Lisa S. Villadsens forskning kredser om politisk retorik, herunder retorisk medborgerskab, populisme og officielle undskyldninger. Hun har tidligere redigeret Populist Rhetorics. Case Studies and a Minimalist Definition (Palgrave Macmillan: Rhetoric, Politics and Society 2022); Contemporary Rhetorical Citizenship (Leiden University Press 2014) og Rhetorical Citizenship and Public Deliberation (Penn State University Press 2012) – alle med Christian Kock – samt The Rhetoric of Official Apologies. Critical Essays (Lexington Books 2021) med Jason Edwards. På dansk har hun sammen med Charlotte Jørgensen udgivet lærebogen Retorik. Teori og Praksis (Samfundslitteratur 2009).