Ludvig Valentin Lorenz (1829-1891) var Danmarks første teoretiske fysiker af internationalt format. I videnskabshistorien optræder han højst som en sekundær figur og ofte i fodnoter, men hans bidrag til fysikken var af betydelig originalitet.
Lorenz arbejdede inden for et bredt fagligt spektrum fra faststoffysik til grundlæggende teorier i optik og elektrodynamik. Udover at være en begavet teoretiker var han stærkt optaget af præcise eksperimenter, som han med held dyrkede i sit laboratorium i København. I dag er hans navn knyttet til flere vigtige begreber i fysikken: Lorenz-gauge, Lorenz-Lorentz-formlen, Lorenz-Mie-teorien og Lorenz-tallet.
I denne første biografi nogensinde om Lorenz bliver hans liv og virke beskrevet omfattende og indsat i både et videnskabshistorisk og alment tidshistorisk perspektiv. Biografien udnytter bl.a. arkivmateriale og andre upublicerede kilder. For at hævde Lorenz’ berettigede plads i international videnskabshistorie er bogen på engelsk.
Bogen fokuserer på Lorenz’ vigtige bidrag til fysikken, og også hans arbejder inden for matematik og teknologi bliver nøje undersøgt. Der lægges vægt på, hvordan de blev modtaget såvel internationalt som blandt samtidens danske forskere. En væsentlig del af bogen omhandler Lorenz’ status i det internationale fysikersamfund og hans relationer til berømte fysikere som G.R. Kirchhoff, J.C. Maxwell, B. Riemann og H.A. Lorentz. Desuden indeholder bogen oversættelser til engelsk af artikler og breve, som Lorenz skrev på dansk og som af den grund har været overset i videnskabshistorien.
De fleste videnskabshistoriske undersøgelser af fysikken i det nittende århundrede fokuserer på forskere fra de store og videnskabeligt betydningsfulde lande i Europa. Biografien om Lorenz giver et andet perspektiv, nemlig udviklingen som set fra en fysiker i et lille og perifert land.
Biografiens forfatter, Helge Kragh, er en fremtrædende videnskabshistoriker med speciale i fysik. I Videnskabernes Selskabs skrifter har han tidligere bl.a. redigeret en antologi om Niels Bohr og forfattet en biografi om den store danske kemiker Julius Thomsen.
Ludvig Valentin Lorenz (1829-1891) was Denmark’s first theoretical physicist of international recognition. Although generally considered a secondary figure in the history of science, he contributed importantly to a wide range of subjects ranging from materials science to fundamental theories of optics and electrodynamics.
Apart from his theoretical work he was also a brilliant experimenter who felt as much at home in his laboratory as behind his study desk. Today his name is eponymously associated with terms such as the Lorenz gauge, the Lorenz-Lorentz formula, the Lorenz-Mie theory and the Lorenz number.
In this biography – the first ever – Lorenz’s life and science is described comprehensively and contextually, in part relying on Danish archival sources and other unpublished material. The focus of the book is on his contributions to physics, and to a lesser extent mathematics, which are discussed with consideration to how they were received in his own country and by the international community of physicists. In addition to a detailed discussion of Lorenz’s scientific work the book also evaluates his position in nineteenth-century physics generally and his relations to much better-known physicists such as G. R. Kirchhoff, J. C. Maxwell, B. Riemann and H. A. Lorentz. Moreover, it includes translations into English of published and unpublished sources which until now have existed in Danish only.
While most books on physics in the nineteenth century deal with contributions from the centres, this one offers a perspective from a physicist in a peripheral country.
