Hvorfor har du valgt et emne som sugardating?
Jeg føler det lidt, som om det ikke var mig, der valgte emnet sugardating, men emnet, der valgte mig. I anden sammenhæng interviewede jeg en 37-åring kvinde, der ville fortælle om sin “nemme” vej ind i prostitution som callgirl, hvilket havde ført til 12 år i luderbranchen og en meget hård kamp for at forlade den igen.
Nu arbejder kvinden blandt andet som rådgiver for en offentlig instans, som støtter kvinder, der ønsker at komme ud af miljøet. Hun nævnte sugardating og sagde, at der ikke kunne advares nok imod det, eftersom det efter hendes mening var gråzoneprostitution og den direkte vej til rigtig prostitution. Hun sendte mig også en artikel, hun havde skrevet om emnet. Kort tid efter stødte jeg igen på sugardating i forbindelse med interviews med to unge piger. Den ene kaldte sig selv sugardater, den anden fortalte, at hun fik husleje, psykoterapi og meget andet betalt af sin ældre, gifte og velhavende kæreste, og at der var tale om gensidig forelskelse. Min kontakt med disse tre kvinder fik mig til at dykke ned i emnet - og skrive Sukkerkold.
Hvad vil du gerne have man får ud af at læse bogen?
Mit håb er, at bogen kan få unge kvinder til at tænke sig om to eller helst endnu flere gange, før de lader nogen betale sig ind i deres liv og seng, for det kan have store omkostninger. Det erfarer hovedpersonen Mille også i bogen.
Er der noget særligt du godt kan lide ved at skrive til børn og unge?
Det tiltaler mig meget at skrive til børn og unge, fordi det er dem, der er vores alles fremtid. Og så bringer det mig i kontakt med den pige, jeg engang selv var. De bøger, jeg læste dengang, gjorde et stort og uudsletteligt indtryk på mig, og jeg kan stadig huske mange af dem ganske tydeligt.
Hvordan begyndte dit forfatterskab?
I skolen var det min yndlingsdisciplin at skrive stile; jo længere, jo bedre. Min første bog, Sommer på Spøgelseshotellet, var egentlig en historie, som jeg digtede til min datter, da hun blev storesøster i en alder af næsten seks år. På lykke og fromme sendte jeg den ind til Gyldendal og modtog et åbent postkort, hvori der stod: “Vi vil gerne udgive manuskriptet. Ring venligst.”
Hvad inspirerer dig?
Mit problem har aldrig været manglende inspiration, snarere tværtimod, for jeg føler mig bombarderet med inspiration fra alle kanter. En kort ordveksling mellem to personer, som står foran mig i en kø i supermarkedet, bliver tit lagret i mit hoved og udvikler sig til en kortere eller længere historie. Jeg kan have ideer liggende i baghovedet i mange år, indtil jeg pludselig ved, hvordan og til hvad de skal bruges.
Hvordan er din skriveproces?
Min skriveproces er enkel. Jeg begynder aldrig at skrive, før jeg har historiens skelet, personerne og det overordnede plot på plads i mit hoved. At gå meget lange ture fremskynder eller hjælper i hvert fald lidt på den proces, så jeg vil hellere trave ti kilometer end sidde og føle mig frem ved tastaturet. Når jeg kaster mig ud i skrivningen, kan det dog godt ske, at min historie eller personerne ændrer sig, og det er altid spændende.
Har du en absolut yndlingsbog?
Min absolutte yndlingsbog er “Tilbederen” fra 1998 af den tyske forfatter Charlotte Link. Suspense og stille, men effektiv og stigende spænding. Det samme gælder alle den svenske forfatter Karin Alvtegens bøger.
Hvad laver du, når du ikke skriver?
Jeg skriver hver dag fra cirka 8.30 til 15 eller 16, og det er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Men ellers kan jeg også godt lide at dyrke min urtehave, at læse, lave mad og finde på nye opskrifter, omgås familie og venner, at hækle og at rejse og se nye steder, helst nogle med føde til fantasien. Jeg interesserer mig meget for historiske emner og elsker at spille spil, og når jeg gør det, vil jeg gerne vinde. Mange kvinder kan multitaske, men den evne har jeg ikke, så jeg laver altid kun én ting ad gangen.
