Q: Hvordan blev Dukkemageren til?
A: På en højst usædvanlig måde. Jeg var på et mundtligt fortællekursus, hvor vi skulle improvisere historier. Fortælleren Pernille Stockfleth fandt på en historie, der hed Den ukrainske dukkemager. Da jeg kom hjem, skrev jeg den ned på fem A4-sider, men så gik jeg helt amok og skrev den igennem en gang til, og så var den pludselig på 100 A5-sider. Det her er min bog nr. 145, og jeg har aldrig før prøvet at skrive på den måde før.
Q: Hvad vil du gerne have, man får ud af at læse bogen?
A: Mens man skriver, er det ikke noget man spekulerer over, men når man redigerer sit manus, gør man. Der er et kærlighedsbudskab i historien, som jeg håber står helt rent og klart. Den 14årige Sonja drager ud i verden og satser alt for at redde sin lillesøster, og da hun har det store opgør med dukkemageren, var det meget vigtigt for mig, at hun ikke bruger vold. Vold avler vold, og det er ikke noget at reklamere for, som man gør i den amerikanske historietradition, hvor moral er knyttet til magt, altså til straf.
Q: Hvordan er din skriveproces?
A: Disciplin og udholdenhed er de vigtigste ingredienser. Inspiration er ikke noget, jeg tænker på. Den vokser ud af skrivelysten, som jeg har haft masser af i alle årene. Jeg har altid arbejdet fra om morgenen og sluttet tidlig eftermiddag og brugt resten af dagen til at få ideer til næste dags skrivning. Fast arbejdstid er en del af disciplinen. Og koncentration. Og det er ikke nok bare at skrive et manuskript. Du må også have udholdenhed til at arbejde videre med det, om og om igen, indtil det er perfekt, hvilket det jo altså aldrig bliver.
Q: Er der noget særligt, du godt kan lide ved at skrive til børn og unge?
A: Fra jeg var 9 år har jeg haft en drøm om at blive forfatter. Jeg kan se i min dagbog, at jeg også havde den drøm, da jeg var 16. Og da jeg var 22, begyndte jeg at skrive børnebøger. Så det var børnebøger lige fra starten. Da jeg havde skrevet 75 af dem og var fyldt 50, begyndte jeg nærmest ved et tilfælde at skrive romaner til voksne. Dem har jeg skrev 12 af, men hovedparten af mit arbejdsliv har jeg tildelt børne- og ungdomsbøgerne. Der er så mange genrer indenfor det felt, som har været interessante at prøve af. Fra billedbøger til en blandingsgenre et sted mellem realisme og fantasy som Dukkemageren. Jeg har også skrevet omkring 500 børnerim, hvoraf mange er blevet til sange.
Q: Hvordan begyndte dit forfatterskab?
A: Totalt kikset. En af mine venner købte en brugt offset trykkemaskine og spurgte mig, om jeg ville skrive en bog. Jeg skrev en billedbogstekst, Georg den lille giraf, på vers og regnede med, at der skulle en illustrator på. Men min ven var en meget fattig forlægger, og sådan en luksus som en illustrator til en billedbog, det havde han ikke lyst til at betale for. Han mente, at det kunne jeg sagtens selv klare. Nåh, jeg tegnede så selv og trykte også selv bogen sammen med ham. Men vi var ikke bogtrykkere. Resultatet blev nærmest surrealistisk med mærkelige tegninger, hvor farvene sad forkert. Det brune i kokosnødderne var rykket ud fra palmerne og lignede nu kanonkugler, der havde skudt huller i Georg, fordi hans brune pletter jo også var forskudt, så det så ud, som om der var huller i ham. Hvad kan man lære af den historie? Jo, selvom det begynder dårligt, kan det godt blive godt, hvis man bliver ved og ved. Og ved og ved. Så man til sidst bliver dygtig af at blive ved.
Q: Kan man leve af at være forfatter?
A: Jeg har levet af at være professionel kunster, fra jeg var 19 år. Først som musiker. Senere som musiker og forfatter. Og senere som forfatter. Da jeg var scenevant, lå det naturligt for mig at optræde som forfatter. Jeg har aldrig læst meget op, men fortalt historier og har også haft trommekasse og guitar med. Så en del af mit liv som børnebogsforfatter har været at optræde på skoler, specielt for de små. Jeg har faktisk besøgt over en tredjedel af landets skoler. Det har selvfølgelig suppleret min indtægt fra bøgerne. Og derudover har det været det sjoveste og skønneste og mest berigende i hele min 50-årige karriere. Og det siger vel en del, eftersom jeg også elsker at skrive.
