Animal Heroes (2) Rokkepil

Animal Heroes (2) Rokkepil

De fire Animal Heroes er superhelte med magiske dyreegenskaber.

Pris: 299,00 kr.
Køb
Læs mere

Flyve som en falk, svømme som en rokke, løbe som en gepard, klatre som en gekko!

De fire Animal Heroes er superhelte med magiske dyreegenskaber. Og de er i besiddelse af noget, som de lede Beast Boys gerne vil have fat på.

John kan trække vejret under vand og er en superhurtig svømmer, når han er sammen med sin rokke Wesley. Men er det nok, når han er oppe mod de farlige Beast Boys? Midt ude i havet får han akut brug for sine venners hjælp ...

Lektørudtalelse

Animal Heroes - Rokkepil

Kort om bogen:
John er medlem af superheltegruppen Animal Heroes, som kæmper mod de onde Beast Boys. Han kan trække vejret under vand og er en super hurtig svømmer med sin rokke Wesley. For dem, der kan lide action og superhelte. Fra 10-12 år.

Beskrivelse:
Dette er 2. bind i serien "Animal heroes". Her møder vi John, som er en fantastisk svømmer, men som lider af højdeskræk og derfor hele tiden forsøger at udfordre sig selv i bjergklatring, selvom han ikke kan lide det. Han modtager et opkald på sin særlige smartphone fra Cliff Hanger, og tager afsted, men får snart mistanke om, at han bliver ledt vild af den onde Mister Yashimoto. Bogen er i stift bind og endnu en gang illustreret af Jan Birck.

Vurdering:
Medrivende og underholdende superheltefortælling med korte kapitler og en godt størrelse skrift, som gør den let at læse. De sort-hvide illustrationer understøtter teksten og giver en god stemning.

Andre bøger om samme emne/genre:
Serien vil egne sig til dem, der kunne lide Spirit animals - påkaldelsen og Heltene samles.

Til bibliotekaren: 
Endnu et fint bind i serien - anbefales til indkøb hvor man har bind 1.

Skrevet af Martin W Hansen

Animal Heroes (2) Rokkepil
THiLO
Oversat af: Kirsten Lukmann Jensen
Illustrator: Jan Birck
1. udgave 2020
Hardback
Aldersgruppe: 6-9 år, 10-12 år
LIX: 26,30
LO: 17,30
ML: 9,00
ISBN: 9788762733824
Antal sider: 184
Pris: 299,00 kr.
Serie: Animal Heroes
Udgiver: Gad Børnebøger
Udgivelsesdato: 30-07-2020