Susanne Høiberg

Om Susanne Høiberg

Susanne Høiberg er senior partner i HØIBERG A/S – et patent- og varemærkebureau.
Virksomheden blev grundlagt af Susanne i 1995, og hun er i dag medlem af HØIBERGs bestyrelse.

Susanne Høiberg har 25 års erfaring med rådgivning af virksomheder og forskere inden for alle aspekter af immaterialretten i såvel Danmark som udlandet. Hun beskæftiger sig især med rådgivning om patent-strategi og generel innovationsledelse inden for bioteknologi, medicin og medico-teknik med opgaver, der spænder fra behandling af ansøgninger globalt, licensering, samarbejder om og overtagelse af teknologi, børsintroduktion og emissioner, gyldighed og krænkelse af patenter. I alle typer af rådgivning er den røde tråd, at IPR-strategien skal have et kommercielt sigte og kunne følge virksomhedernes udvikling.
Susannes kunder omfatter alt lige fra små opstartsvirksomheder til multinationale virksomheder.

Ud over at varetage retssager på vegne af sine kunder fungerer Susanne også som syn- og skønsmand i patentretssager og er udpeget som fagdommer ved Sø- og Handelsretten og Vestre Landsret.
Herudover er Susanne en respekteret og erfaren foredragsholder og underviser i både ind- og udland.

Susanne blev uddannet som læge i 1988 fra Københavns Universitet og har arbejdet som læge på Glostrup Hospital og som kræftforsker inden skiftet til IPR-området.