Søren Danelund Reipurth

Søren Danelund Reipurth er director hos Lundgrens, cand.jur. fra Københavns Universitet 2009, advokat 2012, LL.M. fra University of Melbourne 2013, møderet for Landsret i 2015.

Om Søren Danelund Reipurth

Søren Danelund Reipurth har bred erfaring inden for det immaterialretlige område, men er særligt specialiseret i varemærker, designs og domænenavne samt markedsføringsret.

Søren rådgiver bl.a. om etablering og håndhævelse af varemærke- og designrettigheder og har desuden ført en række principielle retssager ved Sø- og Handelsretten samt landsretterne om bl.a. varemærker og produktefterligninger samt markedsføringskrænkelser.
Søren rådgiver danske og internationale selskaber inden for de fleste brancher, men har særligt erfaring med mode- og designvirksomheder, teknologitunge virksomheder samt underholdningsbranchen som helhed.

Søren underviser regelmæssigt i varemærkeret og markedsføringsret, bl.a. i relation til sociale medier, og bidrager desuden løbende til internationale udgivelser om varemærkeret. Desuden rådgiver Søren løbende om række af e-sportens immaterialretlige aspekter. Han modtog i 2013 “The Frank Pinkerton Scholarship for Competition Law and Intellectual Property” og er desuden anbefalet i bl.a. Legal 500, WTR 1000 og IP Stars.