Raymond Kolbæk er sygeplejerske, cand.cur., ph.d. og ekstern lektor på Aarhus Universitet. Han er ansat som forskningslektor i et stillingsfælleskab mellem Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland og VIA University College, Campus Viborg i Center for Forskning i Klinisk Sygepleje. Hans primære forskningsområder er inden for Sundhedsinformatik og digitalisering af sundhedssektoren, Net-basseret uddannelsesudvikling og digitale kompetencer. Han har mangeårig erfaring med netbaseret undervisning og udvikling af netbaseret uddannelse. Hans ph.d.-projekt omhandler nystartede sygeplejestuderendes digitale habitus og holdninger til it i uddannelse og klinik.