Kim Jørgensen er sygeplejerske, cand. cur og arbejder med en ph.d. omhandlende afklaring af begrebet patientinddragelse i en hospitalskontekst. Han har arbejdet 11 år som lektor på Metropol og underviser i bl.a. kommunikation, ledelse, kvalitetsudvikling, forskningsmetoder og psykiatri. Siden har han arbejdet med kompetenceudvikling af alle sundhedsfaglige medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri som et led i at fremme en recoveryorienteret kultur. Kim Jørgensen arbejder i dag på UCC i Hillerød og er primært tilknyttet som underviser på sygeplejerskeuddannelsen.