En muarnin til Eileen Green | PAPERBACK

En muarnin til Eileen Green | PAPERBACK

Årgang 2022 – Hemmeligheder

Eileen Green vågner op på en opklaringsanstalt, hvor hun er blevet indlagt. Men hvorfor er hun der?

Pris: 99,95 kr.
Køb
Læs mere

Nomineret til Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2022

Eileen Green vågner op på en opklaringsanstalt, hvor hun er blevet indlagt. Men hvorfor er hun der? En psykiater hjælper hende med at få hukommelsen tilbage, og Eileen Green kommer langsomt i tanker om Patricia Pink og hendes marsvin.

Årgang 2022 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig Hemmeligheder. Historierne er vidt forskellige, men favner på hver deres måde den sårbarhed, der tit følger med, når man har en hemmelighed – om den så er stor eller lille.

Anmeldelser og omtale

"anbefales varmt til litteraturarbejdet i udskolingen" – bogbotten.dk

"her er virkelig kvalitet til arbejdet med litteraturanalyse i udskolingen." – @danskfaglighed

Lektørudtalelse, DBC

En muarnin til Eileen Green

Vurdering:
En række velskrevne hverdagsfortællinger om skoleliv, venner og veninder, kærester, familie og de problemer, der følger med at gå i 9. klasse.

Skrevet af Christine Christensen

Q&A med forfatteren

Peter Nordahl: En muarnin til Eileen Green

Handlingen i En muarnin til Eileen Green udfoldes i et næsten surrealistisk felt mellem Eileen Greens fortrængninger og erindring, og læserne skal navigere i det rum, der opstår her. Hvorfor valgte du at fortælle historien på denne måde?

"Det drejer sig om en oplevelse, der har påvirket Eileen Green så stærkt, at det er nødvendigt for hende at fortrænge oplevelsen, for at hun kan klare at leve videre. Fortrængningen er dog ikke fuldstændig. For små glimt af oplevelsen dukker frem. De glimt, er det godt at se nærmere på. Hvad er det, de leder tilbage imod?

At udføre dette opklaringsarbejde sammen med Eileen Green var min motivation. Derfor opklares oplevelsen glimt for glimt, for til sidst at stå så klar, som den kan.

Det er mit ønske, at læseren kan deltage i dette opklaringsarbejde."

Novellens komposition kører i to spor. Et hvor Eileen Green er indlagt, og et hvor vi er tilbage i tiden inden indlæggelsen. Hvordan opstod ideen til denne komposition?

"Ideen til de to spor er en følge af, det netop er Eileen Greens fortrængning, der er kernen i historien. Fortrængningen ligger dog i en ikke så fjern fortid og psykoanalytikeren, der hjælper Eileen Green, er på en måde selv fortidig. På den måde sløres afstanden mellem fortid og nutid. Ligesom det kan ske i den virkelige verden. Når fortrængning afsløres for Eileen Green genoplever hun rædslen. Sammen med læseren, med afsæt i Patricia Pinks hvide marsvin."

Undervisningsmateriale

Årgang 2022

Årgang 2022 er startskuddet på en ny serie af noveller til de 13-16-årige, hvor fem af tidens markante ungdomsforfattere giver deres bud på historier med udgangspunkt i det samme tema. I Årgang 2022 er temaet HEMMELIGHEDER. Historierne er vidt forskellige, men favner på hver deres måde den sårbarhed, der tit følger med, når man har en hemmelighed.

Med afsæt i det fælles tema, vil man kunne arbejde med Årgang 2022 på forskellige måder. Man kan vælge, at hele klassen læser samme titel som i den traditionelle værklæsning. Men det vil også være muligt, at eleverne læser forskellige noveller, og det fælles tema bliver dermed dét, klassen samles omkring.

Undervisningsmaterialet er udviklet af Maria Louise Bjerrum.

Download undervisningsmaterialet her

En muarnin til Eileen Green | PAPERBACK - Årgang 2022 – Hemmeligheder
Peter Nordahl
1. udgave 2022
Paperback
Aldersgruppe: 13+
ISBN: 9788762738270
Antal sider: 160
Pris: 99,95 kr.
Serie: Årgang 2022 – Hemmeligheder
Udgiver: Gad Børnebøger
Udgivelsesdato: 28-02-2022

Forfatter

Peter Nordahl

Peter Nordahl

Peter Nordahl er en alsidig forfatter, der både skriver til børn og unge. Læs mere