. Fx Han gav en instruktion i brug af den nye kaffemaskine.

Introducere – introduktion
At introducere betyder at præsentere noget nyt for nogen eller at indlede noget nyt. Det kan også handle om at vise nogen, hvordan de begynder på noget. Fx Nu skal jeg introducere dig til dit nye arbejdsområde.
En introduktion betyder en præsentation af noget nyt eller af noget, der skal til at begynde. Fx Som introduktion til undervisningen skal vi se denne film om hjertet.

Koordinere – koordination
At koordinere noget betyder at ordne og organisere noget for at få styr på det med henblik på et bestemt formål, det kunne fx være at koordinere, hvem der gør hvad i forbindelse med et projekt. Fx Skal vi koordinere, hvem der henter, og hvem der bringer pigerne til kampen på søndag?
Koordination betyder organisation af forskellige opgaver og arbejdsgange i forhold til et bestemt mål. Fx Vi må have koordination i forhold til, hvem der dækker bordet, og hvem der køber ind.
Koordination kan også handle om evnen til at styre kroppens bevægelser, fx evnen til at styre forskellige dele af kroppen samtidig. Fx Dansen træner børnenes evne til koordination.

Observere – observation
At observere betyder at iagttage noget meget grundigt, at holde øje med noget. I fagsproget kan det også betyde iagttagelse ved brug af andre sanser end synssansen: Man kan fx observere lugt, temperatur, humør, hvad folk siger, og hvordan de siger det osv. Fx De aftalte at observere, om det blev værre de næste dage.
En observation betyder en iagttagelse, som man gør sig, og som man som fagperson muligvis har brug for at handle på og dokumentere. Fx Han dokumenterede sin observation i skemaet.

Redegøre – redegørelse
At redegøre for noget betyder at beskrive noget meget grundigt. Fx Han blev bedt om at redegøre for, hvad han havde foretaget sig på mordnatten.
En redegørelse er en grundig beskrivelse af noget. Fx Hun bad om en redegørelse for, hvad der var sket i sagen indtil nu.

Reflektere – refleksion
At reflektere betyder egentlig at spejle, men vi bruger også ordet til at beskrive, at man tænker dybt over noget: Fx Ulykken fik ham til at reflektere over sit liv.
Refleksion betyder en grundig overvejelse af noget. Fx Novellen gav anledning til refleksion over hans eget liv.

Uddybe – uddybning
At uddybe noget betyder at forklare eller beskrive det grundigere. Fx Kan du uddybe, hvad du mener med svaret på spørgsmål tre?
En uddybning betyder en grundig og detaljeret udvidelse af en tidligere forklaring eller beskrivelse. Fx Senere gav han en uddybning af sin første forklaring.

Visualisere – visualisering
At visualisere noget betyder at se det for sig eller at omdanne noget til noget synligt. Det kan også betyde at danne et billede af noget. Fx Han visualiserede resultaterne i en graf.
Visualisering betyder et billede af noget, og ofte bruges ordet om et mentalt billede, altså om et billede, man ser for sig inde i hovedet. Fx Han arbejdede med sin eksamensangst ved at skabe en visualisering, hvor han så for sig, at eksamen gik godt, og at han fik en god karakter.

Vurdere – vurdering
At vurdere noget betyder at fastsætte værdien af noget. Vi bruger fx ordet om fastsættelse af en værdi i penge. Fx Kan du vurdere, hvor meget det antikke ur er værd? Men man kan også bruge ordet om at tillægge noget eller nogen en bestemt værdi eller betydning: Jeg vil vurdere, at han ikke kan klare uddannelsen på nuværende tidspunkt.
En vurdering er en bedømmelse af fx værdien eller betydningen af nogen eller noget. Fx Ejendomsmægleren kom med en vurdering af deres hus.


Mere viden:

Sosuordbogen:http://sosuordbogen.dk/
Sosuordbogen forklarer en lang række ord, som du møder som elev inden for social- og sundhedsområdet.

Fagets sprog:http://fagetssprog-sosu.dk/
Her kan du arbejde med ord og begreber, som du møder i som sosu-elev.

Kilde: Den danske ordbog:http://ordnet.dk/ddo/

Opgave - notér de ord, der ikke passer ind i stilen

Markér de ord, der IKKE passer ind i stilen

Notér de ord, som ikke passer ind i stilen. I den første tekst kunne det fx være ”stiller træskoene”.

Tobaksrygning

Risikoen for lungecancer afhænger af den mængde røg, som en person udsættes for, fra han eller hun bliver født, og til vedkommende stiller træskoene. For at vurdere risikoen kan man fx se på, hvor mange cigaretter man dagligt har røget, og hvor mange herrens år man har røget. Man kan desuden se på smøgernes tjære- og nikotinindhold. Passiv rygning er noget lort og kræftfremkaldende og derfor bør små unger ikke udsættes for passiv rygning.

(Cancer.dk: https://www.cancer.dk/fagfolk/forebyggelse/rygning/fakta-rygning/rygernes_sygdomme/rygning-og-kraeft/. Set 30.5.2021.)

Opskrift på boller

Smørret smeltes, mælk splattes i. Herefter tilsættes gær, salt og sukker. Melet kommer i lidt efter lidt, dejen æltes helt vildt godt og hæver cirka 60 minutter. Formes til boller. Efterhæver 30 minutter, sættes i en megavarm ovn.

Fra Serviceloven, lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 8. september 2015

Formål og område
(...)
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at være okay eller at klare ærterne i den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk. 3. Hjælpen efter denne hersens lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Seriøst – hjælpen tilrettelægges på baggrund af en cool og supergrundig vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og penge-agtige hensyn.

(Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=175036#idcc44e087-df5d-42e4-a6c9-b82107b50646. Set 25.03.2016.)


Kapitel 3 - ANALYSE OG FORTOLKNING

Opgave - analyse af novelle

Læs novellen Plejecenter, som findes HER. Skriv notater undervejrs, hvis der er noget, du lægger særligt mærke til i forhold til fx personerne eller sproget i novellen.

Skriv en analyse og fortolkning af novellen. Brug analysemodellen til noveller bagerst i Dansk på social- sundhedsuddannelserne.

Opgave - genre

Hvilken genre tilhører teksterne på de 13 billeder?

Find denne opgave HER.

Opgave - fortællertyper

Læs de følgende tekster, som er uddrag fra romaner. Hvilken fortællertype finder vi i hver enkelt?

Et åbent vindue, en vægtløs morgen, fuglenes stemmer udenfor og en duvende gardinvæg: det var sådan sommeren begyndte. Jeg vågnede gradvist og kom til mig selv en lille smule ad gangen.

Bo Green Jensen: Dansen gennem sommeren, 1981

Hvad er fortællertypen?

Emil sagde ikke noget, for han sad og tænkte på de skarnsstreger, han allerede havde lavet, og dem, han ikke havde lavet endnu, men ville tage fat på, så snart han kunne komme til det.

Astrid Lindgren/ Bjørn Berg: Emils store billedbog, ca. 1972

Hvad er fortællertypen? 

Mikkel Tøgersen laa i Aamundingen og fiskede, en Septemberdag, da han saa Ane Mette komme; han lagde ind til Bredden og ventede paa hende. Da hun var naaet paa nogle Skridts Afstand, blev hun staaende og smilede, hun havde et mørkt Hovedklæde om Haaret. Mikkel hilsede, og de tav lidt begge to.

Johannes V. Jensen: Kongens Fald, 1900-1

Hvad er fortællertypen?                     

Det var en mørk og tung novembernat jeg så mine anstrengelser fuldført. Med en iver der næsten føltes som en smerte, samlede jeg mine instrumenter omkring mig så at jeg kunne indgyde livsgnisten i det livløse stof der lå for mine fødder. Klokken var allerede ét om natten; regnen trommede monotont mod ruderne og min kærte var næsten brændt ned, da jeg i det svage skær fra det halvudslukte lys så væsnets matte gule øjne åbne sig; det åndede tungt og der gik en trækning gennem lemmerne.

Mary Shelley: Frankenstein, 1816

Hvad er fortællertypen?

Den tredje lille gris mødte en mand, som kom kørende med nogle mursten.

Den tredje lille gris sagde til manden: ”Giv mig nogle mursten, så jeg kan bygge mig et hus”.

”Ja, værsågod!” sagde manden og gav grisen nogle mursten.

Den tredje lille gris byggede sig nu et pænt lille hus af murstenene, men lige som den var blevet færdig, bankede det på døren.

De tre små grise (fortalt af Torben Gregersen, 1973)

Hvad er fortællertypen?

Kapitel 4 - FREMSTILLING

Nyttige redskaber til skrivning

Ord og vendinger, som skaber sammenhæng i din tekst

Hvis du har svært ved at få din tekst til at hænge sammen, kan du her finde forslag til ord, der skaber sammenhæng.

Ord til at tilføje og supplere

 

og, videre, for resten, desuden, herudover, for eksempel

Ord til at vise en kontrast, en modsætning

men, selvom, derimod, på trods af, imidlertid, alligevel, i stedet for, tværtimod

Ord til at vise tid

da, når, imens, inden, før, efter, derefter, bagefter, endelig, senere, når, tidligere, samtidig

Ord til at vise resultat, årsag og sammenhæng

for, da, fordi, så, derfor, således, sådan, hvis, altså, dermed, på grund af, årsagen til, som det fremgår af

Ord til at opremse, opsummere eller give en konklusion

for det første, for det andet, samt, både … og, det vigtigste er at, med andre ord, for at konkludere

(Skema, let omskrevet fra Trygve Kvithyld, Trude Kringstad og Guri Melbys ”Tekstbinderarkiv” fra: Gode skrivestrategier, Klim, 2015)

Hvad kan jeg gøre, hvis det er svært at komme i gang – eller hvis jeg er gået i stå?

  • Fortæl en anden om indholdet i din tekst
  • Prøv med tænkeskrivning – fx hurtigskrivning, brainstorm eller mindmap
  • Prøv en af disse sætningsstartere:

20 idéer til at begynde din tekst:

Fagtekst:
I det følgende vil jeg beskrive …
I denne tekst vil jeg gøre rede for …
Det er vigtigt at kende til …
På baggrund af …
Forsøget viser, at …

Argumentationstekst:
I dag oplever man ofte …
I dagens Danmark...
Jeg er ikke i tvivl om …
Som mange læsere vil huske …
Som der stod i avisen den 3.9. …

Novelle:
Solen stod højt på himlen …
Solen var ved at gå ned …
Det var kort før jul …
Den unge mand tjekkede noget på sin telefon …
Jeg forbinder altid farven rød med …

Erindringstekst:
Allerede dengang jeg …
Jeg kan huske …
Jeg glemmer aldrig …
Det var om sommeren …
Mit bedste minde er ….

Opgave - indsætningsopgaver - forvekslingsord

Indsætningsopgaver – forvekslingsord

Vær/vejr/hver/værd
Vær: bydeform af udsagnsordet ’at være’. Fx: Vær dig selv!
Vejr: navneord. Fx sol, regn, blæst, varme eller kulde udenfor. Fx: Det er dejligt vejr!
Hver: stedord, der betegner alle, men betragtet individuelt. Fx: De fik hver især et stykke slik.
Værd:
tillægsord om at have værdi, at være til nytte. Fx: Ringen var mange penge værd.

Indsæt det rigtige ord

_________________ mandag skulle de tidligt op. Denne morgen var det regn-___________, og moderen gav børnene deres gummistøvler, så de _____________især kunne tage dem på. Hun kastede et blik på storebrorens støvler – de var ikke meget ____________; der var kommet et stort hul i tåen på den ene.

”Jeg vil ikke i skole!” peb lillebror.
”____________ nu ikke så besværlig! ____________ du bare glad for, at det ikke er sne-__________ i dag.” sagde hans mor. Hun rakte de to børn ____________deres taske, og de gik ud af døren. ___________eneste morgen var det det samme med de børn! sukkede hun indvendig. Hun kunne høre sig selv: ”Spis din mad! Børst dine tænder! ___________ordentlig ved din lillebror!” Hun glædede sig allerede til den første kop kaffe på arbejdet. Det var meget __________ at have lidt ro efter sådan en morgen.

For/får
For: forholdsord om at være foran noget. Fx: Hofdamerne stod for, mens prinsessen kyssede svinedrengen
For: navneord, der betegner forenden (den forreste del) af noget. Modsat bagenden (den bagerste del). Fx: Hvad er for og bag på den her nederdel?
For: bindeord af samme betydning som fordi. Fx: Han kyssede hende, for han syntes, hun var sød
Får:
nutid af at få. Fx: Hun får gaven, fordi hun er så sød
Får: Et dyr med uld. Fx: Han gav sine får mad, og de svarede med et venligt ”Mæh!”

Indsæt det rigtige ord

Troels rejste rundt i Australien og skulle nu arbejde en måned hos en dansk bonde i Queensland. ”Nå! Ved du så, hvad der er _____________ og bag på et __________?” spurgte bonden og lo lidt,________ han syntes, Troels så ud som en knægt, der aldrig havde været uden_________ byen.

Troels nikkede og smilede, _________ han mente nu nok, han kunne klare opgaven. ”Ja, du ________ travlt!” lo bonden. ”Vi står tidligt op, _______ senere bliver det __________ varmt til, at man kan holde ud at arbejde. Du ________ kost og logi og en fridag om ugen. Vi _____________ varm mad om aftenen.” Han klappede Troels på ryggen. ”Har du nogensinde prøvet at klippe et ____________?”

Første fase af en skriveproces: Brainstorm, mindmap, disposition

HER finde du en gennemgang af, hvordan du kan begynde en skriveproces. I dette eksempel forestiller vi os, at du skal lave en mundtlig præsentation om dokumentation.


Ekstra - KREATIVE OPGAVER

Skab en tidslinje

I denne opgave skal I skabe en fælles tidslinje, der giver overblik over begivenheder, der har været med til at forme verden for de mennesker, der er ældre i dag.

Opgavebeskrivelse:

Del klassen op i grupper på 3-4 personer. Herudover skal I vælge 1-2 koordinatorer for hele holdet.

I skal i fællesskab skabe en tidslinje for de sidste 90 år. Tidslinjen kan fx være på en stor væg eller en række opslagstavler.

  • Hver gruppe skal vælge seks begivenheder fra de seneste 90 år, som har haft stor betydning, fx i forhold til hverdagslivet, samfundet, krig og fred, religion, musik, sport osv.
    Snak om, hvorfor I synes, at det skal med? Hvorfor er det vigtigt?
    • I skal vælge tre danske begivenheder og tre internationale.
    • I skal give begivenheden en titel på et stykke papir og illustrere den med et billede.
    • Hver person i gruppen skal desuden lave en seddel, der repræsenterer dem selv. Dvs. at de skal skrive deres navn og fødselsår på et papir og evt. illustrere det med et billede.
  • Holdets koordinatorer har to ansvarsområder:
    • At lave selve tidslinjen. Det kunne være en lang snor sat op med nåle hen over en væg med god plads. Den skal inddeles i år, fx i 10 års-intervaller. Overvej, om der skal være mere plads til hvert år, jo tættere vi kommer til nutiden.
    • At sørge for, at ikke alle grupper vælger de samme begivenheder.
  • Grupperne skal sætte alle begivenhederne ind, hvor de hører til på tidslinjen. Sæt også de sedler op, der viser, hvor I selv hører til i historien!

 

Refleksion bagefter:

  • Hver gruppe fortæller kort, hvorfor de mener, at netop de begivenheder, som de valgte, er vigtige at have med. Hvordan mon de har påvirket de mennesker, der fx var unge, da begivenhederne fandt sted?

Hvordan er denne viden vigtig i jeres arbejde med ældre mennesker?

Sosu-teatersport

Legen er udarbejdet af elever fra Åbent Læringscenter, Sosu-FYN, november 2015

Øvelse:

Legen kan laves i hele klassen eller evt. i mindre grupper.

På forhånd skal I lave en række kort med sindsstemninger på. Det kan være en lille gruppe elever, der udarbejder kort til hele holdet, eller det kan være underviseren, der laver kortene. På kortene skal der stå fx ”aggressiv”, ”ked af det”, ”manisk” osv.

Nu skal I skiftes til at opføre en slags improviserede teaterscener. En elev skal være borger, en anden elev skal være elev i hjemmeplejen. Det er vigtigt, at I skaber en tryg og venlig stemning, for det kan være lidt grænseoverskridende at kaste sig ud i teatersport. Men også sjovt!

Rummet indrettes, så ”borgeren” kan sidde i sit eget hjem, fx på en stol eller i en kørestol, og der skal være plads til at udspille scenen på. Resten af holdet skal kunne se på.

”Eleven” går udenfor. Imens trækkes der en seddel med en sindsstemning, som alle på holdet ser, inklusive ”borgeren”. Der kunne fx stå ”forvirret”.

Nu kommer ”eleven” ind, og spillet begynder. ”Elevens” opgave er at sige godmorgen til ”borgeren”, småsnakke lidt og gøre klar til morgenpleje og morgenmad. ”Borgeren” skal spille ud fra sin sindsstemning, mens eleven kommunikerer hensigtsmæssigt med borgeren.

Refleksion bagefter:

  • Spørgsmål til ”eleven”: Hvilken sindsstemning vil du gætte på, at der stod på sedlen? Hvad tænker du om situationen? Hvad var det sværeste? Lærte du noget, du kunne bruge?
  • Spørgsmål til klassen: Hvad synes I andre om kommunikationen mellem de to? Var den hensigtsmæssig, eller var der bedre måder, man som elev kunne have tacklet situationen på?

Bagefter bytter I, så to nye får lov at prøve.