Tomas Lagermand Lundme

Tomas Lagermand Lundme

Tomas Lagermand Lundme (1973) arbejder som forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og billedkunstner og har tidligere været tilknyttet Radio24syv som vært.

Om forfatteren

Lundme er uddannet fra henholdsvis Gøglerskolen, Forfatterskolen og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Har siden sin debut i 1998 med romanen Forhud udgivet over 45 bøger, deriblandt romaner, digtsamlinger, skuespil, børnebøger, billedbøger, tegneserier, essays og ungdomsromaner. Lundme har skrevet mere end 50 teaterstykker til scenen for børn, unge og voksne. Derudover har Lundme skrevet en række hørespil, dokudramaer og krimiføljetoner til DR og er manuskriptforfatter til tv-serier, spille- og novellefilm. Lundme har som billedkunstner arbejdet med fotografi, tekst, lyd, video, tegning, maleri, aktion, performance, keramik og tekstil.  
 
Tomas Lagermand Lundme har blandt andet modtaget Undervisningsministeriets Skriverpris og tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium af Litteraturudvalget, og selv været forperson for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur. I dag er Lundme med i Forfatterskolens og Dansk Forfatterforenings bestyrelse, Holbergmedaljens priskomite og Nordisk Råds litteraturpris for børn og unge. Lundme underviser på Dramatikeruddannelsen og Manuskriptskolen for børnefiktion.

Foto: Anne Mie Dreves