Sygepleje i det nære sundhedsvæsen

Sygepleje i det nære sundhedsvæsen

Bogen sætter fokus på et kommunalt sygeplejefagligt professionsfelt, der i disse år er under særlig forandring og forankring – og understreger det stigende behov for samarbejde og opgaveløsning på tværs af professioner og sektorer i en ny, mere borgernær sundhedssektor.

Pris: 299,00 kr.
Køb
Læs mere

Sygepleje i det nære sundhedsvæsen giver et fornyet blik på den kommunale sundhedspraksis med særligt henblik på de forandringer, der over de sidste mange år er pågået som led i moderniseringen af den offentlige sektor.

Mange sygeplejefaglige opgaver er flyttet fra regionalt til kommunalt regi, og den organisatoriske ændring med såvel flere behandlingstiltag som pleje- og rehabiliteringsopgaver i kommunerne bevirker, at der ganske enkelt er behov for at gentænke sygeplejen i et nyt lys.

Fremtidens sygeplejersker vil, uanset hvor i sundhedsvæsnet de arbejder, skulle kende og forstå arbejdet i ”det nære sundhedsvæsen”, idet det tværsektorielle samarbejde anses for en del af løsningen på sundhedsvæsnets problemer.

Bogen sætter fokus på et kommunalt sygeplejefagligt professionsfelt, der i disse år er under særlig forandring og forankring – og understreger det stigende behov for samarbejde og opgaveløsning på tværs af professioner og sektorer i en ny, mere borgernær sundhedssektor.

Teori og praksis ses i denne bog ikke som modsætninger, og kapitlerne er således afdækkende, beskrivende, analyserende og reflekterende i en bevægelse mellem teori og praksis. Bogen er løbende underbygget af en gennemgående case om en hjemmesygeplejerske, der støder ind i forskellige problemstillinger i løbet af sit arbejde – og forankrer således stoffet med et vedvarende blik for den praktiske, virkelighedsnære hverdag for sundhedsprofessionelle i den primære sektor.

Emner i bogen er bl.a.:

  • Det tværsektorielle samarbejde
  • De organisatoriske rammer, herunder standardiseringsregler og lovgivning
  • Brugerorientering og selvbestemmelse
  • Møder mellem standardiserede systemer og individuelle borgere
  • Hjemmesygeplejerskens rolle som tovholder i borgerforløb
  • Telemedicin og kommunikationsformer i den borgernære sygepleje
  • Fokuspunkter i mødet med kronisk syge, demensramte og palliative patienter
  • Inddragelse af pårørende og frivillige
Anmeldelser og omtale

”Med et friskt og opdateret pust tilfører denne bog en fin introduktion til kommunal sygeplejepraksis og denne praksis' rolle og ansvar i det nære sundhedsvæsen. (…) Bogen har et meget fint og læringsmæssigt befordrende samspil mellem praktiske eksempler og teoretiske perspektiver (…) Bogens redaktører lykkes med at lade en aktuel praktisk case fra en hjemmesygeplejerskes arbejdsdag udgøre den røde tråd igennem alle bogens kapitler.” – Sygeplejersken

Indhold

Forfatterpræsentationer
Forord
Bogens gennemgående case

1. Fra landsygepleje til sygepleje i det nære sundhedsvæsen
2. Standardisering som redskab i organiseringen af sygepleje i det nære sundhedsvæsen
3. Lovgivning som ramme for den kommunale sygepleje
4. Værgemål, fremtidsfuldmagter og magtanvendelse
5. Ledelse og koordinering af sygeplejen til borgere i det nære sundhedsvæsen
6. Det tværsektorielle samarbejde – en udfordring i det nære sundhedsvæsen 
7. Individuel og organisatorisk læring i praksis 
8. Telemedicinsk sygepleje
9. Selvbestemmelse og selvansvarlighed for borgeren
10. Om at være nær pårørende til et menneske med demens
11. Frivillighed i det nære sundhedsvæsen
12. Sygepleje og koordinering i det nære sundhedsvæsen, når demens bliver en del af livet
13. Sygepleje til borgere med livslang sygdom – perspektiver på sundhedsfremme og forebyggelse
14. Tidlig opsporing og akut sygepleje i det nære sundhedsvæsen 
15. Æstetiske måltider i eget hjem – hjemmesygeplejerskens stemningsbærende rolle 
16. Palliation – lindrende sygepleje i borgerens eget hjem

Register

Om bogens redaktører

Inge Jekes har klinisk erfaring fra både primær og sekundær sektor og har blandet andet arbejdet som projektleder med implementering af Opfølgende hjemmebesøg i region Sjælland og de tilhørende 17 kommuner. Hun har været formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne siden 2010 og har repræsenteret det faglige selskab i mange arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening.

Ulla Skjødt er sygeplejerske, Master i Etik og værdier i organisationer og ph.d. fra Afdeling for filosofi og idehistorie på Aarhus Universitet. Hun har klinisk erfaring fra både sekundær og primær sektor samt ledelseserfaring fra sekundær sektor. Hun er ansat som lektor på sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Absalon, hvor hun underviser og forsker, primært inden for områderne: ældreliv, teknologi og social innovation. Hun er endvidere koordinator i det nationale netværk NUVO, der er et netværk med repræsentation fra alle professionshøjskoler i Danmark.

Sygepleje i det nære sundhedsvæsen
Redigeret af: Inge Jekes & Ulla Skjødt
2. udgave 2021
ISBN: 9788712066491
Antal sider: 335
Pris: 299,00 kr.
Udgivelsesdato: 06-09-2021