Hvordan begyndte dit forfatterskab?
I skolen var det min yndlingsdisciplin at skrive stile; jo længere, jo bedre. Min første bog, Sommer på Spøgelseshotellet, var egentlig en historie, som jeg digtede til min datter, da hun blev storesøster i en alder af næsten seks år. På lykke og fromme sendte jeg den ind til Gyldendal og modtog et åbent postkort, hvori der stod: “Vi vil gerne udgive manuskriptet. Ring venligst.”
Hvad inspirerer dig?
Mit problem har aldrig været manglende inspiration, snarere tværtimod, for jeg føler mig bombarderet med inspiration fra alle kanter. En kort ordveksling mellem to personer, som står foran mig i en kø i supermarkedet, bliver tit lagret i mit hoved og udvikler sig til en kortere eller længere historie. Jeg kan have ideer liggende i baghovedet i mange år, indtil jeg pludselig ved, hvordan og til hvad de skal bruges.
Hvordan er din skriveproces?
Min skriveproces er enkel. Jeg begynder aldrig at skrive, før jeg har historiens skelet, personerne og det overordnede plot på plads i mit hoved. At gå meget lange ture fremskynder eller hjælper i hvert fald lidt på den proces, så jeg vil hellere trave ti kilometer end sidde og føle mig frem ved tastaturet. Når jeg kaster mig ud i skrivningen, kan det dog godt ske, at min historie eller personerne ændrer sig, og det er altid spændende.
Har du en absolut yndlingsbog?
Min absolutte yndlingsbog er “Tilbederen” fra 1998 af den tyske forfatter Charlotte Link. Suspense og stille, men effektiv og stigende spænding. Det samme gælder alle den svenske forfatter Karin Alvtegens bøger.
Hvad laver du, når du ikke skriver?
Jeg skriver hver dag fra cirka 8.30 til 15 eller 16, og det er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Men ellers kan jeg også godt lide at dyrke min urtehave, at læse, lave mad og finde på nye opskrifter, omgås familie og venner, at hækle og at rejse og se nye steder, helst nogle med føde til fantasien. Jeg interesserer mig meget for historiske emner og elsker at spille spil, og når jeg gør det, vil jeg gerne vinde. Mange kvinder kan multitaske, men den evne har jeg ikke, så jeg laver altid kun én ting ad gangen.