5. udgave af Sygeplejebogen 1-3 erstatter den gamle udgave af Sygeplejebogen 1-4.
Sygeplejebogen er en grundbog til sygeplejefaget. Den giver et solidt fagligt fundament til observation, vurdering og intervention i forhold til patientens sygeplejefaglige problemstillinger og sundhedsudfordringer. Værket består af:
- Sygeplejebogen 1 – Profession og patient
- Sygeplejebogen 2 – Grundlæggende behov
- Sygeplejebogen 3 – Kompleks sygepleje
Denne 5. udgave af værket favner tendenser fra seneste bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (2016) og lægger vægt på sygeplejerskens observations- og refleksionskompetence samt klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab – både i relation til patientens grundlæggende behov og til kompleks sygepleje.
Værket er redigeret af Marianne Hjortsø, PH Metropol, og Charlotte Malling, UC Sjælland, og tæller bidrag fra flere end 60 forfattere, der hører til landets fremmeste forskere og undervisere inden for sygepleje.