Efter at have forladt mediebranchen i år 2000 købte Rachel Abbott og hendes mand et slot i Italien, som de satte i stand og drev som hotel. I 2011 selvudgav hun sin første krimi, og hendes tre første bøger solgte i flere end 1 mio. eksemplarer. Siden har hun skrevet otte krimier, og hun er nr. 14 på Amazons liste over de seneste fem års bedst sælgende forfattere.