SPOR 1 - Den, der hvisker, lyver
Vurdering:
Det er en vildt spændende historie om Bille, som kommer på en hæsblæsende jagt efter sin forsvundne mor. Billes stille hverdagsliv med moren ændres med ét, og der viser sig at være mange ting, som Billes mor ikke har fortalt sin søn. Læserens opmærksomhed fanges fra prologens første side, hvor en fremmed person ringer på hos Bille, der er alene hjemme. Bogen er velskrevet, og sproget er nutidigt. Forsiden er meget indbydende, og bagsideteksten er spændende uden at afsløre for meget. Historien slutter åbent, og jeg kan næsten ikke vente med at læse fortsættelsen!
Skrevet af Lone Rahbek Christensen