Laura Bregnhøi Lohmann

Laura Bregnhøi Lohmann

Laura Bregnhøi Lohmann er født i 1990 og har en BA i musikvidenskab og arbejder til dagligt i sound design-firmaet Eidnes Studios.

Om forfatteren

Laura Bregnhøi Lohmann er født i 1990 og har en BA i musikvidenskab  og arbejder til dagligt i sound design-firmaet Eidnes Studios. Hun er også forfatter til ungdomsbogen Dagbog til min Hjerne. 

Foto: Roberto Fortuna

Q&A med forfatteren

Hvordan begyndte dit forfatterskab?
Jeg slog hovedet i 2012 og havde hjernerystelse i seks måneder, hvor jeg skrev en ret desperat og angst dagbog. Da jeg læste den, efter at være blevet rask, tænkte jeg: Den skal andre med hjernerystelse læse, så de ved at de ikke er alene! 

Hvad inspirerer dig?
Menneskelige relationer. 

Hvordan er din skriveproces?
Jeg skriver i øst og vest, nogle gange vågner jeg om natten og har en scene i hovedet, andre gange sætter jeg mig ved skrivebordet som en “normal” arbejdsdag. Så skriver jeg overskrifter til scenerne på små sedler papir og lægger sedlerne i rækkefølge, og gør så det samme med teksterne i Word og udfylder det, der mangler (eller min redaktør synes der mangler, hehe) til sidst.

Har du en absolut yndlingsbog?
Jeg læser Tolstojs Anna Karenina hver jul og Virginia Woolfs Mrs Dalloway hvert forår. 

Hvad laver du, når du ikke skriver?
Jeg arbejder fire dage om ugen for min far, der laver lyd og musik til film. I min fritid læser jeg, løber eller drikker champagne. :-)

Hvorfor er en bog om Jagtvej 69 relevant for unge i dag? 
Undergrunden er altid foran mainstreamkultur. De offentlige debatter om sexisme (#metoo), racisme (BLM), klima (Extinction Rebellion) osv. som fylder mediebilledet i Danmark i dag, var diskussioner man allerede havde i det autonome miljø i 00’erne. Jeg synes, det er vigtigt at lære af tidligere aktivisme, så den ikke bliver lige så ekskluderende, som den var dengang. 

Er aktivisme blevet mere udbredt blandt unge - og har den stadig de samme former?
Den er helt klart mere udbredt. Dengang jeg var aktivist var det lidt niche-agtigt og kikset. Det gode ved aktivisme i dag er, at den har mange flere former. Der bliver taget hensyn til, at alle ikke kan være aktivister på samme måde. Jeg får fx angst i store folkemængder, men det “måtte” jeg ikke have dengang, så var jeg bare en kujon. I dag er der mere forståelse for fx psykiske udfordringer indenfor aktivisme.

Hvorfor var det vigtigt for dig at skrive denne bog?
Udover at man kan lære af aktivismens historie, så synes jeg at det vigtigste er at vise de unges side af Ungdomshus-historien. Medierne dækkede udelukkende affæren fra politiets synsvinkel, og politiet var ikke objektive vidner. Jeg synes, det er vigtigt at udfordre forestillingen om “den gode politibetjent”, som vi er vokset op med, fordi selvsamme politibetjent har voldsmonopol i Danmark, og der er ikke samme konsekvenser for en politibetjent, der bruger unødig vold som for en civilperson. Det kan kun gå galt.