Conrad Fields: Samme sang som sidst
Balder bliver fremstillet som en meget dynamisk person, hvor læseren oplever ham fra mange forskellige sider. Hvilke tanker gjorde du dig om ham som hovedperson og karakter?
”Jeg synes, at hovedpersoner, som man ikke umiddelbart forelsker sig i, er interessante. Lige som mange rigtige mennesker, gør det ikke noget, hvis man ikke får alle herlighederne serveret med det samme. Sådan en fyr, synes jeg, Balder er. Han er en karakter, som jeg oplever ofte i mit job som skolelærer. En dreng, som umiddelbart er problematisk, men som, jo bedre du lærer ham at kende, giver dig en forståelse for, hvad der er inde bag den hårde skal. Jeg havde en idé om at beskrive roden. The bad guy, som jo selvfølgelig også er the good guy.”
Kragen/skaden bliver et gennemgående element i novellen, og den får næsten en symbolsk betydning for handlingen og Balder. Hvordan fik du den i ide?
”Jeg er fascineret af hvor intelligente disse fugle er. Kragefugle. Krager, ravne, skader, råger. De er i stand til at løse alle mulige svære opgaver, det er hamrende sejt. I mytologien er den en budbringer, der jo som regel varsler enten død eller viden. Jeg er åbenbart draget af dyr for tiden, og jeg synes denne fugl ser vildt cool ud.”
Hvordan var det at skulle skrive en novelle til en novelleserie, hvor temaet lå fast, som her i Årgang 2022?
”Det er en af de fedeste opgaver jeg har fået. For det første er jeg rigtig glad for at være en del at et fællesskab, da det kan være lidt vel ego-agtigt at være forfatter, så det at være en del af en helhed er optur. For det andet fandt jeg det inspirerende at skrive en historie hvor temaet på forhånd var givet. Endelig kan man sige, at det var nyt og sjovt at skrive i det korte format, da mine andre bøger er meget længere. Der er noget meget lækkert over denne lille sag.”
