Skoleparathed og børns plads i en gruppe
Det er ikke ualmindeligt, at jeg må spørge en elev, om denne har fået morgenmad eller har sovet. Behov som burde være dækket. Ofte giver svaret sig selv, Modløshed, ugidelighed, irritabilitet, træthed og uden appetit på dagen. Med disse mangler, kan man ikke indgå i en normal gruppe, og bliver let marginaliseret og kørt ud på et sidespor. Jeg er vant til at se frokost bestående af hvidt, uristet toastbrød med smørepålæg. Hvis der overhovedet er madpakke. De problemer der følger med denne mangel på skoleparathed, følger med hele vejen hjem fra skolen, ind i skolebussen, i hjemmet og ud i nattelivet. Vokser man op i et ressourcesvagt miljø, bliver vejen ind i en gruppe med andre marginaliserede, ikke lang.
Identitet og ansvar
Finder man ikke en identitet i hjemmet, er man ung og kigger efter forbilleder, er der i bandegrupperingerne rigelig at se op til. Klarer man sig ikke specielt godt i skolen, er der intet lettere, end at vende sin afmægtighed mod det omkringværende samfund. Mangler det basale overskud hjemme, eller er der ingen far, onkel, storebror, bedstefar eller andre der kan lære én forskellen på rigtigt og forkert, er der rigelig man kan lære unoder af i grupperingerne. Rigeligt man kan føle sig som en del af. For at forstå de konflikter, der koster unge menneskeliv, må både de unge, i særdeleshed familierne foruden samfundet, tage et ansvar.
Drømme og evnen til at forestille sig et tåleligt liv
Man kan først flytte sig, hvis man kan definere hvad man drømmer om. Har man først udtalt et ønske, tror jeg målet er lettere opnåeligt. Alle kan ikke blive hvad de vil, men alle kan blive noget. Alle kan flytte sig. Jeg fortæller om mine egne drømme, om at lave film, at skrive, mit job der betaler regninger, om afslag og vigtigheden i at holde fast. Taler om hvor meget modstand der altid er. Modstand man kan overvinde med beslutsomhed og tålmodighed, for der findes ingen hurtige gevinster.
Kontakt Conrad Fields via:
https://artebooking.dk/conrad-fields/
