Sundhedsfaglig ledelse

"Der er skrevet og sagt meget om ledelse gennem årene" (citat fra bogen, side 21), og det er så sandt, som det er skrevet, og nu er der så skrevet yderligere 269 sider. - Det er godt, fordi sygeplejefaglig ledelse er i centrum i denne bog, og fordi den sygeplejefaglige ledelse (som der trods alt ikke er skrevet SÅ meget om) betragtes fra flere vinkler, den ledelsesteoretiske, den udøvende sygeplejeleder og fra udvalgte teoretikeres syn på sundhedsfaglig ledelse.

Ja - der er skrevet og sagt meget om ledelse, og der skal og vil blive sagt og skrevet meget, meget mere endnu. Denne bog er en af dem, vi godt kan være glade for." - Kirsten Neve, sygeplejerske, adjunkt, MI i Uddannelsesnyt 2, 2011.

Se indholdsfortegnelse som pdf 

Se forordet som pdf 

Denne bog har en lang forhistorie. Drøftelserne om bogen mellem Gads forlag og forfatterne startede ved Erik Elgaard Sørensens afhandlingsarbejde om »Sygeplejefaglig ledelse« i 2006. Senere, i 2008, blev Lisbeth Uhrenfeldt inddraget i planlægningen i forbindelse med sin afhandling »Leadership, jobsatisfaction and clinical wisdom«. Begge forsvaret for ph.d.-graden ved Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Aarhus Universitet. Undervejs er bogens opbygning blevet inspireret af redaktørernes undervisningspraksis ved professionsbacheloruddannelsen i sygepleje, masteruddannelsen i klinisk sygepleje og kandidatuddannelsen i sygepleje. Anden inspiration er kommet via den ret omfattende undervisningsvirksomhed, som begge forfattere har haft nationalt på baggrund af de to afhandlinger, og, som det tredje, ikke mindst via begge redaktørers nære tilknytning til den faglige ledelsespraksis i regionerne Midt- og Nordjylland. Efterspørgslen hos studerende har vist et behov for tekster, der både er forskningsbaserede og samtidig udviklings- og professionsbaserede. Det har inspireret redaktørerne til opbygningen af denne lære- og studiebog i dens tre dele. I den forbindelse ønsker redaktørerne at takke bogens forfattere for den åbne velvillighed, vore ønsker og ideer er mødt og omsat med, samt redaktør Birgit Bidstrup Jørgensen, Gads Forlag, for et stort engagement i bogens tilblivelse. En række kolleger og andre samarbejdspartnere har bidraget til bogens tilblivelse gennem studier,  synspunkter eller diskussioner undervejs. Én af disse skal nævnes og mindes her, for professor Peter Kragh Jespersen fra Aalborg Universitet døde ganske pludseligt den 4. september 2010. Med Kragh Jespersens død har feltet mistet en dygtig og inspirerende ledelsesteoretiker og samarbejdspartner, og hans inspirerende fordybelse i sygehusledelse og faglig ledelse vil blive savnet.
Bogen er opbygget i tre dele, skrevet med hver sit særegne perspektiv på sundhedsfaglig ledelse.

Del 1 indledes med en kort indkredsning af forståelse som videnskabsteoretisk retning, og den indeholder fire kapitler. De to første fortrinsvis med en ledelsesteoretisk forståelse, og de to næste med en sygeplejeteoretisk ledelsesforståelse.

Del 2 indledes kort med idehistoriske overvejelser om fordringen til det enkelte menneske om at bruge sin forstand. De tre første af fire kapitler er skrevet i den hensigt at eksemplificere praktisk visdom gennem den enkelte forfatters egen beretning. I kapitel 5 beskriver chefsygeplejerske Anne Birte Sparvath sin ledelsespraksis. Afdelingssygeplejerske Ida Elisabeth Højskov og oversygeplejerske Mette Rosendal Darmer beskriver i kapitel 6 ledelsesfællesskabet mellem to sygeplejefaglige ledere og kandidater i sygeplejevidenskab. I kapitel 7 giver Else Marie Michelsen læseren indsigt i, hvordan den dygtige, kliniske sygeplejerske bliver afdelingssygeplejerske og de opgaver, en dagligdag fordrer. Mens det sidste af de praksisnære kapitler, kapitel 8, fra oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgårds perspektiv viser, hvordan arbejdet med etisk bevidsthed i den faglige ledelse har udfoldet sig. Kapitel 9 er skrevet af leder af Center for Kliniske retningslinjer, lektor Preben Ulrich Pedersen. Det viser hen til samfundets krav om en særlig form for viden, der skal knytte an til den praktiske visdom i den hensigt at gøre den professionsbaserede indsats forsknings- og udviklingsbaseret.

Del 3 omfatter tre teoretiske kapitler i den hensigt at lade sundhedsfaglig ledelse blive belyst udefra. Det er derfor teoretikere, og ikke udøvere af sundhedsfaglig ledelse, der teoretiserer. Tre forskere, der på hver sit felt viser dybtgående indsigt i tre af bogens hovedemner: selvledelse, ledelse og ansvar. I det første kapitel, kapitel 10, indkredser filosoffen Morten Raffnsøe-Møller, hvorfor selvledelse er kommet på dagsordenen i sundhedsvæsenet, hvilken ledelsesmæssig holdning selvledelse fordrer, og hvilke patologier selvledelse kan have som omkostninger. I kapitel 11 causerer ledelsesteoretikeren Steen Hildebrandt over, hvad opgaven som leder egentlig består af. Udgangspunktet er en fortælling, der udspiller sig på et hospital. På den baggrund gives der en ledelseskommentar til nogle af bogens erfaringsbaserede kapitler. Hildebrandt søger at være en modvægt i forhold til de positive og idealistiske forestillinger, som han læser i nogle af de erfaringsbaserede kapitler. I kapitel 12 formulerer medlem af Det Etiske Råd, professor Peter Øhrstrøm, hvordan sammenhængen er mellem ledelse og ansvar – fagligt og personligt: hvad samler de forskellige aspekter af ansvaret? Kan man tale om ansvaret som sådan? Hvad kan man egentlig sige om ansvarets natur generelt set? Bogen har endvidere en billeddel, der indgår på to niveauer. Først som illustrationer imellem kapitlerne i del 1-2. Dernæst fortolkes billederne afslutningsvis i kapitel 13 i forhold til den betydning, de sygeplejefaglige lederes påklædning har. Billederne viser eksempler på oversygeplejerskers forskelligartede påklædning som en del af den betydning, dette kan have for en leders autoritet, magt, legitimitet i ledelse af hospitalets drift, faglighed og ydelser.

Sygepleje er en del af den tværfaglige indsats, der samlet kan betegnes som sundhedsfaglig. Bogen har fået titlen Sundhedsfaglig ledelse, idet det er redaktørernes ønske, at bogen finder bred anvendelse, både i professionsuddannelser og i videregående sundhedsfaglige studier, og at den giver anledning til debat og kommentarer blandt udøverne af sundhedsfaglig ledelse. Vi vedgår, at vores eksempler er fra den sygeplejefaglige verden. I en næste udgave kunne ambitionen være at udfolde tværfagligheden mere i forfatterkredsen. Redaktørerne modtager derfor gerne kommentarer.

Horsens og Aalborg, oktober 2010

Lisbeth Uhrenfeldt og Erik Elgaard Sørensen

Se forfatterpræsentation som pdf

Lisbeth Uhrenfeldt, red.
f. 1954, sygeplejerske, SD i undervisning, exam.art. i filosofi, cand.cur., BA idéhistorie, Ph.d. i sundhedsvidenskab 2007 med afhandlingen »Leadership, job satisfaction and clinical wisdom: A hermeneutic study of charge and clinical nurses´ experiences«. Siden 2008 klinisk sygeplejeforsker, adjunkt og leder af Enhed i klinisk sygeplejeforskning, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Har undervist bl.a. i sygeplejerske- og jordemoderuddannelserne. Har siden 2004 undervist master- og kandidatstuderende i sygepleje i sygeplejefagets ledelse samt i etik, dømme- og handlekraft. Ledelsespraksis som oversygeplejerske, leder af hjemmesygepleje, leder af sundhedsfremmeafdeling, viceforstander på sygehjælper- og plejerskole, vicerektor på sygeplejeskole. Projektleder på selvejende konsulentvirksomhed. Modtog som offentlig leder Cornelsen prisen i 2009.

Erik Elgaard Sørensen, red.
f. 1955, sygeplejerske, SD i undervisning, cand.cur., Ph.d. i sygepleje 2006 med afhandlingen »Sygeplejefaglig ledelse. En empirisk undersøgelse af samspil mellem ledelse og faglighed i ledende sygeplejerskers praksis i dansk  sygehusvæsen.« Siden 2006 Postdoc i klinisk sygepleje, Forskningens Hus,  Aalborg Sygehus. Har undervist i sygeplejerskeuddannelsen, og har siden 2004 undervist master- og kandidatstuderende i sygepleje i sygeplejefagets ledelse samt forskningsmetoder. Ledelsespraksis som afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske.

Mette Rosendal Darmer
Sygeplejerske 1985. SD, cand.cur., flere enkeltfag på universitetet, aktuelt MGP studerende på CBS. Klinisk praksis inden for kardiologi. Ledelsespraksis som afdelingssygeplejerske 1989-1994, samt stor undervisningserfaring. Professionel udviklingsmager, både som klinisk oversygeplejerske, projektleder til implementering af VIPS-modellen på Rigshospitalet og som proceskonsulent i Region H med udvikling af det faglige indhold i EPJ. Siden 2007 oversygeplejerske ved Hjertecentret, Rigshospitalet. Medlem af forskningsrådet i Dansk Sygeplejeselskab og formand for Udvalget for forskning og udvikling i kardiologisk sygepleje i Region H.

Steen Hildebrandt
f. 1944, cand.merc. og Ph.d. Professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Partner og formand Hildebrandt & Brandi A/S, Århus & København. Har i mange år beskæftiget sig med ledelse af videnvirksomheder.

Ida Elisabeth Højskov
Sygeplejerske 1988, efteruddannelse for sygeplejersker på intensivafdelinger, specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje, cand.cur. Rigshospitalets lederuddannelse suppleret med kurser. Klinisk praksis fra kirurgisk, operations- og intensiv afdeling. Afdelingssygeplejerske siden 1999 på intensiv afdeling og hjertekirurgisk afdeling. Ekstern vejleder på sygeplejerskeuddannelsen.

Else Marie Michelsen
Sygeplejerske 1978, SD i ledelse, Master i klinisk sygepleje (MKS). Klinisk praksis i akut medicinsk og kirurgisk regi samt i et Røde Kors Asylcenter. Har i mange år fungeret som afdelingssygeplejerske.

Preben Ulrich Pedersen
f. 1953, sygeplejerske, Ph.d. leder af Center for Kliniske Retningslinjer og lektor på Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Har forestået oprettetelse af Center for Kliniske Retningslinjer og udvikling af grundlaget for udformning af kliniske retningslinjer inden for sygeplejen i Danmark. Er rådgiver for et EU-projekt om kompetenceudvikling af sundhedspersonale gennem implementering af kliniske retningslinjer. Har endvidere undervist på kandidat- og masteruddannelser i Danmark og i udlandet.

Morten Raffnsøe-Møller
f. 1961, cand.mag. i filosofi, matematik og statistik, Ph.d., lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Har i en årrække været institutleder ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Medlem af forskningscentrer »Sundhed, Menneske, Kultur« samme sted samt forskergruppen »Succeskriterier og ledelsesformer i vidensamfundets organisationer. Underviser på Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling (MHH) samt Master i Etik og Værdier i Organisationer (MEVO). Arbejder med moderne ledelsesformer inden for sundhed, organisation og politik samt mere bredt med emner som frihed, anerkendelse og retfærdighed i samfund og politik.

Anna Birte Sparvath
Sygeplejerske 1982, SD i ledelse og sygeplejevidenskab 1992, lederuddannelsen KIOL på forvaltningshøjskolen 2001, etårig lederuddannelse »Lederen som proceskonsulent«. Har undervist i sygeplejerskeuddannelsen. 1990-1998 lederstillinger i afdelinger på Århus Kommunehospital og Horsens Sygehus, siden 1998 chefsygeplejerske på Regionshospitalet Horsens og Brædstrup. Har beklædt flere tillidsposter: formand for chefsygeplejerskerådet i Vejle Amt, formand for Landsrådet for chefsygeplejersker og sygeplejedirektører (nu: Netværk for ledende sygeplejersker på direktionsniveau i DK) og bestyrelsesmedlem hos Dansk Selskab for Sygehusledelse.

Peter Øhrstrøm
f. 1949, dr.scient. og lic.phil. Professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Medlem af Det Etiske Råd.