Friedrich Schlegel er født i Hannover og oprindeligt uddannet jurist, vendte han sig hurtigt mod filosofi og æstetik. I slutningen af 1790’erne slog han sig ned i den lille universitetsby Jena, hvor han blev centrum i den såkaldte Jena-romantik – et intellektuelt og kunstnerisk miljø, der samlede tænkere som Fichte, Schelling, Novalis og broren August Wilhelm Schlegel.
Det var her, i Jena, at Schlegel sammen med sin bror grundlagde Athenaeum, det tidsskrift hvor mange af hans mest radikale tanker om kunst, ironi, køn, frihed og poesi første gang blev offentliggjort. Og det var her, han skrev sit mest berømte og kontroversielle værk, Lucinde (1799), der udfordrede både samtidens æstetiske normer og borgerlige moral med sin sanselige og filosofiske hyldest til den romantiske kærlighed.
Senere flyttede Schlegel til Paris og Wien, konverterede til katolicismen og blev kejserlig hofhistoriograf, men det var i Jena, at hans mest skelsættende idéer blev født – idéer, der stadig resonerer i vores tid, hvor behovet for åndelighed, fordybelse og genfortryllelse er mere presserende end nogensinde.
