Led ikke efter mig

Led ikke efter mig

Paperback

En fængslende ’domestic thriller’ om en familie, hvis trygge forstadstilværelse bliver undermineret af mørke kræfter.

Pris: 149,95 kr.
Køb
Læs mere

Mesteren af ’domestic suspense’ er tilbage med endnu en stærk familiehistorie.

Med et salg på flere end 70 mio. bøger på verdensplan og som manuskriptforfatter til tv-serien SAFE, den første af en lang række kommende Netflix-serier, behøver Harlan Coben næppe nærmere introduktion. Nu er han tilbage med endnu en fængslende ’domestic thriller’ om en familie, hvis trygge forstadstilværelse bliver undermineret af mørke kræfter ...

Simons familie er tæt på at gå i opløsning. Hans teenagedatter er stukket af hjemmefra og har gjort det klart, at familien ikke skal lede efter hende. Men Simon kan ikke bare give slip på sin datter. Han vil finde hende for enhver pris. Han stopper ikke, selv om hans eftersøgning fører ham direkte ind i en mørk og farlig verden, og før han ved af det, er både hans eget og hans families liv i fare ...

Anmeldelser og omtale

 ”Fuld af plot-twists og nye afsløringer er det her en af den slags romaner, der nærmest læser sig selv. Nyd den!” – Femina

 ”Harlan Coben er og bliver en af verdens store krimikonger. Og skulle man blive i tvivl, så skal man bare læse Led ikke efter mig! Her cementerer han sin store evne til at balancere spænding med karakterudvikling og fastholder læseren fra første side.” – catsbooksandcoffee.com

  ”Harlan Coben har gjort det igen igen. Skrevet en utrolig troværdig og vanvittig spændende krimi (…) Led ikke efter mig er en af de bedste krimier, forfatteren har skrevet til dags dato og er en af de bøger, som nærmest læser sig selv.” – livetidukkehuset.dk

  ”Engang imellem sker det, at jeg støder på en bog som gør noget helt særligt ved mig. Den slags bog, som gør, at jeg ikke kan slippe den igen (…) Sådan en bog er Led ikke efter mig (…) Den er vanvittigt velskrevet og en afsindig godt gennemtænkt historie! Absolut topkarakter på perlepladen.” – krimitanker.blogspot.com 

 ”Coben har gjort det igen! Endnu engang har han skruet et ualmindeligt spændende plot sammen, hvor den ene overraskelse tager den anden.” – bogrummet.dk 

  ”Jeg vil anbefale Led ikke efter mig til læsere, der i forvejen er glade for Cobens skrivestil – og til eventuelle nye læsere af forfatteren vil jeg anbefale bogen til thrillerfans, der elsker historier med et vildt og gennemtænkt plot samt et troværdigt og interessant persongalleri. Det er en absolut velskrevet thriller om hemmeligheder, misbrug, svigt og kærlighed.” – sidsesbogreol.dk 

  ”Er man til spænding med drab og uhyrligheder samtidig med, at man ind imellem hører om de spekulationer, mennesker gør sig, når deres tilværelse i den grad forandres, kan man roligt gå i gang med Led ikke efter mig– findalskrimiside.dk 

”Harlan Coben skriver, så krimienglene synger. Historien flyder uimodståeligt derudad i højt tempo, og den tørre humor og de skæve beskrivelser fik mig flere gange til at grine højt, selvom jeg sad med tilbageholdt åndedræt.” – bogblogger.dk

”Harlan Coben har skrevet mange gode thrillere, men denne gang overgår han sig selv og sætter nye standarder. Led ikke efter mig er utrolig godt skruet sammen (…) Jeg har haft rigtig svært ved at lægge denne her bog fra mig – Jeg havde egentlig bare lyst til at få fred og ro til at læse den i ét hug.” – randiglensbo.dk

”… velskrevet og krydret med gode overraskelser undervejs. Den er letlæst og medrivende, skønt den bevæger sig ud af flere tangenter.” – bogvaegten.dk

Presse

Her kan du finde billedmateriale. 

Alle billeder skal bruges ifølge med omtale eller anmeldelse af bogen og med tydelig kildeangivelse/fotografkreditering.


Forside




Forfatterfoto af Harlan Coben            
Foto: Frank Ward  
 
Led ikke efter mig - Paperback
Harlan Coben
Oversat af: Johnnie Mccoy
2. udgave 2020
Paperback
ISBN: 9788712061120
Antal sider: 360
Pris: 149,95 kr.
Udgiver: Gads Forlag
Udgivelsesdato: 27-03-2020

Se bogtrailer

Kig i bogen

Forfatter

Harlan Coben

Harlan Coben

Harlan Coben er en af USA’s allermest populære forfattere og kaldes med god grund ”thrillerkongen”. Læs mere