Lauren Groff er forfatter til syv bøger, hvoraf senest romanen Matrix (2022) er udkommet på dansk. Lauren Groff har modtaget adskillige litterære priser og har været finalist til National Book Awards hele tre gange. Hendes bøger er oversat til mere end 30 sprog. Hun er en samfundsengageret forfatter og har for nylig åbnet sin egen boghandel i Florida i protest mod statens lovgivning om bogforbud. I 2024 var hun på Time Magazines liste over årets 100 mest indflydelsesrige personer.
Foto: Eli Sinkus