Fuld af liv – Natasja

Fuld af liv – Natasja

Læs om Natasjas raketfart mod stjernerne og om skyggesiderne i hendes liv.

Pris: 179,95 kr.
Køb
Læs mere

Da Natasja var 5, gav hun sin papfar en blodtud, fordi han ville give hende sikkerhedssele på. I stedet for aftensmad fik hun ristet brød med kagekrymmel, fordi ingen – og slet ikke de voksne – skulle fortælle hende, hvad hun skulle gøre. Hun røg, hun drak, hun pjækkede fra skole og ryddede aldrig op. Og så slæbte hun rundt på en lille klam rotte.

Men hun kunne ride, kunne hun, så godt, at hun vandt galopløb i både Danmark og Sudan. Og hun kunne lave musik, kunne hun, så godt, at hun blev berømt i hele verden.

Læs om Natasjas raketfart mod stjernerne og om skyggesiderne i hendes liv. Læs om søde Natasja, om sjove Natasja, om Natasja der var så ukuelig, at intet synes at kunne stoppe hende. 

Indtil bilulykken, altså.

Find undervisningsmateriale til bogen her

Anmeldelser og omtale

”Vibe Termansens fine lille biografi (…) Her fremstilles klart og koncist et livsforløb, der indeholdt masser af drama, samtidig med at konturerne af en stærk og selvstændig, men også kontrær og selvdestruktiv personlighed opridses (…) morsomt og meddigtende illustreret af Rikke Bisgaard.” – Weekendavisen

”Portrætterne er ikke glansbilleder, men forsøger at komme hele vejen rundt om både Kim Larsen og Natasja (…) Illustrationerne er fulde af lune og humor og sjove at gå på opdagelse i. Bagerst i bøgerne er der ordlister, der forklarer ord, børn i dag måske ikke hører hver dag. Det er godt tænkt (…) anbefales varmt til børn og deres forældre. De er velegnede til højtlæsning, men også som selvstændig læsning.” – æseløre.dk

”En virkelig fin portrætbog om Natasja, der beskriver hendes alt for korte, men meget spændende liv. Bogen er flot illustreret af Rikke Bisgaard og indeholder meget humor og spændende fakta (…) De fleste voksne vil elske at læse denne bog med deres barn.” – litteratursiden.dk

"... en sød fortælling om en energisk pige, og den er ikke ganske fri for en pædagogisk vinkel i sin udlægning af Natasjas liv og engagement: Se, hvad det kan blive til, hvis man lægger sig i selen." – bogvaegten.dk

"... det er lidt en fornøjelse at opleve, hvordan det kan skabe undren og læring, når det ikke kun er den gyldne overflade, der bliver beskrevet (...) Bøgerne er fint illustreret af dygtige Rikke Bisgaard, som virkelig har formået at indgange tone og sjæl i de to musikere. Det understreger bøgernes varme udtryk til fulde (...) fremmaner både læring, latter og lidt tårer." – skrivforlivet.dk

”… en fagbog, der holder en fin balance mellem anekdoter og fag-oplysninger.” – bogbotten.dk

Lektørudtalelse, DBC

Fuld af liv – Natasja

Vurdering
Man føler, når man har læst bøgerne, at man kender personen Natasja og Kim Larsen særdeles godt. Hendes temperament og hendes vilje skinner igennem overalt, fx at hun kom tilbage som jockey efter et alvorligt uheld med en hest, hvor hun blev dømt invalid. Bøgerne er illustreret med farvelagte tegninger og collager, der er humoristiske og meget originale.

Skrevet af Boy Olesen

Undervisningsmateriale

Fuld af liv Natasja og Spillemand Kim Larsen

Bøgerne Fuld af liv Natasja og Spillemand Kim Larsen tegner et portræt af kunstneren og mennesket bag Natasja og Kim Larsen, og både tekst og illustrationer indbyder eleverne til at gå på opdagelse i Natasjas og Kim Larsens barndom og ungdom, inden de blev kendte, og i deres liv som udøvende kunstnere og folkeeje. 

I undervisningsmaterialet skal eleverne arbejde med den viden, de får om Natasja og Kim Larsen, og omsætte denne til egne produkter blandt andet foldebøger. Desuden skal de dykke ned i Natasjas og Kim Larsens tekstunivers og arbejde med fortolkning på forskellige planer, da eleverne både gennem illustrationer og meddigtning skal bearbejde den viden, de får om kunstneren gennem bøgerne. 

Materialet er målrettet 3. og 4. klassetrin og er opbygget med en førlæsningsdel, hvor eleverne skal undersøge deres forhåndsviden om kunstneren og efterfølgende erfarer, hvordan og hvor hurtigt de opnår ny viden blot ved at undersøge omslaget og forsatsbladet. Denne opdagelse vil motivere deres fortsatte læsning. Efterfølgende er der opgaver, mens eleverne læser, hvor de blandt andet skal arbejde med nøgleord om Kim Larsen og Natasja og omsætte den viden, de får undervejs, til egne produkter. Afslutningsvis er der opgaver til, efter at værket er læst. Her skal eleverne undersøge det aftryk, Natasja og Kim Larsen har sat for eftertiden ved eksempelvis at interviewe fans og/eller besøge mindesmærker rejst over Kim Larsen og Natasja.

Undervisningsmaterialet er udviklet af Maria Louise Bjerrum.

Download undervisningsmaterialet her

Få en plakat med Natasja og Kim Larsen

Her kan du downloade en plakat med Natasja og Kim Larsen.




 

Plakat med Natasja og Kim Larsen                                                                                             



Fuld af liv – Natasja
Vibe Termansen
Illustrator: Rikke Bisgaard
1. udgave 2020
Hardback
Aldersgruppe: 6-9 år, 10-12 år
ISBN: 9788762733763
Antal sider: 64
Pris: 179,95 kr.
Udgiver: Gad Børnebøger
Udgivelsesdato: 02-03-2020

Kig i bogen

Lignende bog