Serien Jeg overlevede fortæller om ægte historiske begivenheder i form af en fiktiv historie - som nærmer sig historier fra virkelighedens verden.
Ben har for nylig mistet sin far. Han rejser sammen med sin mor og sin lillebror fra deres hjem i USA til den lille landsby i Japan, hvor faren blev født. Kort tid efter de er ankommet, rammes området af et jordskælv, som skaber en voldsom tsunami. Tsunamien skyller ind over landsbyen og river alt med sig. Midt i det kaos, der opstår, bliver Ben væk fra sin familie. Hvordan skal han finde dem igen? Og hvordan skal han klare sig i et fremmed land, når han ikke taler sproget?
Medrivende, historiske spændingsbøger, der forener fakta og fiktion. Kapitlerne er overskuelige og bøgerne er letlæste, med læsevenlige, store bogstaver og god plads mellem linjerne.
Kombinationen af en skønlitterær og en faktuel tekst fungerer godt og gør det let at leve sig ind i begivenhederne.