Hovedbrud

Hovedbrud

Naturvidenskab og filosofi

Biolog Johan Olsen og filosofiprofessor Vincent F. Hendricks har sat hinanden i stævne for at prøve at besvare spørgsmål om klima, tillid, kærlighed, fejl, himlen, viden – og selvfølgelig også klassikere som ”Hvem er jeg?”.

Læs mere

Verden kan godt være som et kæmpe loftsrum, hvor flere generationers bunker af ting og sager er blevet lagt hen. Den er stort set umulig at finde rundt i. Derfor har man kunst, filosofi og naturvidenskab: Til at skabe overblik over universets store pulterkammer.

Biolog Johan Olsen og filosofiprofessor Vincent F. Hendricks har sat hinanden i stævne for at prøve at besvare spørgsmål om klima, tillid, kærlighed, fejl, himlen, viden – og selvfølgelig også klassikere som ”Hvem er jeg?”. Nogle af svarene er rimelig nemme, andre er ikke, men det er fordi mange spørgsmål, selv de simpleste, stadig giver uendeligt store hovedbrud for forskerne.

Ja, du kan også få svar på hvor stort ”uendelig” er.

Rikke Bisgaards illustrationer er kunstværker, der lever i sig selv. Derfor er denne bog lyden af leg fra sandkassen, hvor kunsten, filosofien og naturvidenskaben udforsker universet sammen uden de voksne holder øje.

Læs også om bogen på Vincent F. Hendricks' hjemmeside

Anmeldelser og omtale

 ”Hvilken bog giver man egentlig til nysgerrige teenagere, som man gerne vil stimulere lidt tankemæssigt? Hvilken gave er oplagt til non-firmanten? Med Hovedbrud er der nu landet en bog, der er svaret på begge de spørgsmål (…) vakse børn fra 12 år og op efter vil få meget glæde af at læse bogen – det samme gælder for mange voksne.” – Pædagogen.dk 

”Børnebog! – Har nu læst den med stor fornøjelse og følt mig 100% overbevist om, at jeg var målgruppen. Tak for indsatsen og tillykke med det flotte resultat!” – Henrik Wegener, rektor ved Københavns Universitet

”Det er en helt fantastisk bog, de har skrevet. Den rammer som regn i ørkenen. Danske børn er heldige og vi andre med. Det bliver min bedste julegave at give til dem, jeg kender. ” – Professor Anja C. Andersen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

”… en ny og spændende måde at formidle naturvidenskabeligt materiale på. De to forfatteres forskellige vinkler skaber et bredere perspektiv hos læseren og får os til at overveje egne konkrete opfattelser af begreberne (…) krydret med utroligt fine illustrationer.” – litteratursiden.dk

Hovedbrud er ikke en bog, man lige læser fra ende til anden, men sådan en bog, som man kan vende tilbage til igen og igen, læse om et emne, gå lidt i tanker og vende retur en anden dag. Det er rå udfordring, for det er ikke nemt, selvom bogen hører under børnebogskategorien, og det udfordrer også en som forælder at skulle forsøge at forklare emnerne nærmere. Store og varme anbefalinger herfra til alle, der er nysgerrige på verden og gerne vil have lidt hovedbrud.” – skrivforlivet.dk

Lektørudtalelse, DBC

Hovedbrud : naturvidenskab og filosofi

Vurdering:
Velfortalt, flot og umådelig spændende bog, der kommer rundt om emner, der kan være svære at forstå og begribe for både børn og voksne.

Skrevet af Marion Tirsgaard

Undervisningsmateriale

Hovedbrud

Velfortalt, indsigtsfuld og umådelig spændende fagbog, som belyser en lang række emner fra både den naturvidenskabelige og filosofiske vinkel, der kan være svære at forstå og begribe for både børn og voksne.

Anbefales til mellemtrinnet og udskolingen.

Download undervisningsmaterialet her

Download poster


 

Download poster                                                                                                        



Presse

Her kan du finde pressemeddelelse og billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.

Pressemeddelelse





Forside
 
 
Forfatterfoto af Johan Olsen                                                                        
Foto: Peter McNally
 


Forfatterfoto af Vincent F. Hendricks
Foto: Ulrik Jantzen
Hovedbrud - Naturvidenskab og filosofi
Johan Olsen & Vincent F. Hendricks
Illustrator: Rikke Bisgaard
1. udgave 2020
Hardcover
Aldersgruppe: 13+
ISBN: 9788762733817
Antal sider: 280
Pris: 249,95 kr.
Udgiver: Gad Børnebøger
Udgivelsesdato: 29-09-2020

Kig i bogen

Forfattere

Johan Olsen

Johan Olsen

Johan Olsen (f. 1969) er biolog, ph.d. i proteinkrystallografi og forsker med fokus på proteinmolekylers struktur og funktion ved SBiNLab på Københavns Universitet. Læs mere

Vincent F. Hendricks

Vincent F. Hendricks

Vincent F. Hendricks (f. 1970) er dr.phil, ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Læs mere

Lignende bog