Best Life

Best Life

Årgang 2025 – Vendepunkt

August starter på efterskole. Med sig har han to IKEA poser og en sportstaske — mere fylder hans gamle liv ikke.

Pris: 249,95 kr.
Køb
Læs mere

Årgang 2025 er en serie kortromaner for de 13-16 årige.

Kendte forfattere har skrevet en kortroman med teamet VENDEPUNKT som fællesnævner. Fælles for historiernes unge hovedpersoner er vendepunktet som et skelsættende nedslag, der vender op og ned på deres liv. Ti dimitterende fra Manuskriptskolen for Børnefiktion har desuden bidraget med en novellesamling.

Årgang 2025 - Vendepunkt: BEST LIFE:

August starter på efterskole. Med sig har han to IKEA poser og en sportstaske - mere fylder hans gamle liv ikke. August vil så gerne have det sjovt. Sagen er bare den, at han ikke ved hvordan, fordi han blev holdt ude af drengegruppen på sin gamle skole. Men sådan bliver det ikke her;  August, Julian, Oskar og Sofus bliver en slags firkløver, der hænger ud sammen og taler om piger. August interesserer sig især for en pige: Vigga. Alt tyder på, at efterskolen bliver alt det, som August har drømt om. Lige indtil en aften på Augusts hjemmeweekend, hvor han og drengene møder Vigga i et online computerspil, der hedder Best Life. Et spil, hvor man kan opføre sig, præcis som man vil … 

”En række kortromaner, der alle rammer målgruppen: unge; på fremragende vis.”  “Årgang 2025 har her fire gode kortromaner til danskundervisningen i folkeskolens 7.-10. klasse. Vendepunktet er et tema, der rammer alle … Kortromaner med afsæt i hverdagsliv og genkendelige miljøer vil være relevant læsning for alle unge.”

⭐⭐⭐⭐⭐   – Pædagogen.dk

Læs mere om forfatterne og Årgang 2025-serien i folderen her.

Lektørudtalelse, DBC

Om Årgang 2025 bøgerne:

Vurdering:
Virkelig velskrevne kortromaner og noveller med flydende sprog og troværdige karakterer og emner. Temaerne er genkendelige for mange unge, der vil kunne spejle sig i hovedpersonernes liv og handlinger. Bøgerne kan med fordel anvendes til undervisning i folkeskolens ældste klasser.

Skrevet af Mette Balle Christensen

Undervisningsmateriale

Årgang 2025


Læremiddelforfatter Trine May har udarbejdet undervisningsmaterialet til Årgang 2025. Serien består af fire kortromaner skrevet af Sanne Munk Jensen, Martha Tode Flyvholm, Kristina Aamand og Camilla Wandahl og desuden novellesamlingen Vendepunkt med bidrag af ti tidligere elever fra Manuskriptskolen for Børnefiktion. Download undervisningsforløbet til serien, og få masser af kreative opgaver, din udskolingsklasse kan arbejde med.

Download undervisningsmaterialet her

Best Life - Årgang 2025 – Vendepunkt
Martha Flyveholm Tode
1. udgave 2025
Hardcover
Aldersgruppe: 13+
ISBN: 9788762745520
Antal sider: 88
Pris: 249,95 kr.
Serie: Årgang 2025 – Vendepunkt
Udgiver: Gad Børnebøger
Udgivelsesdato: 30-01-2025

CO2e-aftryk pr. eksemplar: 254 g (1. oplag)

Forfatter

Martha Flyveholm Tode

Martha Flyveholm Tode

Martha Flyvholm Tode er forfatter og uddannet fra Københavns Universitet. Hun debuterede i 2017 med den anmelderroste kortroman På Bornholm må man græde overalt, der skildrer en ung kvinde i sorg. Hun har sidenhen skrevet flere romaner og noveller herunder Man kan også være søstjerne (2020) og Støj, storm, støv (2023). Læs mere