Jens Røn er statsadvokat ved Rigsadvokaten og ekstern lektor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet. Som kursuslektor varetager han bl.a. undervisning i faget Udvidet strafferet på den juridiske kandidatuddannelse. Han har udgivet en række artikler samt bøger om straffeprocesret, aktindsigt i strafferetsplejen og om politi- og domstolsreformen. Han er medforfatter til kommentarer vedrørende en række af retsplejelovens bestemmelser om strafferetsplejen. Han har tidligere været kontorchef i Justitsministeriet, Strafferetskontoret.