Møgmis er i højt humør. Jule(u)hyggen har sænket sig over Engtoften, og møgkatten giver den både som kradsende MIStelten og pimper pebernødderne med peberspray.
Men hvem er det, der konstant kommer Møgmis i forkøbet, når det gælder om at gøre livet surt for Sivert? Og hvorfor er Møgmis' julesok pludselig gabende tom?
En superunderholdende, grotesk sjov og ret klam tegneserie om teenageren Sivert og hans udspekulerede kat, Møgmis, der elsker (at hade) hinanden.
Møgmis: Himmel & Helvede! Død som en sild! vandt ORLAPRISEN 2025 i kategorien SJOV.
Møgmis: Hævnen er sød og stinker af fisk vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN, DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN.