Tine Glasscock underviser bl.a. i faget organisation og ledelse på 3. og 5. semester samt i pædagogik. Hun har undervisningsforløb både i ordinære og i netbaserede uddannelsesforløb og stor erfaring med dokumentation og kvalitetsudvikling af sygeplejen, lærings- og forandringsprocesser samt implementeringsprocesser. Hun har mange års klinisk erfaring i intensiv sygepleje samt erfaring som uddannelses- og udviklingsansvarlig og som afdelingssygeplejerske, og udvikling af sygeplejen har altid været omdrejningspunktet i hendes praksis.