Fortællinger fra Grundforskningens Grænseland– samtaler med 25 nutidige forskere i Danmark er en historie i 25 kapitler om grundforskning i Danmark i dag og om de mennesker, der udfører den.
Fokus er rettet mod grundlæggende spørgsmål som: Hvem er de mennesker, der i dag udfører grundforskning i Danmark? Hvad er deres særlige talenter, deres motivation og deres drivkraft? Hvordan griber de arbejdet an? Hvordan synes de, universiteter og forskningsmiljøer skal fungere? Og hvad mener de om, hvad grundforskning kan og skal bidrage med i et moderne samfund?
Bogen er fuld af eksempler på de fantastiske opdagelser, der bliver gjort i de danske grundforskningsmiljøer i dag. Hvert kapitel indeholder desuden forklarende tekstbokse, hvor forskningen præsenteres på tilgængelig vis.