Peter Nordahl: En muarnin til Eileen Green
Handlingen i En muarnin til Eileen Green udfoldes i et næsten surrealistisk felt mellem Eileen Greens fortrængninger og erindring, og læserne skal navigere i det rum, der opstår her. Hvorfor valgte du at fortælle historien på denne måde?
"Det drejer sig om en oplevelse, der har påvirket Eileen Green så stærkt, at det er nødvendigt for hende at fortrænge oplevelsen, for at hun kan klare at leve videre. Fortrængningen er dog ikke fuldstændig. For små glimt af oplevelsen dukker frem. De glimt, er det godt at se nærmere på. Hvad er det, de leder tilbage imod?
At udføre dette opklaringsarbejde sammen med Eileen Green var min motivation. Derfor opklares oplevelsen glimt for glimt, for til sidst at stå så klar, som den kan.
Det er mit ønske, at læseren kan deltage i dette opklaringsarbejde."
Novellens komposition kører i to spor. Et hvor Eileen Green er indlagt, og et hvor vi er tilbage i tiden inden indlæggelsen. Hvordan opstod ideen til denne komposition?
"Ideen til de to spor er en følge af, det netop er Eileen Greens fortrængning, der er kernen i historien. Fortrængningen ligger dog i en ikke så fjern fortid og psykoanalytikeren, der hjælper Eileen Green, er på en måde selv fortidig. På den måde sløres afstanden mellem fortid og nutid. Ligesom det kan ske i den virkelige verden. Når fortrængning afsløres for Eileen Green genoplever hun rædslen. Sammen med læseren, med afsæt i Patricia Pinks hvide marsvin."
