Dorte Samson Eldrup har i mange år undervist i sygeplejerskeuddannelsen med hovedvægt på faget organisation og ledelse i sygeplejen, herunder kvalitetsudvikling og patientforløb med vægt på de organisatoriske rammer og tilrettelæggelse af sundhedsvæsenet og af patientforløb. Hun har i flere år været ansvarlig for et valgfag i uddannelsen med fokus på kvalitetsudvikling af patientforløb og underviser ligeledes i emnerne på efter- og videreuddannelsesniveau. Interessen for at arbejde med kvalitetsudvikling og patientforløb udspringer bl.a. af mange års klinisk og ledelsesmæssig ansættelse i sygeplejen samt en administrativ ansættelse som kvalitetskonsulent på et hospital.